Har du et fuldstændigt overblik over alle oplysningsforpligtelser og praktisk håndtering af regelsæt? Start året med at investere en time sammen med eksperter fra Finanstilsynet og Nasdaq Surveilance og få overblik og mulighed for at stille spørgsmål til uklarheder.
Der har de seneste år været stor udskiftning blandt IR-afdelingerne og meget forskellig intern organisering af processer og håndtering af processer i forbindelse med udsendelse af selskabsmeddelelser, registrering af insidere/intern viden, kategorisering af forskellige informationer m.m. Derfor vil vi gerne invitere DIRFs medlemmer til en brush-up af reglerne, krydret med praktiske eksempler på korrekt håndtering men også indblik i diverse tvivlstilfælde. Hvad er korrekt håndtering, hvad accepteres og hvad gør ikke?
Indlæg ved:
Anne Bruun, Director Capital Market Legal Division, Finanstilsynet
Anders Balling, Assistant Director General, Head of Capital Market Analysis, Finanstilsynet
Jakob Kaule, Head of Surveillance, Nasdaq
Marcia Bossen Møller, Regulatory Compliance Specialist, Nasdaq
Dette webinar er relevant for alle IR-medarbejdere som baggrundsinformation om best practice og praktisk håndtering i hverdagen, men også alle der kun lejlighedsvist arbejder med opgaver inden for området. Invitationen må derfor meget gerne deles med relevante medarbejdere internt hos medlemsvirksomhederne, og der må meget gerne også tilmeldes flere uden en daglig tilknytning til IR og som måske ikke modtager invitationen direkte.