Med covid-19 pandemien har de fleste børsnoterede virksomheder gennemført generalforsamlinger helt eller delvist virtuelt. Men hvordan er det gået, og hvad er erfaringerne? DIRF har spurgt to C25-selskaber og en rutineret dirigent, der ikke udelukkende er positive.

Af Erik Holm

Det er højtid for generalforsamlinger, men ikke meget er, som det plejer. For modsat normalt er de børsnoterede virksomhed tvunget til at afholde forsamlinger helt eller delvist uden deltagere.

En af dem, der ved, hvordan det er forløbet, er Niels Kornerup, partner i Bech Bruun og dirigent ved flere store selskabers generalforsamlinger. Overordnet set er de fleste elektroniske generalforsamlinger forløbet fint teknisk set, noterer han, dog er der en forsinkelse i transmissionen, som selskaberne skal forholde sig til.

En udfordring ved det digitale format er dog manglende opbakning, da ikke nær så mange aktionærer deltager, og næsten ingen af dem ønsker at stille spørgsmål. Dette giver en lidt begrænset aktionærdebat, lyder det fra dirigenten.

“Det var min forventning, at flere ville stille spørgsmål, fordi vi i dag er så vant til at bruge sociale medier, chatte og lignende, men det er ikke det, vi har set. Ved mange generalforsamlinger har der ikke været et eneste spørgsmål. Dette skyldes nok at de, som går til generalforsamling, godt kan lide det fysisk nærvær og kontakt med selskab og andre aktionærer,” siger Niels Kornerup.

Ørsted gik digitalt

Normalt er der fire mulige måder at afholde generalforsamlinger, men i denne sæson er kun to i spil, fortæller Kornerup. Den ene er den fuldt elektroniske generalforsamling, som de fleste blandt C25-selskaberne vælger, og som er uden muligheden for fysisk fremmøde og derfor bliver lidt som i et tv-studie.

Den anden er en hybrid, hvor man principielt afholder forsamlingen som normalt, men beder aktionærerne om ikke at deltage fysisk, men at deltage ved afgivelse af fuldmagt eller brevstemme og ved at følge med i et feed.

“Eventuelt kan man stille spørgsmål gennem en chatfunktion, men der kan ikke stemmes. Det var også den model, man brugte forrige sæson,” siger Niels Kornerup.

En af de virksomheder, som valgte at afholde en fuld virtuel generalforsamling, er Ørsted, der i forbindelse med planlægningen kunne se, at det ville blive meget vanskeligt at samle aktionærerne på en forsvarlig måde som følge af corona-situationen.

Derfor gik selskabet tidligt efter en løsning, hvor man havde mulighed for at deltage virtuelt, fortæller Allan Bødskov Andersen, Senior Vice President, CFO Onshore & Head of Investor Relations, Finance & IT i Ørsted.

“Da vi kom længere i forløbet, besluttede vi os for en fuldstændig virtuel generalforsamling, fordi forsamlingsforbuddet stadig ville gælde på dagen. Dette var muligt med de ændrede regler for selskabers generalforsamlinger, også selv om det ikke fremgår af selskabets vedtægter,” siger Allan Bødskov Andersen.

Gennem en app kunne aktionærerne logge ind og følge generalforsamlingen. Her kunne de se video af talerne, vælge om de ville følge med på dansk eller få indholdet simultantolket, de kunne stille spørgsmål til panelet i det omfang, de ønskede det, og de kunne stemme via appen.

“Der var reelt fuld funktionalitet i forhold til de aktiviteter, der normalt sker på en generalforsamling,” konstaterer Allan Bødskov Andersen.  

Ørsted har normalt 200-300 aktionærer, som møder op, men selskabet så en noget mindre tilslutning i år. Det vigtigste er dog, at alle aktionærer fik mulighed for at deltage, lyder det fra Ørsted-chefen, der opfordrer til at teste teknikken grundigt før selve generalforsamlingen.

“Vi oplevede eksempelvis, at vi havde en lille forsinkelse på signalet ud af huset. Det betød, at vi lagde små pauser ind, så alle havde tid til at reagere på de enkelte agendapunkter,” siger han og noterer, at Ørsted generelt har fået overvejende positiv respons på forsamlingen.

“Enkelte deltagere påpegede efterfølgende, at forsamlingen forløb lidt mere stift, men også at det var fint nok under betingelserne. Vi havde dog en større aktionær, som normalt går på talerstolen, som vi ved fravalgte dette på grund af, at forsamlingen var virtuel. Det at indlægget i stedet skulle læses op af dirigenten, var ikke det rette format for dem,” fortæller Allan Bødskov Andersen.

Opfordrede aktionærer til at blive væk

Hos Chr. Hansen overvejede man at afholde en helt virtuel generalforsamling. Dette blev dog fravalgt, fortæller Martin Riise, Head of Investor Relations.

“Vi planlagde forsamlingen i september og oktober, og der var teknikken ikke god nok blandt andet på grund af forsinkelse på lyden ud af huset. Det var ikke betryggende,” siger han.

I stedet valgte Chr. Hansen at afholde en fysisk generalforsamling, hvor selskabet samtidig opfordrede aktionærerne til ikke at møde op. Aktionærerne kunne stadig sende indlæg, som dirigenten Niels Kornerup læste op. Formanden, som bor i London, var med via en live forbindelse:

“De fleste aktionærer forstod godt tiltagene, som jo alene skyldes hensyn til corona-situationen. Vi ønskede ikke gæster, men kunne omvendt heller ikke forhindre folk i at møde op, hvis de meldte sig til. Der kom, trods vores opfordring, 7-8 investorer, som dukkede op og insisterede på at deltage. De kunne stille spørgsmål, hvilket de også gjorde”.

Overordnet fungerede generalforsamlingen fint, fortæller Martin Riise. Et minus var dog, at aktionærerne ikke kunne deltage virtuelt. Derfor forventer han, at selskabet vil afholde en kombination af en fysisk og en virtuel generalforsamling næste gang, hvis teknikken bliver bedre.

“Det er vi bestemt positive overfor, blandt andet fordi den virtuelle løsning åbner muligheden for større udenlandsk deltagelse,” siger Martin Riise.

Hybrid kan være fremtiden

Hos Ørsted forventer Allan Bødskov Andersen, at selskabet går tilbage til en fysisk generalforsamling, når verden bliver sig selv igen med mindre, at særlige forhold gør sig gældende. Måske koblet med en virtuel løsning. Forsamlingen er en vigtig dag for selskabet, hvor der normalt er en særlig stemning, og det får man ikke virtuelt, lyder hans analyse.

“Den virtuelle generalforsamling har fungeret glimrende givet omstændighederne, men samlet set er vi helst fri. Vi savner den fysiske generalforsamling og glæder os til det gamle format bliver muligt igen,” siger Allan Bødskov Andersen.   

Niels Kornerup fra Bech Bruun tror, at mange selskaber vil respektere aktionærernes ønsker om en fysisk generalforsamling. Men det vil afhænge lidt af, hvordan man gerne vil fremstå som virksomhed, vurderer han:

“Meget digitale virksomheder vil nok fortsætte med virtuelle forsamlinger, men det vil nok være et lille antal. De fleste selskaber vil formentlig vælge en kombination af fysisk og elektronisk generalforsamling, for det kan være svært ikke at give det samme elektroniske tilbud til aktionærerne, når man har prøvet det én gang. Så vil muligheden nok skulle etableres til for at stille spørgsmål og stemme både fra salen og elektronisk.”  

Fakta:

• Den rene elektroniske generalforsamling kræver normalt hjemmel i vedtægterne.
• Grunden til alle har kunnet gøre det alligevel skyldes en særskilt bestemmelse med en bekendtgørelse, der giver ret til i år at afholde elektronisk generalforsamling, selv om det ikke fremgår af vedtægterne.
• Næsten alle forsamlinger søger i år at stemme den hjemmel ind i vedtægterne, så man kan få den elektroniske forsamling fremadrettet.

Kilde: Niels Kornerup, Bech Bruun.

Gode råd fra dirigenten:

• Det er meget vigtigt, at man får lavet en generalprøve, for teknikken skal fungere, så forsamlingen virker velorganiseret.
• Man bør gå de vigtigste ting igennem ikke mindst overgange, hvor du skifter mellem indlægsholdere og afstemninger etc. Dette skal prøves af, så det virker naturligt.
• Du skal være meget bevidst om, at det fysiske indtryk er væk. Det betyder noget for, hvor tydelige slides skal være, og hvordan man fremstår og optræder på skærmen. Man skal se ind i kameraet, tale langsommere, stå roligt etc.

Kilde: Niels Kornerup, Bech Bruun.