Agenda
DIRF lancerede i april et nyt initiativ, der sigter mod at udvide og styrke erfaringsudveksling og netværksdelen for især de mindre noterede selskaber i small og micro cap-segmentet, hvor vi sætter fokus på de særlige behov og udfordringer, som small og micro cap-selskaber møder på børsen.
Næste netværksmøde finder sted den 4. september 2019 fra kl. 9 til kl. 12 hos Nasdaq Copenhagen, Nikolaj Plads 6, 1067 København K. – så læg allerede nu en reservation i kalenderen.
Vi arbejder på et spændende program, hvor vi bl.a. kommer ind på emner som, hvordan du får en god forhandling med rådgivere og andre interessenter? Hvad skal du overveje omkring hjemmesiden på et fornuftigt budget med begrænsede ressourcer, og hvilke krav er der til virksomhedens oplysningsforpligtigelse?
Målgruppen for denne nye række seminarer er både nuværende medlemmer af DIRF og potentielle nye medlemmer, og der er gratis deltagelse for alle.
Yderligere information om program m.m. sendes ud primo august. Såfremt du allerede nu vil tilmelde dig til arrangementet, er du meget velkommen til at gøre det nedenfor.