Nyheder

30.03.2017

Finanstilsynet slår ned på smøl med tal – opfølgning fra medlemsmødet d. 22.3.

Det sker jævnligt, at de børsnoterede selskaber tøver med at få meddelt markedet, at deres økonomiske resultater skuffer. Det ses, når selskaberne med varierende begrundelser anvender adgangen til udsættelse til at holde dårlige tal tæt på kroppen

Af: Christian Jessen, Analyse & Kommunication

Enhver udsættelse af offentliggørelse af intern viden som følge af legitime interesser har siden juli 2016 skullet indberettes til Finanstilsynet.

”Vi ser jævnligt, at selskaberne har udfordringer med, hvad der er intern viden, når deres forventninger og resultater ændrer sig, og med varierende begrundelser tøver de med at få fortalt om ændrede resultater og forventninger til fremtiden. Især når det går i den gale retning. Det går simpelthen ikke. Der er flere hensyn i spil, og som udsteder skal man være meget opmærksom på ikke at vildlede markedet i sin kommunikation,” siger kontorchef Anne Bruun, Finanstilsynet.

Den melding kommer efter at Dansk Investor Relation Forening den 22. marts var vært for en præsentation fra Partner David Moalem, specialist i børsret, sammen med advokatfirmaet Bech-Bruun. Titlen er ”Den løbende oplysningspligt – og forholdet til de periodiske finansielle rapporter”, og den kan genfindes her.

David Moalems generelle anbefaling var, at børsselskaberne sikrer sig, at de har ordentligt styr på de interne processer, herunder hvordan de håndterer oplysningspligten i praksis og ikke mindst hvem, der har ansvaret herfor.

Intern viden og udsættelser

Spørgelysten var stor på det velbesøgte seminar i onsdags. Ni måneder efter indførelsen af Markedsmisbrugsforordningen i Danmark arbejder Finanstilsynet, de børsnoterede selskaber og advokater fortsat på at få helt styr på det nye regelsæt. DIRF bidrager således med et arrangement af den karakter til at informere medlemsvirksomhederne om forhold af væsentlig betydning for deres dagligdag.

”Langt de fleste spørgsmål i løbet af seminaret handlede om, hvornår noget er intern viden, hvornår det skal offentliggøres og under hvilke omstændigheder, det kan være berettiget at udsætte offentliggørelse. Det svarer ganske nøje til, hvad vi oplever i hverdagen,” siger David Moalem.

”Det er egentlig lidt ærgerligt, at vi er nødt til at bruge så meget tid på området, men det skyldes, at der fortsat er en del uklarheder om den nærmere forståelse af reglerne,” mener han.

Et kardinalpunkt i dag er, at oplysningspligten allerede indtræder, når man har ”usikker” intern viden om børsselskabet, dvs. hvis man har specifikke oplysninger om forhold, som med rimelighed kan forventes at indtræde. Det er dermed ikke et krav, at det vurderes at være det mest sandsynlige udfald.

Dette gør, at adgangen til at udsætte offentliggørelsen fylder rigtigt meget i hverdagen, idet selskaberne ikke ønsker at udsende selskabsmeddelelser med ”usikre oplysninger”, idet dette kan føre til forkerte konklusioner og skabe en unormal volatilitet i aktier, forklarer David Moalem.

Usikre indberetninger til Finanstilsynet

Ifølge Anne Bruun får Finanstilsynet en del indberetninger, hvor informationerne er afgivet så upræcist, at tilsynet ikke med sikkerhed kan finde frem til den egentlige begrundelse for udsættelse af offentliggørelse.

”Vi oplever for eksempel, at udstedere blot henviser til årsrapporten generelt, uden at fortælle, hvad der er af intern viden i den, som egentlig kan offentliggøres umiddelbart, men alligevel vurderes berettiget til en udsættelse. Som regulerende myndighed er det ikke vores opgave at finde ud af det selv,” forklarer Anne Bruun til DIRF.

I praksis skal selskaberne ofte være tidligere ude med information om specifikke forhold, fordi man ikke længere kan vente, til de er blevet en realitet, men må informere når der er en reel mulighed for, at man for eksempel indgår væsentlige aftaler, ændrer sine aktiviteter eller lancerer nye produkter.

”Det grundlæggende er fortsat, at udsteder uden tøven – lovens ord er hurtigst muligt – er forpligtet til at oplyse om alle forhold, som kan være kursrelevante. Det skal man holde sig for øje, inden man fordyber sig i detaljerne,” minder Anne Bruun, Finanstilsynet, om.

Finanstilsynet har set i lyset af debatten besluttet at lukke op for posen og fortælle mere om, hvordan Tilsynet i praksis håndterer indberetninger om udsættelsesadgang.

Ingen kontrolbesøg

”Det er rigtigt, at man først kommer på vores liste, når man indberetter anvendelse af udsættelsesadgangen. Og vi er ikke en myndighed, som drager på løbende kontrolbesøg i selskaberne for at undersøge om reglerne bliver overholdt,” siger Anne Bruun.

”Men hvis man bevidst vælger ikke at offentliggøre intern viden, når det er påkrævet, så kan man risikere at havne i mere alvorlige forhold end overtrædelse af oplysningsforpligtelsen, såsom markedsmanipulation. Selvom vi ikke rutinemæssigt går på kontrolbesøg hos udstederne, får vi som myndighed mange informationer forskellige steder fra også fra såkaldte whistleblowers,” formaner hun.

Det er også en del af det nye markedsmisbrugsregime, at Finanstilsynet skal have en særlig whistleblower indgang. Vi har lavet en på vores hjemmeside, som man kan bruge, tilføjer hun.

Ringe til selskaberne
På seminaret blev det via spørgsmål diskuteret, om de børsnoterede selskaber i praksis udsætter sig selv for mere opmærksomhed fra Tilsynet ved at gå med livrem og seler og indberette mange tilfælde af udsættelse af offentliggørelse af usikker intern viden i stedet for at være mere hårdkogte. Teorierne er, at ens sag især begynder at blinke på listen, når der er gået lang tid siden den blev indrettet. Og så bliver man bedt om en redegørelse, hvad der kan have forskellige konsekvenser for selskabet og dets medarbejdere.

Det er ifølge Tilsynet korrekt opfattet, at man er opmærksom på sager, som har en lang varighed. Men i øjeblikket har Tilsynet i sagsbehandlingen fokus på, hvilke kategorier intern viden, der berettiger en udsættelse. Hver enkelt udsættelsesadgang bliver registreret og læst af medarbejdere i Finanstilsynet, som tager stilling til, om der skal foretages yderligere.

”Vi får mange indberetninger, som er alt for upræcise eller endog kan være uforståelige. Og så bliver vi nødt til at gøre noget,” siger Anne Bruun.

”Det er dog ikke sådan, at vi straks beder om en redegørelse. Vi starter nogen gange med at ringe til selskaberne, og får af den vej løst tingene med det samme,” tilføjer hun.

Mere tid på sagsbehandling

I David Moalems præsentation (se den her) er der givet en række eksempler på, hvornår offentliggørelse kan skade selskabets legitime interesser. I Markedsmisbrugsforordningens betragtning 50 nævnes igangværende forhandlinger eller relaterede forhold, hvor udfaldet eller det normale forhandlingsmønster sandsynligvis vil blive påvirket af øjeblikkelig offentliggørelse. I ESMAs Guidelines nævnes forhandlinger om M&A transaktioner, vilkår for at opnå myndighedsgodkendelser, sikring af udsteders økonomiske overlevelser mv.

”Vi er forstående overfor, at udsteder for eksempel ønsker fortrolighed om en igangværende forhandling af væsentlig økonomisk interesse for selskabet, og det er sjældent den type anvendelse af udsættelsesadgangen, som vi ser nærmere på” siger Anne Bruun.

”Der hvor vi bruger meget mere tid på sagsbehandling er, når selskaber ikke med det samme får fortalt om ændrede finansielle forhold i en for selskabet ugunstig retning. Den meddelelse skal som udgangspunkt sendes med det samme. Der er her ikke umiddelbart mulighed for at udsætte offentliggørelsen. Det fremgår i øvrigt også af ESMA Guidelines, hvor fokus er på, at udstederne ikke må vildlede markedet” siger Anne Bruun.

Link til pdf af artikel