Årets sidste medlemsmøde var igen den populære julebrunch i samarbejde med Nasdaq i deres hyggelige kantine. Der blev budt på en større brunch og netværkssnakken med IR-kollegerne gik livligt rundt omkring ved bordene. Nasdaq Copenhagen stod for første indlæg ved Carsten Borring og Peter Legind-Hansen, som fortalte om årets forløb på børsen, udviklingen i noteringer, og hvad man især arbejder med.
Nasdaq er på verdensplan en stor børs med over 4.000 ansatte, der skaber vækstkapital til de noterede selskaber og til samfundet. I år er C20-indekset steget med 20%, selv om nedturen for Vestas kostede dyrt på omsætningen. Antallet af noteringer i København er stadig i den lave ende med 135 noterede selskaber med Novo Nordisk som det klart største, mens der er 320 i Stockholm. De store selskaber, der er noteret siden 2008, står for 25% af omsætningen på børsen, hvor 67% af handlen er udenlandsk og med en meget stor andel af anonym handel – især i de store aktier. Fra den 18. december er flagship-indekset skiftet fra C20 til C25 for at afspejle væksten i large cap-segementet.
Sverige har i år fået 92 nye noteringer mod til sammenligning fem danske, og den udvikling søger Nasdaq at vende bl.a. gennem kraftigt lobbyarbejde over for de danske politikere, hvor Nasdaq deltager i iværksætterpanel og agerer som interesseorgan for erhvervslivet, selv om det ikke er deres hovedformål. Men det gøres især for at få politikerne på Christiansborg til at forstå betydningen af et stærkt investormiljø for at øge væksten i samfundet. En notering på fx First North er en accelerator for vækst i samfundet og nye arbejdspladser, og der er masser af afkast også for de små selskaber.
Christiansborg lige nu – Thomas Larsen, politisk redaktør på Berlingske
Med kun en uge til jul var der på dagen endnu ikke indgået nogen aftale for det kommende års finanslov. Thomas Larsen indledte derfor med erkendelsen af, at han fuldstændig havde mistet overblikket over, hvad der foregår politisk p.t. til trods for 30 års erfaring som politisk kommentator, og han spurgte, om der var nogen af os, der kunne forklare ham, hvad der egentlig foregik.
Undervejs kom vi dog lidt tættere på, hvad der kunne være en del af forklaringen: Tillid – eller manglen på samme. Den borgerlige regering har egentlig nemme vilkår for at få meget gennemført med masser af økonomisk råderum. Men Lars Løkke Rasmussen har skubbet essentielle problemer foran sig siden regeringens start i juni 2015, nemlig Liberal Alliances (LA) krav om topskattelettelser, der er indskrevet i regeringsgrundlaget, og som LA gjorde til krav for at støtte Dansk Folkeparti (DF) i at gøre Pia Kjærsgaard til formand for Folketinget. DF er til gengæld enormt trætte af LA og agerer kontraproduktivt, og der er ingen tillid mellem partiernes hovedaktører.
En anden årsag skal findes i den historiske alliance mellem Socialdemokratiet og DF, der i løbet af foråret dikterede regeringens forløb. Samtidig viste det netop overståede kommunalvalg første nederlag til DF med Kristian Thulesen Dahl som leder, at vælgerne ikke ønsker skattelettelser men i stedet fokuserer på velfærd. Tidligere var der en stærk alliance mellem Venstre og DF, som lagde stemmer til store reformer bl.a. tilbagetrækningsreformen, men nu er de for presset til at være med til at tage ansvar.
Resultatet er, at Løkkes autoritet, lederskab og prestige lider skade efter et efterår, hvor det ellers var lykkedes at vende meningsmålinger til dødt løb. I stedet har socialdemokraterne en fest. LA er gået fra at være et liberalt protestparti, men har problemer med transformationen til en arbejdsdygtig politisk spiller, der ikke agerer ved at true og intimidere. DF’s topledelse handler heller ikke ansvarligt og rationelt på grund af manglende tillid og dårlige personlige relationer. Så selv om LA kom ned fra træet, og der bliver lavet finanslovsaftale i 11. time, så går vi nok også på Christiansborg et spændende år i møde.
En stor tak til Nasdaq for endnu en gang at byde DIRFs medlemmer indenfor – glædelig jul og godt nytår til alle DIRFs medlemmer og på gensyn i 2018!