Nasdaq Listings lagde ud med tal for endnu et fantastisk år på noteringssiden. I 2021 opnåede Nasdaq Nordic det højeste antal nye aktienoteringer blandt alle europæiske markeder med 219 noteringer, hvoraf der blev rejst nye penge i 174 af dem (IPO’s), hvilket var rekord.

Der var flest børsnoteringer af vækstselskaber på First North ud af i alt 219 i Norden, var de 166 på vores nordisk First North platform. Nasdaq i København fik 21 nye selskaber på First North, hvilket er et af de bedste år nogensinde. Den største notering i Norden var Volvo Car, som rejste omkring 15 mia. DKK. Også 2022 spås til at blive meget spændende, navnlig pga. af den øgede volatilitet, så spænd sikkerhedsselen, hvis du er i aktiemarkedet. Hovedfokus er fortsat at øge risikovilligheden i Danmark, hvor antallet af IPO’er fortsat er på lavt niveau i forhold til Sverige og resten har Norden generelt. Et velfungerende børsmarked gør det muligt for flere vækstselskaber at skaffe likviditet til vækst, og det er jo bestemt et mål for Nasdaq at hjælpe med til det, men det lykkedes ikke uden alle gode kræfter trækker i den retning.

Midcap-segmentet har haft den bedste likviditet/omsætningshastighed i København af alle segmenter og First North og ligger bedst blandt de nordiske børser. Til gengæld er likviditeten/omsætningshastigheden i small cap og de små First North-selskaber faldet hen over året, og det skyldes nok især, at investorerne har forsøgt at tage noget risiko af deres investeringer. I Sverige er der omkring 450 vækstselskaber på First North, og siden First North´s start i 2005, har omkring 100 selskaber vokset sig større og har taget turen op på hovedmarkedet – og interessant at tænke på at de har haft en markedsværdi på over 70 milliarder EUR.

Daglig omsætning hos Nasdaq Copenhagen er over 7 mia. DKK, og Large Cap står for mere end 90% af den omsætning. Der ses en stor vækst i private investorer, hvor vi begynder at nærme os svenske tilstande, men der er stadig lang vej. Med den øgede volatilitet er det gode råd til IR at være opmærksomme på, at mange retail-investorer er ’nye i trafikken’, og de er IKKE vant til at tabe penge, så de skal tages lidt mere i hånden den kommende tid med høj volatilitet.

Børsen i København står ikke alene for handlen – andre handelsplatforme bl.a. også flere algoritme tradere har også høj aktivitet. Men børsen i København giver selskaberne hjemmebanefordel og arbejder intenst for at fastholde positionen. De udenlandske investorer står for over halvdelen af den samlede market cap i København. De er også de første til at trække pengene andre steder hen, og det er en udfordring i et lille marked som det danske. C25 og andre flagship indeks rundt om i verden har haft en hård start på 2022 efter at have leveret flotte afkast i 2021 pga. af den stigende volatilitet og globale usikkerhed, men som selskab er det godt at have de danske private investorer i baghånden, når udenlandske investorer trækker sig – det bliver spændende at følge.

ESG/CSRD-regulering (bæredygtighedsrapportering)

EU’s regulering inden for bæredygtighedsrapportering kommer med fuld fart, selv om den endelige tidsplan stadig er usikker (oktober) med ikrafttræden pr. 1.1.2023. Derfor er rådet til IR: Sørg for at få styr på jeres ESG-nøgletal i samarbejde med revisorerne, for presset fra investorerne bliver endnu voldsommere.

Nasdaq har mange forskellige ESG-guides og dataportaler, som det anbefales, at IR sætter sig ind i og bruger som hjælp til værktøjskassen. Brug dem, og er man med i Nasdaqs dataportal så kig på benchmark-rapporten I får, og tag snakken med ledelsen om nødvendigheden af at komme i gang med bæredygtighedsrapportering. Det er ikke kun de store selskaber, som skal bruge tid på ESG, det gælder også de mindre selskaber. ESG-nøgletal skal som et krav fra investorerne med i årsrapporten, hvilket Nasdaq, FSR og Finansforeningen givet et bud på. Kig på guiden ’ESG-hoved- og nøgletal i årsrapporten’ (15 KPI’er), som fremadrettet nok er et minimum for ESG-rapportering. En undersøgelse foretaget af  welovepeople.dk viser, at C25 viser vejen, men alle selskaber skal med på vognen. Selv om det endnu er frivilligt, så er trenden vigtig for at være attraktiv for mange investorer. Scope 3 er også meget vigtig, hvis man vil være med og kende fremtidens krav. Det sidste gode råd til IR var at få risikovurderingen ordentlig forklaret til markedet sammen med ESG-nøgletal – og påbegynd udarbejdelse af scope 3-data, hvis det ikke allerede er igangsat, for det bliver det næste krav – hvis ikke fra investorerne, så fra jeres kunder.

Surveillance

Med over 20 års erfaring i udviklingen inden for regulering og overvågning af børsmarkedet er der stor erfaring med listings-processer og Surveillance er med ind over, når der kommer nye prospekter; også når det gælder corporate actions (kapitalforhøjelser) til at hente kapital til diverse transaktioner. Surveillance har også haft høj aktivitet det forgangne år med mange henvendelser og spørgsmål, som ikke nødvendigvis ender i formelle sager, der måske også sanktioneres. Og generelt er selskaberne gode til at forstå og overholde oplysningsforpligtelserne. Et enkelt selskab, Waturu, måtte desværre suspenderes og slettes fra handel i august sidste år, men ellers er det især investeringsforeninger, hvor handlen suspenderes og åbenlyse fejlhandler slettes.

Mange overtrædelser af oplysningsforpligtelserne gælder generalforsamlingen, hvilket er lidt irriterende, da det burde være relativt nemt for selskaberne at fastlægge processer og planlægge sig ud af – selskaber bør kunne forberede et udkast til meddelelse om forløb af generalforsamling. Derudover har Surveillance foretaget et antal anmeldelser til Finanstilsynet ang. markedsmisbrug, hvor mistanken om markedsmisbrug har været stærkere. Surveillance bruger gerne tid på at hjælpe og vejlede selskaberne, og der afholdes en del arrangementer sammen med Finanstilsynet for at uddanne markedsaktørerne, så kontakt dem gerne med spørgsmål.

Der ses også mange fejl, hvor selskabsmeddelelser kategoriseres som ’andre oplysningsforpligtelser efter børsens regler’, når der er tale om opfølgning på tidligere meddelelser af f.eks. intern viden. Her skal man lige tænke sig om en ekstra gang; er der reelt tale om ny information til markedet? Selskaberne skal vurdere om oplysningerne udgør en oplysningsforpligtelse efter MAR (intern viden) eller om der er et specifikt krav i børsens regler. Hvis ikke, skal der i stedet udsendes en pressemeddelelse. Generelt lyder rådet, at man vurderer specifikt hvert enkelt forhold, om der faktisk er tale om intern viden. Desuden skal selskaber sikre, at regulatoriske meddelelser indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at man kan forstå meddelelsens relevans og betydning for selskabet og for kursdannelsen af aktierne.

Domme i forhold til markedsmisbrug

Fint samarbejde med Statsadvokaturen for Særlig Kriminalitet (nyt navn for SØIK pr. 1. januar). Det gode råd til selskaberne er at få tjekket de interne procedurer for insiderlister.

Hovedbudskaber til Investor Relations

• Giv øget opmærksomhed til retail investorer ved høj volatilitet i aktien – de er ikke vant til store kursudsving og negativ kursudvikling.
• Følg med i trends og skift i kursudviklingen og før logbog over, hvad investorerne spørger om.
• Få styr på ESG-nøgletal i samarbejde med revisorerne – presset fra investorerne vil stige kraftigt.
• Brug Nasdaqs ESG-guides og dataportaler som værktøjskasse til at finde relevante ESG-nøgletal.
• Sørg for gennemarbejdet risikovurdering forklaret til markedet
• Sørg internt for klare processer og planlægning af generalforsamlingen – få styr på formalia.
• Vær særlig opmærksom på reglerne for markedsmisbrug og oplysningsforpligtelsen.
• Korrekt kategorisering af meddelelser er vigtig og skal vurderes hver gang. Er det ny information eller opfølgning på tidligere meddelelse (dvs. pressemeddelelse).
• Særligt meddelelser om intern viden skal indeholde tilstrækkelige oplysninger.
• Tjek de interne procedurer for insiderlister.
• Kontakt gerne Surveillance med spørgsmål og deltag i de fælles arrangementer med Finanstilsynet