Nyheder

16.01.2017

Hvad venter 2017 – finansmarkederne og globalt? Indtryk fra medlemsmøde

2017 vil byde på store forandringer og ændringer i relation til IR og inden for geopolitik, økonomi, regulering og kapitalmarkederne. Indtryk fra medlemsmøde d. 13.1. med Chefstrateg Henrik Drusebjerg, Carnegie Investment Bank.

Af: Tina Høilund Pedersen

Den fundamentale udvikling på aktiemarkederne siden sidste sommer tilskriver fortsat vækst i 2017, og starten har da også budt på pæne plusser og all-time high flere steder i den initiale fase. Men der hersker stor uenighed blandt økonomer om, hvorvidt de store politiske skift globalt som fx Brexit, Trumps tiltræden som præsident i USA samt ikke mindst intern politisk uro i EU og valg i Frankrig og Tyskland vil resultere i en negativ påvirkning af finansmarkederne.

Iflg. Drusebjerg har verdensøkonomien været mærkeligt er meget lang tid, og risikoen er, at det unormale n nu opfattes som normalt, hvilket vil kunne få meget uhensigtsmæssige konsekvenser på sigt.  De største trusler og dermed fokusområder og problemstillinger var følgende:

  • Skiftet til Donald Trump – økonomisk og politisk regimeskifte i USA
    USA’s økonomi er stærk med vækst på ca. 3%. Men infrastrukturen er fuldstændig nedslidt og kræver store investeringer, hvilket vil blive brugt som finanspolitiske virkemiddel. Investeringerne kan finansieres via privat investering, tilbagerulning af Obamacare, og indhentning af tabt skatteprovenu fra erhvervslivet, som er flyttet til udlandet. Mange af Trumps udsagn er dogmer uden hold i virkeligheden og vil ikke kunne gennemføres, selv om der er republikansk flertal i Kongressen pga. intern uenighed. Den største risiko er en handelskrig med Kina, da præsidenten har mandat til i op til 150 dage egenrådigt at indføre straftold (senest anvendt af Reagan i 1984).
  • Europa – fundamental krise som afspejles på flere fronter
    Valgene i flere kernelande udgør en stor trussel for EU-samarbejdet og især Euroen, og værst er Hollands valglov, hvor der kun kræves 300.000 underskrifter for at udløse folkeafstemning uanset emne. Reformer af den politiske del af traktaten er nødvendig for at genoprettet opbakning fra vælgerne. Uomtvisteligt at det indre marked er en kæmpe økonomisk gevinst, men den politiske udvidelse og ikke mindst Schengen-aftalen og manglende sikring af de ydre grænser er alt ødelæggende. Brexit er ikke den største trussel (hvis den nogensinde bliver effektueret) – det er snarere, hvis et af EU’s kernelande som fx Holland stemmer for udtrædelse.
  • Asien – Stillehavsregionen
    Kina har stabil vækst ca. 6,6%. Den største bekymring er social uro pga. miljøproblemer, og det har motiveret regeringen til at støtte klimaforbedringer og infrastrukturinvesteringer og dermed støtte fortsat urbanisering. Demografisk problem pga. etbarnspolitik pga. ældrebyrde på sigt.
    Japan har fortsat stabil økonomi til trods for kæmpe statsunderskud, og økonomien ventes at vokse omkring ca 1% årligt med pil op.
    Indien – den hurtigst voksende økonomi med stort potentiale pga. stor arbejdsstyrke. Dog enorm korruption, som forsøges bekæmpet gennem nylig pengeombytning. Meget upopulær idet 70% af inderne ikke har nogen bankkonti, og der blev derfor fjernet enorme formuer af sorte penge.
  • Energipolitik
    Globalt status quo siden 2. verdenskrig, som nu ændres af især amerikansk selvforsyning på området, og det har flyttet deres fokus væk fra Mellemøsten. Europa har reageret efter gamle dogmer og regnet med USA i fx Syrien. Og så den teknologiske udvikling og digitale kommunikation har ændret verdensordenen og bl.a. skabt folkevandringer mod Europa. Der er ingen samlet stærk europæisk enighed til løsning af nuværende kriser, og USA’s støtte til NATO tvivlsom.

Udsigt for finansmarkederne og økonomien generelt

Status er et stærkt økonomisk opsving men fundamental bekymring over centralbankernes rentepolitik. Aktiemarkederne kører godt pga. stærke nøgletal og øget indtjening i virksomhederne globalt set, og at investorerne har været tvunget fra obligationsmarkedet og hen i aktiemarkedet.

Det globale opsving sker på trods af pengepolitik med 0-rente siden USA’s indførsel af quantitative easing i 2009, hvor enorme mængder penge pumpes ud – også af ECB. Det er verdenshistoriens største finansielle eksperiment, og ingen kan forudse, hvordan det ender. Truslen er, at renten for hurtigt kommer tilbage på ’normalt’ niveau, hvilket vil ødelægge vækst og skabe panik i de finansielle markeder. Pengepolitik virker ikke længere, for det kræver reformer at nedbringe statsgælden. Kun finanspolitik virker nu og kun i lande med sund økonomi. Og hvis Trump skifter til finanspolitisk og fokuserer på investeringer i infrastrukturen, kan det ende med at være positivt for økonomien, at han blev præsident.

Drusebjerg sluttede med at citere Mark Twain: ”Jeg har haft utroligt mange bekymringer – kun meget få er blevet til noget”.  Vi håber alle, at det nytårsønske bliver opfyldt.