I anledning af InvestorUgen 2021 afholdt Dansk Aktionærforening i samarbejde med CBS den første nordiske konference om Aktionærdemokrati. Forskere, erhvervsfolk og mediefolk var inviteret til at tale om vigtigheden af, at vi som private investorer sammen med alle aktørerne på og omkring aktiemarkedet tager et fælles ansvar for at udvikle et sundt aktionærdemokrati, der giver selskaberne, investorerne og det omkringliggende samfund de bedste betingelser for vækst.

Aktionærdemokrati, mere relevant end nogensinde før / Mikael Bak, direktør Dansk Aktionærforening

Hvad er de vigtigste spørgsmål for retail?

• Diversitet; eller mangel på samme både i C-suite, men også blandt analytikere og privataktionærer.
• De glemte selskaber; især First North og C25-selskaber får omtale og ikke så meget small- og midcap

Shareholder democracy – EU’s spilleregler for aktionærdemokratiet v. lektor Therese Strand, CBS

New regulation on sustainable finance is expected to be published in December changing the governance game. It will include changes to the SRD II and the Transparency Directive. The problem with these new directives is among others an unsolid ground which is too short-termed. E.g. payment of dividends which is considered to be short-termism. Unfortunately, the report is of a very low quality. Short-termism is only a problem if there is complete market control. The entire foundation, on which the report is based, is wrong according to several expert reports.

Aktivt ejerskab og aktionærdemokrati / Casper Rose, associeret professor v. CBS og advokat

Der er en højere grad af krav om involvering af aktionærer, men enormt svært i praksis at udøve aktivt ejerskab især i udenlandske selskaber. Ultimativt giver direktivet udsteder ret til at vide, hvem den egentlig aktieejer er, men også at give investorbeskyttelse. Nu skal alle institutionelle investorer offentliggøre, hvorledes de stemmer på generalforsamlinger, og hvor de har placeret deres porteføljer. Aktionærerne skal også godkende den samlede aflønning af ledelsen, bestyrelse og vederlagspolitik. Det nye er fokus på den langsigtede strategi og bæredygtighed – det kræver at strategien skal være meget klar for at være operationel. Der kan ikke sættes præcise tal på, hvor mange år der er forstået ved langsigtet. Aktiebaseret aflønning skal kunne forklares ud fra de tre overordnede principper præciseret i forhold til tildelingskriterier/KPI og kan ikke bare tildeles uden at kunne redegøres for (ikke-finansiel resultataflønning, der kan forklares). Vederlagspolitikken skal defineres ud i komponenter med økonomisk værdi og forklares. Opfølgning sker i vederlagsrapporten, der skal være klar og overskueligt fremlagt. Kunsten er at begrænse sig til de vigtige informationer, men at være fuldstændig transparens. For selskaberne handler det om at turde prioritere for ikke at drukne i compliance især for small og mid cap-selskaberne.

Aktionærdemokratiet anno 2021 – samspillet mellem selskaberne, medierne og aktionærerne / paneldebat med Lars-Erik Brenøe, A.P. Møller-Mærsk Group; David Bentow, Børsen og Michael Kjøller-Petersen, Computershare

Aktionærdemokrati skal være en revitalisering af dialogen og kontakten mellem hovedinteressenterne. Medier har lovgivningsmæssigt lov til at deltage i alle generalforsamlinger. Generalforsamlinger er demokrati, og selv de mest ’tåbelige’ forslag bør respekteres, hvis systemet skal være troværdigt og ikke være grobund for ’konspirationsteorier’ om, at der skjules noget ved sortering i spørgsmålene. Kunne det give bedre dialog med tidsbegrænsede indlæg som f.eks. i Folketinget, hvor lovforslag maksimalt må motiveres med 10 minutters indlæg? Det sandsynlige, fremtidige scenarie er generalforsamlingen som hybrid. Rent elektroniske indlæg er svære at gøre dynamiske (fx som hos APM: Aktionærernes stemme) og fungerer ofte dårligt, mens den rent elektroniske model stiller alle lige.