Hvor digital skal vores rapportering være? Hvordan får vi i højere grad integreret årsrapporten med vores hjemmeside? Kan vi i højere grad genbruge indholdet i årsrapporten? Og hvordan gør vi det bedst?
– Et uddrag af de mange spørgsmål, som diskuteres på de igangværende planlægningsmøder.Kort sagt, det er blevet tid til at sætte digitalisering på dagsordenen hos både noterede og unoterede selskaber.
Af Kitt Ralkov, partner BystedFFW
55% forventer at digitalisere årsrapporten inden for 2 år
Til BystedFFW’s workshop; Fremtidens årsrapport er digital, som del af Årsrapportprisen 2017, afholdt af Dansk Industri, undersøgte vi digitaliseringsinteressen blandt de tilstedeværende virksomheder, og her var svaret, at hele 55 procent forventer at have digitaliseret deres årsrapport i en eller anden form inden for 2 år.
For mange virksomheder virker dette måske som langt ude i fremtiden. Og for nogle vil det formentlig aldrig give mening at tage den fulde rejse derud. Det er dog vigtigt, at virksomheden har taget stilling til deres digitaliseringsgrad.
Digitalisering er en international tendens
Internationalt har den digitale årsrapport ligeledes stor bevågenhed, og da den digitale årsrapport ikke har et fast format, ser vi mange forskellige niveauer af digitalisering. Fra store full-online sites som hos Novozymes, øget brug af apps, social media lanceringer hos blandt andet Jyske Bank og Finavia til virtuelle universer, du kan gå rundt i hos Zalando.
Den digitale årsrapport giver værdifuld information til regnskabsaflægger
Den digitale årsrapport løfter både kommunikationsværdien og læsevenligheden ved et større fokus på storytelling og integrated reporting.
Samtidigt får regnskabsaflæggeren en række fordele i form af:
- Forlænget levetid for årsrapporten gennem øget integration med website (og mulighed for at søge informationen fra sitets søgefunktion).
- Lettere adgang til indholdet – Google bliver den nye hoveddør til indholdet på niveau med virksomhedens øvrige sites.
- Genbrug af indholdet i andre kanaler, i kommende rapporteringer, på de sociale medier…
- Mulighed for at frigøre dot-com sites fra corporate information.
- Adfærdsanalyse til målrettet videreudvikling af indholdet – hvem læser årsrapporten, hvilke afsnit er de interesserede i, hvad downloades?
Dette understøttes af Anja Berg Winther, Strategic Communications Manager i Novozymes, som kan berette om en stigning på 35% i antal besøgende på deres digitale site samt en statistik der viser, at de besøgende i gennemsnit bruger længere tid på sitet end de tidligere år.
Den digitale årsrapport har således ændret image fra ”ekstravagance” til et strategisk værktøj, der ligeledes kan spare vigtig tid i produktionsprocessen.
Årsrapporterne bliver offentliggjort tidligere og tidligere, hvilket betyder, at mange interne stakeholders skal ind over processen og have adgang til hele eller dele af dokumentet samtidigt. Det er muligt med den digitale platform.
BystedFFW har i mere end 25 år været en loyal samarbejdspartner for nogle af Danmarks største virksomheder i at kommunikere corporate information gennem årsrapporter, CSR publikationer og kvartalssider. Vores kernekompetencer ligger inden for corporate reporting og corporate branding, mens vi arbejder på tværs af digitale og analoge medier med et skarpt fokus på kvalitet og strømlinede processer.