Efter en længere periode, hvor renterne gang på gang har slået bundrekord, er inflation og renter steget kraftigt på kort tid. Samtidigt har vi gennem de seneste årtier haft forskellige kriser, og aktuelt synes der også at anes makroøkonomisk usikkerhed i horisonten. Med det afsæt vil Ken L. Bechmann, der er professor i finansiering på CBS, beskrive hvorledes danske – primært børsnoterede – virksomheders kapitalstruktur har ændret sig og diskutere, hvad virksomhederne fremadrettet bør have fokus i deres finansieringsovervejelser.
Samtidig har vi fået lejlighed til at komme på besøg hos Danske Bank i deres flotte, historiske hovedsæde – måske for sidste gang – inden flytningen til nyt hovedkontor i 2024. Her vil Claus I. Jensen, Head of IR og bestyrelsesformand i DIRF, fortælle om IR-arbejdet og strategi.
Program:
Kl. 14.00-14.30: Ankomst og netværk
Kl. 14.30-15.00: Præsentation af Danske Banks Head of IR, Claus I. Jensen om IR-arbejdet og strategi
Kl. 15.00-16.00: Indlæg ved Ken Bechmann, professor ved CBS’s Department of Finance under overskriften:
’Kapitalstruktur og fremtidig finansiering i udfordrede markeder med høje renter: Hvordan skal virksomhederne forholde sig?‘
Der er tale om et hybridt medlemsmøde med streaming af begge præsentationer. Men så vidt det er muligt at passe ind, er der også tale om en unik mulighed for at møde ‘IR peers’ og få de seneste opdateringer fra netværket og sammen udveksle erfaringer siden sidst.
Ken L. Bechmann er professor i finansiering ved Copenhagen Business School. Ken er uddannet cand.scient.oecon. og har en Ph.D. i finansiering fra Aarhus Universitet. Yderligere har Ken været visiting scholar på Wharton, University of Pennsylvania og gæsteprofessor ved HEC Paris. Kens primære forskningsområde er Corporate Finance og finansielle markeder. Ken har skrevet mere end 100 forskningsbaserede artikler, hvoraf flere er publiceret i prestigefyldte internationale tidsskrifter såsom Journal of Corporate Finance, Journal of Financial Markets, og Journal of Empirical Finance. Ken har modtaget flere priser for sin forskning og forskningsformidling. I forlængelse af sin forskning har Ken arbejdet som konsulent for en række ministerier, udvalg, interesseorganisationer, Rigsrevisionen, Komitéen for god Selskabsledelse samt en lang række virksomheder. Ken har væretmedlem af Finanstilsynets bestyrelse og er redaktør for fagtidsskriftet Finans/Invest.
Kun medlemmer af DIRF kan deltage – kontakt evt. Tina i sekretariatet for nærmere information.