Så er vi endnu en gang nået til den tid på året, hvor arbejdet med årsrapporten enten allerede er i fuld gang eller, hvor processen som minimum er ved at blive startet op. Og er dette arbejde og ikke mindst slutresultatet – årsrapporten – så ’business as usual’, hvor de sædvanlige processer og tidsplaner findes frem af skufferne og opdateres i forhold til næste års finanskalender? Eller er det tid til at se nærmere på formålet med den årlige rapportering og dermed en nærmere analyse af, om virksomheden får det optimale ud af såvel selve årsrapporten, men ikke mindst ressourcerne der bruges på arbejdet?

Vurderingerne af årsrapportens kvalitet afhænger af målgruppe og stakeholder-gruppering, hvilket fremgår af de forskellige årsrapportpriser og undersøgelser. Men der er dog fælles træk, og overordnet set går bedømmelserne på, at kvaliteten af årsrapporterne generelt set er høj uanset, om der er tale om C20-selskab, Large Cap, Mid Cap eller Small Cap. For alle gælder det om at præsentere en god samlet helhed med fokus på det relevante og væsentlige præsenteret så kort og præcist som muligt samtidig med, at informationerne er forståelige, konsistente og let tilgængelige. Kommunikationen skal være kort og klar, for jo mere information og detaljer, der lægges ind – jo større er risikoen for, at budskabet forplumres. Især risk management-afsnittet, som hører blandt de vigtigste for investorkommunikationen, skal have klart fokus. Men også forventningerne til fremtiden sat i forhold til strategier anbefales at være konkrete og præcise for at sikre klar guidance til investorerne.

Årsrapporten er fortsat den vigtigste informationskilde for professionelle investorer, analytikere og retail-segmentet, da den overordnet bidrager til opfattelsen af virksomhedens troværdighed. Næst vigtigst er kvartals- og halvårsrapporter, som dog vurderes til først at få betydning, når man allerede har kendskab til virksomheden. Virksomhedens kommunikation på hjemmesiden kommer ind på tredjepladsen over vigtighed, mens at IR-aktiviteter i øvrigt vurderes på fjerdepladsen blandt de primære interessenter (måske pga. deres begrænsede publikum). Den professionelle regnskabsbruger vurderer ikke sociale medier som vigtige. På indholdssiden vurderer de primære brugere regnskabsopstillinger højest efterfulgt af ledelsesberetningen og noterne, så virksomheden skal ikke undervurdere den rigtige præsentation af dem.

Et kig på andre lande omkring os viser, at disse trends ikke er isoleret til Danmark, men også er gældende i fx Storbritannien og Tyskland. Måske dog med den essentielle tilføjelse, at de danske virksomheder generelt er placeret forrest i feltet både hvad angår årsrapportens kvalitet på indholdssiden, og den tekniske præsentation m.m. I Tyskland indføres der fx først krav om XBRL-indberetning fra 2020.

Kilder:

• Årsrapportprisen 2017; Danske Revisorer – FSR
• Værdien af årsrapporten II; PwC
• Informed no 95; IR Society
• InvestorRelations.de; DIRK – Deutscher Investor Relations Verband