En gang om året kårer Berlingske de 100 største, unge talenter i dansk erhvervsliv såvel i offentlig som privat regi. Udvælgelsen har fokus på fremadstormende og knalddygtige unge talenter, og blandt de mere end 400 nominerede har to af DIRFs medlemmer fundet vej til listen over de 100 største talenter. Et stort tillykke skal lyde til både Katrine Spedtsberg Poulsen, Senior Investor Relations Manager hos A.P. Møller-Maersk og Mathias Dalsten, Vice President og Head of Investor Relations hos Vestas Wind Systems.
Udvælgelsen sker af et dommerpanel sammensat af journalister, kommentatorer og redaktører hos Berlingske ud fra følgende fire kriterier:
- Begrundelsen af faglige forudsætninger og resultater sammen med anbefaling fra nuværende eller tidligere chef
- Udbygget CV
- Alder
- Diversitet
I en tid hvor der virkelig er rift om de unge, dygtige medarbejdere er det også af stor betydning for virksomhederne at kunne være blandt de nominerede arbejdspladser og dermed at kunne brande sig som en god arbejdsplads, der tager hånd om medarbejderudvikling. Og det kan da med glæde konstateres, at der også er mange af DIRFs medlemsvirksomheder med på listen i tillæg til de to IR-talenter.
Stort tillykke til alle fra DIRF.