Virksomheder bokser med, hvor meget ratslør og usikkerhed de må lægge ind i deres prognose. Finanstilsynet og fondsbørsen giver dem lov til at være meget usikre på fremtiden. Link til artikel

Den enorme usikkerhed, som coronaudbruddet skaber, gør det mere end almindeligt vanskeligt for de børsnoterede virksomheder at fortælle markedet, hvad de forventer af deres økonomi i de kommende måneder.

Hvad de meldte ud for blot en måned siden, kan være decideret misvisende. Men mange virksomheder tumler med, hvad de så skal give af retningspile, når de ret beset ikke selv har nogen.

Det er risikabelt, for børsselskabet bærer ansvaret for, om de har bedømt situationen korrekt og kan straffes, hvis de begår fejl.Juraprofessor Jesper Lau Hansen advarer virksomheder om at løbe for store risici i deres prognoser

Finanstilsynet har af samme grund haft kontakt med flere af virksomhederne, og beskeden er, at det er i orden at være endog meget usikker.

»Jeg har talt med flere virksomhed, som pt. ikke kan regne på det, bl.a. fordi tallene ændrer sig hele tiden. Men jeg har også sagt, at hvis de har tal og har regnet på scenarier, så skal de komme ud med den viden, de har. Det er vigtigt, at virksomhederne fortæller deres investorer, dvs. deres ejere, hvordan situationen påvirker virksomheden,« siger kontorchef i Finanstilsynet, Anne Bruun.

Så hvis en virksomhed kan se, at dens nuværende guidance er decideret misvisende, men at det samtidig ikke giver mening at komme med et konkret bud – kan den så tillade sig under de nuværende omstændigheder at sige: »Vi trækker vores guidance tilbage og kommer med en ny, så snart vi har overblik over hvilke konsekvenser, coronaudbruddet kan få«?

»Det tænker jeg er en meget fin udmelding. Og det er i overensstemmelse med de børsretlige regler,« siger Anne Bruun.

I udgangspunktet skal investorerne have så stor gennemsigtighed i de selskaber, de investerer i, som muligt, når de køber aktier, og derfor er der relativt skarpe regler om, at virksomhederne skal fortælle markedet, hvad de ved om den fremtidige indtjening, hvis den kan påvirke indtjeningen væsentligt og dermed påvirke aktiekursen. De skal give en såkaldt guidance til markedet.

Derfor er Finanstilsynets udgangspunkt fortsat, at virksomhederne bør melde ud hurtigst muligt, når de bliver klar over, at de ikke længere kan opretholde en forventning, som de allerede har meldt ud til markedet, understreger Anne Bruun. Det kan være nødvendigt at oplyse markedet af flere omgange.

Problemet med coronavirusudbruddet er, at det i den grad kan påvirke indtjeningen væsentligt. Men ingen ved, hvor længe udbruddet varer, og hvor stor skade det kan gøre både sundhedsmæssigt og økonomisk.

Derfor er man på fondsbørsen i København enig i, at der i den nuværende situation skal være plads til stor tvivl.

»Nogle selskaber vælger at guide ret præcist om den fremtidige indtjening, andre vælger større marginer i deres spænd. Min vurdering vil være, at en virksomheds ledelse i denne situation godt kan tillade sig at meddele markedet, at der er så stor usikkerhed om selskabets aktivitet, at selskabet faktisk ikke kan komme med nogen meningsfuld guidance,« siger Jakob Kaule.

Han er overvågningschef på Nasdaq. Det er her, man i første omgang holder øje med selskabernes udmeldinger.

Men han understreger, at selskaberne godt kan være umiddelbart hårdt ramt af coronavirus – og så alligevel holde fast i en prognose, ledelsen sendte ud før den finansielle verden var af lave.

»Hvis du har kommunikeret en forventning til markedet, kan du godt fastholde den, selvom coronavirus umiddelbart kommer til at ramme dig hårdt. For hvis ledelsen af den ene eller anden grund forventer at kunne indhente den indtjening på anden vis, behøver de ikke korrigere forventningen til hele året,« siger Jakob Kaule.

Det er dog en beslutning, der kan give alvorligt bagslag, siger juraprofessor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitet.

»Det er risikabelt, for børsselskabet bærer ansvaret for, om de har bedømt situationen korrekt og kan straffes, hvis de begår fejl. Det sikreste vil derfor nok være at oplyse, hvis man må forudse en påvirkning af det økonomiske resultat, også selvom påvirkningen måske fortager sig over længere tid. Det gælder især, hvis forudsætningen for “ingen påvirkning” er en spekulation om, at man kan nå at indhente et forudseeligt tab,« siger Jesper Lau Hansen.

I lufthavnene er det meget tydeligt, at trafikken er gået i stå, og store dele af verden er lukket ned. Ingen ved, hvordan forbrugerne reagerer eller hvor længe de dramatiske reaktioner på udbuddet varer ved.

Usikkerheden om konsekvensen af coronaudbruddet fik bl.a. Mærsk til at komme med følgende kommentar, da selskabet kom med årsregnskab i februar:

»Udsigterne og guidance for 2020 er forbundet med betydelige usikkerheder og påvirket af det aktuelle udbrud af coronavirus i Kina, som har reduceret gennemsigtigheden betydelig for, hvad man kan forvente sig i 2020,« skrev Mærsk.

Nu har coronaudbruddet som bekendt spredt sig til resten af verden og er officielt en pandemi. Mærsk har ikke siden regnskabet fulgt op på sin prognose for indtjeningen i 2020.

»Såfremt vi har behov for at ændre vores guidance, er vi underlagt de normale MAR-regler (om information til børsmarkedet, red.), som betyder, at så snart der konstateres behov for at ændre guidance, skal vi kommunikere det til markedet,« skriver pressechef Mikkel Elbek Linnet fredag i en skriftlig kommentar.

At myndighederne viser forståelse for den nuværende situation glæder dem, der har med netop information til børsmarkedet at gøre. Det siger Claus Ingar Jensen, som er formand for Dansk Investor Relations Forening, DIRF.

»Vi har i DIRF noteret med tilfredshed, at en del af regeringens tiltag går ud på, at Finanstilsynet som myndighed vil være imødekommende over for, at der i øjeblikket vil være praktiske problemer for virksomhederne,« siger Claus Ingar Jensen, der desuden er chef for investor relations i Danske Bank.