Short-sælgere har for alvor fået øjnene op for det danske aktiemarked, og negativ aktivisme i form af offensiv påvirkning af et selskabs aktiecase er en stigende tendens.  

I sommeren 2016 er Rolf Sass Sørensen, chef for Investor Relations hos Bavarian Nordic, på ferie i Sri Lanka, da han bliver ringet op af en dansk storinvestor i Bavarian Nordic-aktien. Beskeden var, at den amerikanske hedgefond, Kerrisdale, var gået i offensiven over for Bavarian Nordics større investorer.

”Kerrisdale tog direkte kontakt til investorer, som de aldrig før har talt med. De tilbød materiale og conference calls om deres syn på aktiecasen,” siger Rolf Sass Sørensen.

Den oplevelse er del af en tendens, der i mange år har været udtalt især i USA, men som nu oftere og oftere også ses i Danmark. Især amerikanske og Hongkong-baserede hedgefonde har fået øjnene op for det danske aktiemarked. Men det er ikke blot shorting, der er blevet et almindeligt syn på det danske aktiemarked – shorting bliver ofte fulgt op af en offensiv offentlig påvirkning af det pågældende selskab.

Det oplever Michael Voss, grundlægger og forvalter i investeringsforeningen Fundamental Invest, på tæt hold, da porteføljen i Fundamental Invest indeholder flere af de danske aktier, som har været stærkt shortet af hedgefonde. Fx Pandora, Genmab og Bavarian Nordic, der alle har været udsat for negativ omtale fra hedgefondenes side.

”Det er en type af investorer, der er meget mere aggressive, end man har været vant til fra almindelige investorer. De prøver at få flokken med ved at lægge en masse negative historier ud i markedet – direkte til investorer via materiale og conference calls, hvor de fortæller om, hvorfor de har et negativt syn på aktien, og der bliver lagt historier ud til pressen etc.,” siger Michael Voss.

Manipulation og fake news

Hos Bavarian Nordic blev man overrumplet af, hvor aggressive hedgefonden Kerrisdale var.

”De udarbejdede store mængder materiale og inviterede til conference calls om deres syn på aktien, og hvorfor de havde negativt view på den. De præsenterede slet ikke nogen positive ting ved selskabet. Hvis man promoverer ting, som bevidst er ensidigt negative og ikke er fyldestgørende, så begynder det at blive markedspåvirkning, der læner sig op ad manipulation og fake news,” siger Rolf Sass Sørensen.

Han understreger, at han intet har imod shorthandel i sig selv. Det er helt fair, at nogen tror på en stigning i aktien, mens andre tror på et fald. Samtidig understreger han, at det absolut ikke er alle hedgefonde, der skaber offentlig opmærksomhed omkring deres positioner.

”Men der, hvor kæden hopper af, er, når shortsælgerne forsøger at manipulere markedet – hvor de aktivt går ind og påvirker markedet for at få aktien til at falde. Det fænomen, hvor man kører ensidigt på et enkelt negativt aspekt, som måske kun udgør en lille del af den samlede værdiansættelse, der kan man tale om bevidst påvirkning eller manipulation af markedet,” siger Rolf Sass Sørensen.

Det kan hurtigt skabe negativt momentum for aktien.

”Pressen begynder at skrive om de analyser, som en proaktiv hedgefond producerer, og så begynder det et påvirke retail segmentet, selv uden at de har set hedgefondenes analyser. Det kan give anledning til, at der opstår en negativ spiral, hvor flere og flere går ud af aktien, og det skaber den ønskede negative effekt i aktiekursen,” siger Rolf Sass Sørensen.

Michael Voss tilføjer, at alene det, at en hedgefond går ind og shorter en aktie, giver anledning til øget uro omkring aktien.

”Det får mange investorer til at tænke: Gad vide, om de ved noget, vi ikke ved – om de virkelig har fundet noget forfærdeligt ved selskabet. Men det har de jo ofte ikke – ofte er det blot tematisk, hvor en hedgefond vælger at shorte en hel gruppe af selskaber inden for en sektor,” siger Michael Voss.

Rolf Sass Sørensen og Michael Voss fortæller om, at man i USA ser, at hedgefonde går på TV og fortæller negativt om en aktie, de er gået short i. Og Rolf Sass Sørensen fortæller om tilstande i USA, hvor hedgefonde har gravet skidt op omkring selskabets persongalleri i stil med opgravning af snavs om amerikanske politikere.

Dertil er vi ikke kommet i Danmark, men de forudser begge en tendens, hvor vi vil se mere aggressive metoder fra de udenlandske hedgefonde i jagten på shortgevinster i danske aktier.

Øjnene op for Danmark

Generelt er danske aktier et oplagt mål for shortere, vurderer Michael Voss.

”Nu har hedgefondene fået øjnene op for Danmark, og det danske marked er måske netop oplagt at angribe for shortere, fordi volumen ikke er så stor som fx på det amerikanske marked. Dermed er nemmere at påvirke kurserne,” siger Michael Voss.

Seniorstrateg i Danske Bank, Lars Skovgaard Andersen mener, at vi i Danmark skal vænne os til, at vi ikke længere er et lille lukket værksted.

”Der er mange flere, der kigger med nu, end der var tidligere. Hedgefondene kigger på sektorer –  ikke på land eller region – og så er der altså nogen, der laver forretninger på, at nogen selskaber i en sektor klarer sig godt, mens andre er præget af usikkerheder eller klarer sig dårligt relativt i forhold til sektoren,” siger Lars Skovgaard Andersen.

Han har ingen kommentarer til, hvorvidt hedgefonde udøver Fake News, men fortæller om, at hedgefonde i fx USA ofte får taletid på fx TV om deres positioner.

”Det fænomen er vi bare ikke vant til herhjemme. Men når hedgefonde har taget en position, så går de ud og fortæller om, hvorfor de har taget den,” siger Lars Skovgaard Andersen.

”Vi bliver nødt til for alvor at holde op med at tro, at danske aktier er noget specielt. Vi har mange gode og virkelig solide selskaber, og det danske børsmarked er transparent. Men at tro på, at et dansk selskab, fordi det er noteret i Danmark, skulle have en særstatus – glem det.  Der er langt flere, der kigger på selskaber på sektorbasis end på region og landebasis, og det skal vi vænne os til,” tilføjer han og fortæller, at vi dermed også skal vænne os til, at selskaberne fra nu af kan dykke meget mere markant, end vi har været vant til i kølvandet på fx en skidt udmelding fra selskabet.

Michael Voss understreger, at det ikke er alle typer af selskaber, der er oplagte kandidater for hedgefondene.

”De går i særlig grad efter selskaber, hvor der er noget usikkerhed – hvor man kan bore i den usikkerhed og skabe yderligere utryghed omkring det, og dermed kaste benzin på bålet. Det giver utrolig meget støj og er en pine for mange selskaber,” siger Michael Voss.

Af Louise Jebsen