Nyheder

11.10.2017

IR set fra C-suiten – sammendrag af Jacob Aarup-Andersens indlæg

Med en rolle som CFO i Danske Bank og en fortid som investeringsanalytiker og investment manager i UK har Jacob Aarup-Andersen et unikt indblik i Investor Relations – set både fra topchefens synspunkt i det børsnoterede selskab og som investor.

Gennem oplægget gav han både indblik i Danske Banks IR-arbejde, inspiration og gode råd til IR-managers og bidrog med sit syn på udviklingen i fremtiden. Jacob Aarup-Andersen lagde ikke fingrene imellem i forhold til sit syn på det aktuelle IR-arbejde.

Nedenstående er en gennemgang af Jacob Aarup-Andersens budskaber, som de blev opfattet af DIRF’s udsendte på dagen. Delt op i forhold til Jacob Aarup-Andersens egne fokusområder i oplægget.

Arbejdsfordeling

  • Et godt samarbejde mellem relevante afdelinger i selskabet er meget centralt. Det er en stor opgave at sikre én samlet rød tråd gennem kommunikationen. IR er langt mere end en service provider. I Danske Bank er IR en ’trusted advisor’ for ledelsen.
  • Transparens
    Efter at have arbejdet med utrolig mange selskaber i Europa og US står det klart, at transparens ikke er et gennemgående træk. Markedet vil dog før eller siden gennemskue det. Konkurrencen på investeringssiden er benhård. Stærke analytikerteams arbejder intenst på at nå til bunds i de forskellige cases. Carnegies (investeringsbank red.) dækning af Pandora er et eksempel. De ringer til alle retail shops i USA, og jeg garanterer, at store hedgefonde gør det samme. Der er en stor multipel på transparens.

Konsistens

  • På samme måde er der en stor multipel på konsistens i IR-arbejdet. Banksektoren er et eksempel. Fx svenske Handelsbanken. Aktien handler til en højere multipel end nogen anden nordisk bank. Det skyldes i høj grad konsistens. Der bliver hele tiden kommunikeret samme strategi. Alle kender historien og stoler på den.
  • Konsistens betyder også konsistens i rapportering. Der er ikke noget værre fra et investorperspektiv, end selskaber, der konstant korrigerer og tænker på nye måder at præsentere deres resultater, belyser nyt på de første sider i rapporteringen og prøver at flytte investorernes fokus.

Analytikerens/investorens vinkel

  • Det er alfa og omega, at IR forstår folk uden for selskabets rammer. Brug så meget tid som muligt på at forstå analytikernes og investorernes standpunkt. Sæt dig i deres sted og gør ikke tingene for komplicerede.
  • Som IR skal man kunne udtrykke en skarp aktiehistorie på 30 sekunder. PM’ere ser på hundredvis af selskaber og antallet af salgsfolk og analytikere bliver mindre og mindre. Uden en skarp vinkel på aktien, rykker de videre til næste case.
  • En ting der forbavser er manglen på evne til at udtrykke en god aktie-historie.

Tilgængelighed

  • Mange ville blive overraskede over, hvor svært det er at få fat i Investor Relations rundt om i Europa. Og blive overraskede over den attitude man møder og over, hvor mange selskaber der tror, at hvis man som investor stiller spørgsmål, er det fordi, man vil grave skidt op eller vil sælge eller shorte aktien. Når IR ikke er tilgængelig, vil folk på salgs- og købssiden tro, at de skjuler noget.

Proaktivitet

  • Danske Bank har været gennem sagen om hvidvask. I sådan en situation kan man vælge at slukke telefonerne og vente på at det driver over – eller kontakte de største investorer og tilbyde et møde og en gennemgående redegørelse. Den type møder er smertefulde, men den bedste håndtering. Proaktivitet går således begge veje – både når det gælder gode og dårlige sager.

Targeting & roadshows

  • Det er forundrende, hvordan systemet fungerer. Jo flere penge man lægger hos broker, jo mere tid får man tildelt med senior management på roadshows. Det er fænomenalt, hvor lidt tid der rent faktisk bliver brugt på at ramme de investorer, man gerne vil møde.
  • Selskaberne kunne med fordel stille flere spørgsmål til sell-side. Som IR burde man presse dem langt hårdere for informationer. Et roadshow er ekstremt værdifuldt for en broker – de burde arbejde langt hårdere for at give værdi tilbage. Fx hvad går de efter – yield investor/growth investor. Har de analyseret selskabets aktionærbase? Har man det rette mix af yield/growth investors etc? Gennem min tid som investor har ingen spurgt om min investorstil – om jeg var overvægtet/undervægtet, om jeg gik efter den specifikke sektor etc.

Værktøjer

Jeg mener, at de danske IR-afdelinger i dag er dygtige, når det gælder fx tilgængelighed af dokumenter, content etc., og de ser ud til at være lidt foran, når det gælder, hvad man tilbyder investorer.

Guidance

  • I Danske Bank prioriterer vi guidance meget højt. Det handler om at give markedsdeltagerne alle nødvendige data. Konstant at tilbyde information – omkring den overordnede markedssituation etc. Og det er ultravigtigt at uddanne management teamet i, hvad de kan sige, og hvad de ikke kan sige.
  • I Tyskland ser man ofte ad hoc-udmeldinger, hvor aktien som konsekvens stiger eller falder med 5 eller 10 pct. Som investor har jeg oplevet, at der blot to uger inden rapportering kommer et par linjer ud om, at “vores net-income is higher than expected”. Aktien stiger, og to uger efter finder man ud af, at det blot var noget indskrevet goodwill, hvorefter aktien falder igen. Dårlig guidance kan forvrænge markedet. Det er overraskende, hvordan nogle større selskaber tager meget let på det område.
  • Der er en grund til, at virksomheder, der altid enten møder eller slår guidance, er højere værdiansat. Kaster man et blik på earnings performance i selskabet er de ofte ikke bedre end selskaber med høj volatilitet i aktiekursen.
  • Stor volatilitet er problematisk for en PM’er – overfor både kunder og ledelse i fonde.  Man ønsker stabilitet og konsistens, og derfor også stabilitet og konsistens omkring selskabernes guidance.

Når selskaber kommenterer egen performance og giver gaver

  • Rundt om i Europa ser man mange selskaber – også danske – der har tendens til at kommentere egen performance. Det er analytikernes job at være subjektive og vurdere, om noget er godt eller skidt. Markedet har altid ret – og hvis markedet ikke reflekterer den sande værdi af selskabet, er det fordi, at IR ikke gør deres job rigtigt. Der er analytikere, der har taget fejl ang. Danske Bank- aktien syv år i træk. Og hvad så? Det er IR’s job at modbevise dem – ikke at diskutere med dem.
  • Gennem min karriere som investor har jeg fået utallige ting og gaver. Kopper, hatte etc. Men en fællesnævner ved de selskaber har været, at det er underperformere.

Kropsprog

  • Undervurdér ikke dit kropssprog – de mest sofistikerede investorer tager kemien mellem IR-folk og management-team meget seriøst og analyserer kropssprog på højt plan. Man vil blive overrasket over, hvor ofte en CEO siger noget, og IR begynder at rykke på stolen. Tænk over det samspil.

Fremtiden

  • ESG-kriterierne bliver et kæmpe emne. I Danske Bank søger vi at integrere ESG i rapporteringen, og vi får flere og flere spørgsmål om specifikke sektorer.
  • Jeg tror, at MIFID II fx kan føre til, at selskaberne arrangerer egne roadshows – at man holder op med at betale brokers for det.
  • Jeg tror, man kommer til at tage fokus væk fra kvartalerne og fokusere på det lange sigte – et mere strategisk fokus. Fx hvad er de strategiske risici i forhold til ens forretningsmodel? Hvordan gør vi vores kommunikation mere koncentreret omkring fremtiden og omkring de strategiske risici?
  • Men det kræver mod at gå den vej – ikke at kende svarene.

Opsamlet af Louise Jebsen

DIRF nyhedsbrev 2 Aarup_FINAL