Nyheder

30.01.2018

Selskaber i shorting- stormvejr. Hvad gør man som IR?

Hvad kan man gøre, når selskabet er udsat for negativ aktivisme fra offensive hedgefonde? Læs om IR-chefs strategi

Da Bavian Nordic-aktien for første gang kom under kraftig shortbelejring tilbage i sommeren 2016, satte det selskabet på en hård prøve: For hvordan skulle de håndtere, at hedgefonden Kerrisdale ikke blot havde shortet en relativt stor del af aktiekapitalen – men også meget aggressivt promoverede sit negative syn på aktien overfor investorer og presse?

I Bavarian Nordic fortæller chef for Investor Relations, Rolf Sass Sørensen, om et ”hårdt og udmarvende forløb”.

”Vi oplevede, at hver gang vi søgte at gå i dialog med hedgefonden og i det hele taget kommenterede på deres udmeldinger, så blev argumenterne vendt negativt og brugt imod os,” siger Rolf Sass Sørensen.

”Derfor lagde vi den strategi, at vi overhovedet ikke kommenterede på deres påstande, men kun kommenterede på konkrete spørgsmål – de afledte spørgsmål, der kom fra analytikere og investorer. Man kan tale med 20 -50 investorer – men vi har over 40.000 i alt. Så der er mange investorer, der bare ser negativ støj om aktien og går ud af den på den baggrund,” lyder det fra Rolf Sass Sørensen.

Aktiv overfor egen investorbase

Over for deres investorbase forklarede Bavarian Nordic indgående, hvad de syntes, der var af mangler og usandheder i hedgefondens analyse.

”Vi var således meget aktive i forhold til vores loyale investorbase med at forklare, hvordan vi så tingene, mens vi samtidig opgav at fortsætte dialogen med hedgefonden ” siger Rolf Sass Sørensen.

Fremadrettet har Bavarian Nordic den strategi, at de uden problemer accepterer shortpositioner, som de aktivt overvåger hver dag, og ser som de ser en helt naturlig del af markedet.

”Men bliver vi udsat for usandheder, så reagerer vi på det. Og kommer det fra en part, som vi kan få i tale og få en lødig diskussion med, så vil vi gøre det – meget aktivt. Kan vi ikke få en lødig diskussion, vil vi blot værne om vores egne investorer og forklare dem vores holdning, og sørge for at de hele tiden er opdateret på de specifikke angrebspunkter, der måtte være fra den pågældende hedgefond,” siger Rolf Sass Sørensen.

For at holde aktivt øje med rygter og fake news, der kan påvirke aktiekursen, køber de services af bureauer, der overvåger, hvad der bliver skrevet og sagt om Bavarian Nordic – I international presse, på sociale medier, investor sites etc.

Hvis de herigennem oplever, at der bliver skrevet om Bavarian Nordic på fx et amerikansk investorsite, hvor der søges at sætte et negativt sentiment i gang, forholder de sig til, om det er muligt at starte en dialog, men det er det langt fra altid.

I øjeblikket ligger en amerikansk hedgefond ved navn Millenium short i Bavarian Nordic-aktien, men herfra bliver der ikke sat rygter i gang, fortæller Rolf Sass Sørensen.

”Dem tilbyder vi møder og fortæller om vores case – hvor vi ser risici, upsides og positive og negative nyheder. Vi vil være sikre på, at de er opdaterede og har al relevant viden. Hvis de med informationen i ryggen er negative på aktien, så er det ok – der er nogen, der tror på vores case og andre, der ikke gør. På den måde er vi meget fundamentalt indstillet,” siger Rolf Sass Sørensen.

Advokat anbefaler løbende kommunikation

Bavarian Nordics strategi ligger på linje med anbefalingerne fra Thomas Holst Laursen, advokat og partner i Plesner. Han anbefaler en stærk og løbende kommunikation med eksisterende investorer.

”Jo bedre kommunikationen er med selskabets eksisterende aktionærgruppe og markedet i øvrigt, jo mere forberedte vil de være på et shortangreb. Jo bedre de eksisterende aktionærer kender equity historien og strategien og tror på disse, des mindre lader de sig påvirke af et shortangreb og undlader at sælge ud på grund af rygter og negative historier,” siger Thomas Holst Laursen og fortsætter:

”Man må sikre sig, at der er transparens i forhold til markedet, og har man meget store aktionærer, så må man sikre sig, at der er en aktiv dialog, og at de er godt orienteret.”

Rent juridisk vil danske selskaber stå i en svær situation, hvis de er udsat for manipulation og fake news.

”Ultimativt ville en juridisk vej kunne være et forsvar, hvis chikanen er meget grov. Problemet er bare, at i praksis vil det være næsten umulige sager – man skal finde ud af, hvem der har sagt hvad, og man skal vide meget præcist, hvad de har sagt. Og man skal kunne bevise, at den pågældendes mening var at manipulere – og kan man overhovedet sagsøge og i givet fald hvorhenne? Der vil være mange forhindringer, og selskaberne har heller ikke nogen interesse i at fremstå som om, at de forhindrer en aktiv meningsudveksling om selskabet og dets forhold/strategi,” siger Thomas Holst Laursen.

Pernille Høstrup Dalhoff, senioradvokat hos Kromann Reumert, fortæller, at alene banker, børsmæglere m.fl., der erhvervsmæssigt udfører transaktioner med værdipapirer, har en underretningspligt overfor myndighederne, hvis de oplever markedsmanipulation.

”Børsnoterede selskaber har derimod ikke generelt en pligt til at indberette mistanke om markedsmanipulation, men har som alle andre mulighed for at kontakte f.eks. Finanstilsynet eller Fondsbørsen ved mistanke om urent trav,” siger Pernille Høstrup Dalhoff.

Af Louise Jebsen

DIRF fake new og shorting – januar 2018