Nyheder

04.05.2021

Markedsmisbrugsforordningen – status og perspektiver

Opsamling fra webinar faciliteret af Danske Bank den 12. marts 2021 med indlæg af Christian Lundgren fra Kromann Reumert, der også besvarede spørgsmål fra deltagerne.

Introduktion

Kapitalmarkedet er et anonymt marked og fungerer via information og det sikres via oplysningsforpligtelsen, forbud mod insiderhandel og at der føres log over insidere med intern viden, dvs. specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, og som mærkbart vil kunne påvirke kursen på finansielle instrumenter. Alt sammen reguleret af Markedsmisbrugsforordningen (MAR), der blev gennemført som lov tilbage i 2016, men som fortsat volder problemer. Link til Finanstilsynets materiale: https://www.finanstilsynet.dk/Lovgivning/MAR1

Der er dog et indbygget problem med afgrænsningen af intern viden, idet udstedere først ønsker at sende information til markedet, når det sker på et reelt sikkert grundlag, for der er altid rygter i markedet af forskellig art. Omvendt er udstederne forpligtet til hurtigst muligt at informere markedet om ny viden med offentliggørelse. Denne problematik skal forsøges balanceret ved eventuel brug af udsættelsesadgangen.

Udsteders oplysningspligter, intern viden og finansiel guidance

Det bør noteres, at finansielle rapporter ikke i sig selv udgør intern viden, men enkeltdele heraf kan dog udgøre alligevel udgøre intern viden og skal derfor offentliggøres hurtigst muligt.  Finansiel guidance ligger ikke inden for kapitalmarkedsretten men derimod i årsregnskabsloven og er en strengere forpligtelse for danske udstedere end udenlandske, der ikke er underlagt tilsvarende krav.

Ny vejledning fra Finanstilsynet er blevet opdateret og har været i høring, hvor bl.a. DIRF indsendte høringssvar, se https://dirf.dk/2021/05/04/horingssvar-vedr-vejledningen-hvornar-skal-en-udsteder-offentliggore-oplysninger-i-finansielle-rapporter-som-intern-viden/. Den opdaterede vejledning forventes at blive offentliggjort i foråret 2021, hvorefter den vil være gældende. Nye forventninger udgør ikke intern viden, så længe man holder sig inden for det tidligere udmeldte spænd i intervallet. Men man kan godt forestille sig en del analytikere og investorer, som ikke anser det for helt uvæsentligt for analysen og dermed alligevel potentielt kurspåvirkende.

Som udgangspunkt er det ligegyldigt om resultatet er positivt eller negativt i forhold til guidance, og det er usikkert, hvornår afvigelser er substantielle eller marginale og dermed svært at sige, hvad der gælder. Det er udsteders egne analyser, der bestemmer, hvad der er intern viden. Der foreligger intern viden på det tidspunkt, at det reelt foreligger – også selv om bestyrelsen ikke har godkendt ændringen i guidance.

Suspensions-forventninger (pga. covid-19)

Guidance blev krævet genindført jf. Finanstilsynets nyhedsbrev af 3. august 2020. Budgetprocessen udgør ikke intern viden. Men så snart man er et rimeligt godt indblik i resultatforventningerne, så kan der være tale om insidere og dermed handelsforbud OG oplysningsforpligtelse kan potentielt indtræde, hvilket resulterer i at der bør nedlægges (ofte langvarigt) handelsforbud, eller at offentliggørelsen fremrykkes. Det er ligegyldigt hvad konsensus måtte være. Der er endnu ikke indikation af konsekvenser ved manglende rapportering af ESG-profil, men det kan blive tilfældet. Det vigtigste er, at man gør sig seriøse overvejelser. Det er Erhvervsstyrelsen der er ansvarlig myndighed for udmelding af forventninger (da det ligger inde for årsregnskabsloven) og ikke Finanstilsynet.

Det er ikke noget lovkrav at have en disclosure komité med fastlagte best practices, men det kan være en hjælp efter MAR, og derfor anbefales det. Spørgsmålet er også, hvad der skal eller kan lægges ind i udsteders guidance. Det kan ikke defineres klart, da det ikke hører under kapitalmarkedsloven, men iflg. Christian Lundgren burde de danske guidance-krav tilrettes de europæiske standarder i EU, så de ikke er skrappere. Endelig skal det bemærkes, at der er tale om kort udsættelsesadgang, dvs. timer til f.eks. bestyrelsesgodkendelse af forhandlingsresultat – ikke dagevis! ESMA review anerkender, at der er mange problemer med at forstå MAR – men der vil ikke blive ændret ikke noget! Det gælder også brugen af udsættelsesadgangen.