Aktionærer

RELATIONEN TIL SELSKABETS AKTIONÆRER
Anbefalinger
  • Det anbefales, at selskabets kommunikation med sine aktionærer tager udgangspunkt i god corporate governance, herunder at selskabets ledelse forholder sig til aktionærernes muligheder for at udøve aktivt ejerskab
  • Det anbefales, at selskabet etablerer strukturer, der kan facilitere en løbende og aktiv dialog med selskabets aktionærer.
  • Det anbefales, at IR-funktionen sikrer, at der er et opdateret overblik over selskabets aktionærer, og hvordan disse fordeler sig på forskellige relevante aktionærsegmenter.
Kommentarer

Varetagelse af alle aktionærers informationsbehov

Mange børsnoterede selskaber har en ejerkreds, som består af både større institutionelle og mindre private aktionærer, som har forskellig mulighed og forudsætninger for at modtage og vurdere information om selskabet. Der kan desuden være en bred geografisk spredning blandt aktionærerne, og de enkelte aktionærgrupper vil have forskellig indflydelse, investeringshorisont og risikovillighed forbundet med deres investering. Det er væsentligt, at selskabets ledelse i tilrettelæggelsen af sine IR-aktiviteter tager højde for disse forskelle og bedst muligt sikrer, at alle aktionærer får lige information og mulighed for at udøve aktivt ejerskab. For selskaber med en dominerende aktionær eller store aktionærer er det nødvendigt at forholde sig til de særlige udfordringer, som dette kan medføre.

Kendskab fremmer dialog

Et godt overblik over aktionærsammensætningen er en betingelse for målrettet dialog og kommunikation med aktionærerne, hvilket blandt andet er relevant i forbindelse med planlægning af investormøder, generalforsamling mv. Selskaberne kan identificere en betydelig del af deres aktionærer i selskabets ejerbog. En del af aktionærerne (primært de udenlandske) vil man dog typisk ikke kunne identificere i ejerbogen, da disse aktionærers beholdning, eller dele heraf, er registreret på depotbankers samledepoter (nominee accounts) eller slet ikke er navnenoteret. Det enkelte selskab kan få yderligere information om selskabets aktionærer ved udarbejdelse af et ”shareholder id” hos en ekstern leverandør, ligesom forskellige portaler løbende tilbyder oversigter baseret på offentligt tilgængelige informationer. Ikrafttræden af aktionærrettighedsdirektivet giver mulighed for at synliggøre ejerbogens aktionærer.

Aktivt ejerskab
Gennemførelsesforordningen (EU) 2018/1212 til det reviderede Aktionærrettighedsdirektiv 2017/828/EU, også kendt som SRD II, trådte i kraft den 3. september 2020. SRD II berører alle markedsdeltagere fra udstedere til formidlere, institutionelle investorer, kapitalforvaltere, proxy advisors og aktionærer. Direktivet har til formål at understøtte aktivt ejerskab til gavn for både aktionærer og udstedere. SRD II giver udstedere ret til at ”kende sine aktionærer” – og dermed øget gennemsigtighed i forhold til selskabets egentlige aktionærer, som tidligere har været samlet under de større depotbankers navne. Fremadrettet bliver det muligt for selskaberne at rekvirere indsigt i selskabets aktionærer, som ligger gemt i depotstrukturen, ved brug af aktionæridentifikation. Samtidig er hensigten, at aktionærerne får bedre mulighed for at udøve aktivt ejerskab.