Nyheder

28.10.2016

De vigtigste råd om Årsrapporten 2016

I strømmen af anbefalinger, krav og forventninger til årsrapporten – hvad er så det vigtigste at forholde sig til for IR i de børsnoterede selskaber?

Af: Christian Jessen – Analyse & Kommunikation

Det er let at blive overvældet af alle de anbefalinger, som børsnoterede selskaber og investor relations afdelinger bliver mødt med forud for fremstillingen af Årsrapporten 2016.

Der er nedsat dommerkomiteer, uddelt priser og lavet rapporter om, hvilke stier man nu skal betræde for både at være på forkant med lovens krav og blive en best-in-class børsnoteret virksomhed indenfor IR. Dygtige eksterne rådgivere er klar til at bidrage til processerne med et væld af ideer, og implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet fra sommeren 2016 giver fortsat udfordringer, som skal håndteres.

Men hvad er midt i denne strøm af information det vigtigste at forholde sig til? Og er der enighed mellem eksperter fra forskellige sider af bordet om, hvad der nu skal satses på?

DIRFnyt har bedt en aktieanalytiker, en kommunikationsspecialist, en erfaren porteføljeforvalter og en ekspert i udarbejdelse af årsregnskaber udpege de absolut vigtigste tendenser, som der nu skal arbejdes ud fra i virksomhederne. Kun de vigtigste. Håbet er, at det bliver lettere at prioritere og lægge planer for den kommende årsrapport.

Konsistent og relevant

Aktieanalytikeren giver et fundamentalt, pragmatisk råd til selskaberne: Sørg nu for at årsrapporten er i orden! Men rigtige tal og retvisende forklaringer, kryptiske eller godt kommunikeret, er vel en selvfølge i år 2016? Ikke ifølge Michael West Hybholt, senior aktieanalytiker i Handelsbanken.

”I de senere år har vi specielt i forbindelse med nogle af de nye børsnoteringer oplevet, at der er blevet selekteret lige lovlig meget i den information, der er blevet offentliggjort. OW Bunker er vel et skræmmeeksempel, hvad det angår,” siger Michael West Hybholt.

Ifølge Hybholt er den vigtigste opgave at levere kerneydelsen til investorerne og offentligheden:

”Porteføljemanagere lægger generelt vægt på at den information, der bliver offentliggjort, er så præcis, konsistent, fyldestgørende, relevant og rettidig som muligt,” siger han.

Det er svært at være uenig i, men det betyder ikke, at det er nemt at udføre i praksis. Både de institutionelle investorer og analytikere kan dog være mere tørre regnskabsbrugere end gennemsnittet. De nævner jævnligt, at årsrapporterne bliver skrevet for et bredere publikum end dem selv, som kender deres virksomheder og sjældent bliver overraskede af noget. Grafer, billeder og de signifikante beskrivelser af key performance indicators og value drivers er således angiveligt tiltænkt de mange, som møder virksomheden for første gang.

Realistisk og nuanceret

Kitt Ralkov, chef for design, branding og kommunikation hos virksomheden BystedFFW går ikke i rette med investorernes selvforståelse, men hun synes, at brugerstatistikkerne peger i en anden retning.

“Vi kan se på virksomhedens årsrapportsider, at de besøgende er fordelt over hele året, og der er en stigning i trafikken op mod hver enkelt kvartalsrapport. Det er tydeligt, at de virksomheder, der gør sig umage for at formidle indhold på en let tilgængelig måde også er dem, der har flest læsere og flest delinger på sociale medier,” siger Kitt Ralkov.

“Hvor det lige omkring lanceringen er CEO-letter og de umiddelbare økonomiske resultater, der trækker, bliver det over året fordelt på andre informationer, som fx synergien mellem strategi, forretningsmodel, risk og outlook”, tilføjer hun.

Tidligere i år har DIRFnyt set nærmere på anvendelsen af CSR-afsnit i årsrapporterne, som ikke alle investorer anvendte i værdifastsættelsen af selskabet eller brugte særlig tid på. Det afskrækker dog ikke virksomhederne fra at udvide årsrapporterne ifølge Kitt Ralkov.

”Virksomhederne spørger os meget om sidestilling mellem de finansielle og de ikke-finansielle resultater, som også de gerne vil rapportere om. Både deres økonomiske resultater og andre typer som miljø og socialt ansvar. De vil gerne skabe et realistisk og nuanceret billede om deres virksomhed,” siger Kitt Ralkov.

“Tendensen er, at flere og flere virksomheder opfatter de ikke-finansielle resultater som en del af deres performance på lige fod med de finansielle resultater. Det er nyt i forhold til for bare få år siden og åbner for en bredere relevans for årsrapporten,” siger Kitt Ralkov.

Hun mener, at det viser respekt for alle læsere, også investorerne, at præsentere et nuanceret helhedsbillede af virksomheden, hvilket forventes at de digitale generationer.

Nede i maskinrummet

Analytikerens vigtigste råd – lav en præcis, konsistent, fyldestgørende, relevant og rettidig årsrapport – hører hjemme internt i virksomheden. Når tallene produceres, og virksomhed og revisorer arbejder med fremlæggelsen. Det tager tid efter offentliggørelsen før det viser sig, om årsrapporten faktisk har været dækkende for aktiviteterne i virksomheden.

Jesper Neergaard Poll, Chief Portfolio Manager hos Danske Capital, er klar til at grave dybt i de kommende årsregnskaber for at finde ud af, hvor revisorerne har brugt deres tid på. Han forklarer:

”Revisor skal fremover oplyse, hvad de har haft særlig fokus på i revisionen, og erklæringen skal flyttes frem. I princippet betyder det, at man skal fortælle, hvis man for eksempel har rettet særlig opmærksomhed mod varedebitorer, og fortælle hvilken betydning den indsats har haft. Det bliver interessant at se, om dette kan bruges til noget, siger Jesper Neergaard Poll.

Han har derudover særlig opmærksomhed rettet mod de dele af strategien, som omfatter emner som kapitalallokering, kapitalstyring, investeringsprincipper mv.

Lærebogsbeskrivelsen af virksomhedens investeringsbeslutning er, som det er kendt for DIRFnyt-læsere, at projekter med et højere afkast end kapitalomkostningen gennemføres, mens mindre rentable investeringer ikke gennemføres. Men der er meget mere gemt i de emner i virkelighedens verden, fortæller Jesper Neergaard Poll.

”Virksomhederne er efterhånden blevet ganske gode til at beskrive kapitalstruktur- og udbyttepolitik. Vi kunne dog godt tænke os en redegørelse for virksomhedens kapitalstyring – ”capital allocation priorities” – således at brugerne får en bedre forståelse af ledelsens prioritering af investeringer. Dette kan naturligvis kun ske på et overordnet plan,” siger han.

De børsnoterede virksomheder kan ifølge ham f.eks. angive, om opkøb foretages for at forøge produktionskapacitet, få tilgang til ny teknologi og patenter eller øge virksomhedens markedsandel. Tilsvarende beskrivelser kan knyttes til virksomhedens egne investeringer.

I lighed med andre investorer nævner også Jesper Neergaard Poll, at en række virksomheder kan blive bedre til at beskrive deres forventninger til fremtiden, beskrive deres forudsætninger og gøre dem målbare.

Nye regnskabsstandarder

Partner Henrik Steffensen, PwC, opfordrer virksomhederne til allerede nu at se nærmere på, hvordan de bliver påvirket af nye standarder for indregning af indtægter, som træder i kraft 2018. Og det selvom tallene for de fleste virksomheders vedkommende ikke vil se væsentligt anderledes ud på et aggregeret niveau. Henrik Steffensen forklarer: ”Virksomheden kommer ikke uden om at lave en grundig analyse af, hvilken effekt den nye standard får for dem. Både kontrakter og interne systemer skal gås efter. Man vil forvente at se nogle betragtninger om arbejdets fremdrift også i denne årsrapport,” siger han og henviser til, at den europæiske sammenslutning af børstilsyn (ESMA) netop har udtalt, at man forventer, at virksomhederne adresserer implementeringen af denne standard allerede i årsrapporten for 2016.

De seneste år har virksomhederne arbejdet meget med at forklare deres værdiskabelse og forretningsmodel. Det er fortsat her, de kan have udbytte af at gøre en særlig indsats, fortsætter Henrik Steffensen.

”Det er ikke et udtrykkeligt lovkrav at skrive om virksomhedens overordnede strategier og værdiskabelse. Det er imidlertid overordentligt hensigtsmæssigt at lægge virksomhedens strategi og værdiskabelse frem i årsrapporten, fordi det er en god måde at kommunikere om virksomheden på. Men det er svært! Virksomheden laver måske en ny strategi hvert femte år. I mellemtiden skal man afrapportere, hvordan det går, og ledelsen skal løbende kunne følge op på det, ellers sniger tvivl sig ind hos analytikerne”, siger Henrik Steffensen.

Han nævner samtidig, at PwC C20+ regnskabsprisen, som han er en del af, fokuserer meget på konsistens og kvalitet over en længere årrække, hvilket også aktieanalytikeren Michael West Hybholt fremhæver som afgørende for den gode årsrapport.  I år blev Danske Bank, Novo Nordisk og Arla Foods præmierede.

Det grundlæggende arbejde

Sammenfatter man anbefalingerne fra de fire eksperter, så tegner der sig et billede af, at der skal anvendes overordentligt mange kræfter for Årsrapporten 2016 i at få skabt selve fundamentet for en god rapport. Mange gode planer vil falde hårdt til jorden, hvis der ikke er styr på det grundlæggende arbejde med få skabt holdbare tal og retvisende beretninger. Dette forudsætter at procedurer og systemer er på plads.

Mange virksomheder kan overveje at beskrive sine principper for kapitalstyring og investeringer mere dybtgående, og nogle kan arbejde med at blive bedre til guidance.

Link til pdf-artikel

Herefter er der mulighed for sideløbende at arbejde med beskrivelsen af virksomhedens forretningsmodel og få skabt en stærk beskrivelse af alle aktiviteter i både skriftligt og digitale formater. Lykkes det, kan årsrapporten til gengæld anvendes til kommunikation hele året.