10 års optur er vendt, og vi skal forvente recession næste år. Det stiller store krav til både investorer og virksomheder, mener to analytikere. Corona-nedlukninger, forsyningskrise, krig i Ukraine, energikrise, galoperende inflation har fået aktiechefer til at sove med støvlerne på.

Af Martin Flink

Ser man på den globale økonomi, har overskrifterne de seneste knap tre år været voldsomme, og det har sendt investorer og analytikere på overarbejde.

Dette efterår er inflationen eksploderet som følge af overforbrug efter de første corona-nedlukninger. Forbrugerne havde masser af penge, men ingen steder at gå hen – og det skabte en massiv efterspørgsel, som først satte sig i en forsyningskrise godt hjulpet på vej af fortsatte nedlukninger i Kina og Ruslands angreb på Ukraine og dernæst stigende inflation.

De omvæltninger stiller nu store og meget omskiftelige krav til den måde, virksomheder håndterer deres guidance og til de investorer og analytikere, der følger dem (årsregnskabsloven §99a). Det kan Jacob Pedersen skrive under på. Han er analysechef i Sydbank, og herfra har han i en årrække fulgt aktiemarkederne, især SAS og Vestas, og corona har medført en forandring i den måde, analytikerne arbejder på. 

– Vi har oplevet det som utrolig foranderlig periode. Til at starte med sløjfede mange virksomheder deres guidance, så vi havde ikke meget at gå efter. Det gav god mening, for alt var meget usikkert, men vi kom fra en normalsituation og til, at prognoser helt blev sløjfet, og efterfølgende har rigtig mange danske virksomheder leveret bedre, end mange havde frygtet igennem corona, forklarer han. 

I kølvandet på corona kom den nye vejledning om intern viden, der pålagde virksomheder at komme hurtigere med oplysninger til markedet. Det har ifølge Jacob Pedersen skabt en ny hverdag for analytikerne.

– Det har rykket massivt på, hvornår vi får informationer. Tidligere kom op- og nedjusteringer som regel med regnskaberne, men de nye regler gør arbejdsdagen langt mindre forudsigelig i perioden op til regnskabssæsonen. Det har vendt op og ned på, hvornår informationerne ser dagens lys, og det skaber en anden dynamik, hvor det særligt i dagene op til regnskaberne er en god ide at sove med støvlerne på, siger Jacob Pedersen.

Bedre information

Morten Eismark er head of sales i ABG med ansvar for både analyseafdelingen og kontakten til kunderne. Han har tidligere siddet på den anden side af bordet og udarbejdet de oplysninger til analytikerne, og han har ”stor respekt” for det arbejde og de vilkår, virksomhederne arbejder under i disse år. 

– Virksomhederne er blevet bedre til at informere om, hvilke forudsætninger de lægger til grund for deres indtjeningsguidance.  Det kan være energipriser, dollarkurser og forventninger til covid19-nedlukninger i Kina. De har været gode til at sige, at de ikke har en krystalkugle til uforudsete situationer, men ”her er vores forudsætning for vores guidance”, siger han.

Eismark forventer ikke, at Finanstilsynet igen giver mulighed for suspension af guidance, som det skete under corona, fordi det er usikkert med recessioner, da det er noget, man har prøvet før. Corona var en særlig situation, og med de nye vejledninger er der kommet flere informationer.

– Vi har de seneste år set, at vi får flere opdateringer af guidance. Mange kommer med justeringer inden deres kvartalsmeddelelser, fordi de har fået konsolideret kvartalet og kan se, om det ikke længere holder i enten opadgående eller nedadgående retning. Det forventer jeg vil forsætte, tilføjer han.

Hver krise er sin egen

Morten Eisner sad midt i orkanens øje, da Lehmann Brothers og Bear Stearns krakkede i 2008, og her tog det aktiemarkedet to år at komme på ret køl igen. Så længe tog det ikke under corona.

– Hver krise er anderledes, men Covid 19 var en helt ny situation, som vi ikke havde oplevet før. Vi kom fra 10 år med uhørt lave renter og et uforstyrret Bull-marked med solide stigninger, indtil corona ramte i de første måneder af 2020 og aktiemarkederne raslede ned. Markedet havde i et årti ikke oplevet meget andet end fremgang, og vi vidste ikke, hvor længe nedturen ville vare. Men det viste sig, at corona – den første verdensomspændende pandemi – var rystet af aktiemarkedet på fire måneder. Samfundet viste en enorm omstillingsparathed, siger han og betegner Corona og inflation som de største, enkeltstående kriser i nyere tid.

2023 i nedturens tegn

Men selvom er corona nogenlunde under kontrol og mange forventer, at inflationen har nået toppen, så er verdensøkonomien fortsat under pres. De efterdønninger vil ramme i 2023. Jacob Pedersen beskriver næste år som ”mismodigt”, når han taler med kunder om forventede afkast. Han forventer også en recession og henviser til, at både FED og ECB nærmest har lovet det.

– Vi kommer ud af en periode med ultralempelig pengepolitik, som har skabt dyr prisfastsættelse på mange risikoaktiver. Jeg tror ikke, det er blevet hverdag endnu, men den ”doping” vi har set de seneste mange år er overstået. Aktiviteten bøjer af, inflation er 10 procent og gør gevaldigt indhug i økonomien, og det vil 2023 blive præget af sammen med pengepolitisk opstramning. Så jeg har al mulig grund til at tro, at det går i stå. Især for cykliske selskaber, siger han.

Erfaring gør forskellen

Morten Eismark peger på, at aktiekursen er kommet ned i stor stil, fordi analytikerne forventer, at væksten kommer ned, men at det ikke er slået igennem i virksomhedernes regnskaber endnu. Det forventer han kommer til at ske næste år.

Hos ABG ser man det kommende år i det lys, at inflationen og recession er centrale vilkår, og derfor handler det om at se på, hvordan virksomhederne er rustet til at håndtere det og hvorvidt de kan komme nogenlunde uskadt igennem: Leverer de produkter, som kunderne er afhængige af uanset hvad? Hvor meget energi bruger de i produktionen? Og hvilken energikilde har de? Producerer man i et højinflationsområde? Kan man omlægge sin produktion fra et land til et andet, hvis der sker noget uventet – for eksempel en ny nedlukning – og foregår transporten fra producenten til markedet med lastbil, skib eller fly? Og hvor stor en del af de ekstra omkostninger kan man vælte over på kunderne?

– Den dygtige analytiker kommer ind her: Mange CEOs og CFOs siger åbent, at de ikke har en krystalkugle. De har selvfølgelig en viden, vi ikke har, men analytikere diskuterer problemstillinger med ledelsen og investorer, og vi forsøger at lave en ”hvad nu hvis”-analyse, hvor vi opstiller de scenarier, vi ser som mest sandsynlige. Vi siger altid, at vi ikke facit, men laver scenarieanalyser, og i den endelige vurdering gør analytikernes sektorerfaring og ekspertise opbygget gennem mange år forskellen, mener Morten Eismark.