Taksonomi, bæredygtige investeringer, ikke-finansielle data. De tekniske begreber flyver gennem luften, hvis man dykker ned i aktuel og kommende EU-regulering på bæredygtighedsområdet. Efterspørgslen fra lovgivere, investorer, banker m.v. er støt stigende efter sammenlignelige og pålidelige data om, hvordan virksomhedernes aktiviteter påvirker klima- og miljøforhold. Derfor er ESG, samfundsansvar, CSR-rapportering m.m. ikke kun en opgave, der er begrænset til virksomhedernes bæredygtighedsafdelinger, men i stigende grad også for Investor Relations. Derfor afholdt DIRF den 11. juni sit foreløbigt andet medlemsmøde i år inden for området, som 85 medlemmer havde tilmeldt sig for at blive klogere på området.

Under overskriften ’Parat til transparens?’ gav Malene Thiele, CSR-chef og Anne Birk Mortensen, EU-konsulent, begge Dansk Erhverv et godt overblik over, hvad der er i støbeskeen eller allerede er ved at blive implementeret af EU-regulering på området. Virksomhedernes bæredygtighed, bæredygtig selskabsledelse og transparens for udveksling af ESG-data og er en del af fremtiden uanset, hvad man synes om det. Det kan synes kedeligt eller svært tilgængeligt, men det er vigtigt at få forståelse for kravene og at sikre, at IR har fuld forståelse for rapporteringskravene og kommunikationen til markedet.

Hovedformålet er en generel sikring af overholdelse af de tre områder omfattet i forkortelsen ’ESG’ med væsentlige nøgletal for alle brancher med sammenlignelige KPI’er/data, som er det nye guld. ESG-rapportering skal give mere sammenlignelighed, lighed og transparens og dermed give den bedste mulighed for finansiering til virksomheder med de mest positive nøgletal. Til trods for at dette lovgivningsarbejde i EU er stærkt kritiseret med sit udgangspunkt i påstande om for højt niveau for udbytteudbetaling og for lavt niveau for investeringer til forskning og udvikling i virksomheder generelt, så anbefales det at forstå præmissen bag, da alle virksomheder kommer til at mærke de nye reguleringstiltag – ikke kun de noterede. Mange af kravene vil også blive udvidet til offentlige udbydere og ikke-finansielle aktører og reelt gælde for de fleste.

Målgrupper for EU’s ESG-regulering:

1. Investorer:
   Disclosure-forordning (forstå hierarki og opbygning) og Taksonomi-forordning (løbende ikrafttrædelse men p.t. allerede fra regnskabsåret 2022 – dog behæftet med usikkerhed).
2. De store selskaber (inkl. deres leverandører):
   Direktiv for bæredygtighedsrapportering (CSRD) og Forslag om Due diligence og selskabsledelse.
3. Generelt:
   Whistle-blower Directive og Kønsbalance i bestyrelserne

Taksonomiforordningen har løbende ikrafttrædelse og der hersker fortsat usikkerhed om endelig dato. Hensigten er at definere, hvornår økonomisk aktivitet er bæredygtigt og at modvirke green-washing. Der er tale om et fælles sprog; dvs. klassifikation med fælles betingelser. Fire betingelser er indlagt for taksonomi-compliance som minimumsmål med overlap til øvrige miljømål (UN Global Compact/SDG) – herunder de seks miljømål:

1. Forebyggelse af klimaforandringer
2. Tilpasning til klimaforandringer
3. Beskyttelse af vand eller andre ressourcer relateret til havet
4. Bidrage til overgangen til en cirkulær økonomi
5. Forebyggelse og bekæmpelse af forurening
6. Beskyttelse og genopbygning af biodiversitet

Artikel 8 i taksonomiforordningen indeholder rapporteringskravene til virksomhederne, som afføder mange spørgsmål, og derfor holder DIRF endnu et medlemsmøde d. 31. august, der går mere i detaljer omkring det. Anvendelsesområdet for virksomheder omfattet af CSRD er rapportering af de aktiviteter, der kan kendetegnes som miljømæssigt bæredygtige jf. Taksonomien. De tre KPI’er der skal rapporteres på er:

1. Andelen af omsætningen der stammer fra produkter eller services knyttet til taksonomien.
2. Andelen af kapitaludgifter (capex) knyttet til taksonomien.
3. Andelen af driftsudgifter (opex) knyttet til taksonomien.

Om CSRD (tidligere Non-financial reporting directive) lød det, at Danmark hidtil har over-implementeret dette direktiv, men resten af EU vil i det reviderede direktiv få samme tærskelværdier som de danske. For børsnoterede SMV’er vil der blive tre år ekstra til implementering, men for de største vil det i værste fald være gældende fra regnskabsåret 2021. Der arbejdes p.t. meget med standardisering og ekstra krav om revision af ikke-finansielle data (overholdes p.t. af 20% af de danske virksomheder), så der skabes et solidt fundament for sammenlignelighed. Først til oktober vil rapporteringsstandarder og indikatorer være klar, så p.t. er det endnu usikkert, hvilke data skal opmærkes og kunne tilgås centralt (XBRL). CSRD gælder for virksomheder, der er noteret på et reguleret marked i EU og opfylder to af tre følgende tærskelværdier:

• Gennemsnitligt 250 ansatte eller flere
• En balancesum på mere end 20 millioner €
• 40 millioner € eller mere i nettoomsætning

På sigt er det også meningen, at CSRD vil gælde for børsnoterede SMV’er fra 2026, men fra starten indeholder det mere detaljerede rapporteringskrav for bæredygtighedens kobling til forretningsmodel, strategi, selskabsledelse og due dilligence, som kort skal beskrives sammen med bl.a. modstandsdygtighed mod risici og muligheder i relation til bæredygtighedsforhold (jf. årsregnskabslovens §99a). Forslaget er endnu kun på initiativniveau, og der tages mange forbehold for, hvad det endelige forslag kommer til at indeholde, men følgende foreslås:

Det præcise ledelsesansvar er usikkert formuleret, håndhævelse af ledelsesansvaret og introduktion af bæredygtighedskomitéer introduceres sammen med krav til bæredygtighedsstrategi med ekstra krav til bestyrelsens sammensætning og kompetencer i ledelse og bestyrelse. Retningslinjer for aflønning af ledelsen knyttes op på bæredygtighed. Mere personligt ansvar for bestyrelser og politisering af at drive virksomhedsledelse med øgede administrationsomkostninger og dokumentationsbehov i leverandørkæden er nogen af de mange konsekvenser, der kan komme.

Afslutningsvist blev den kommende proces for EU’s bæredygtighedslovgivning gennemgået, men antagelsen er, at man nok ikke skal forvente særlige undtagelser for fx SMV’er, men at alle virksomheder bliver berørt i større eller mindre grad. Voldsom mængde af ny lovgivning og rapporteringskrav inden for klima, miljø og bæredygtighed i de kommende år. Stor risiko for overlap i de forskellige lovkrav så prøv at planlægge henimod at undgå dobbeltarbejde. Virksomhederne risikerer at bruge mere tid på at rapportere end at implementere.