Nyheder

29.05.2016

Tunge investorer går udenom CSR-rapporter

Hovedparten af danske investorer og analytikere anvender kun i meget begrænset omfang Risk Management afsnit i årsrapporterne og faktisk slet ikke CSR-rapporterne. De betragter dem som ordrige, ikke særligt konkrete og skrevet for et andet publikum.

Af: Christian Jessen – Analyse & Kommunikation

DIRFnyt har været i kontakt med en lang række investorer og analytikere, som både til og udenfor citat er ret skeptiske over for især CSR-rapporterne. De fremhæver, at de efterhånden er meget prægede af, at der er mange og meget detaljerede krav til rapportering om selskabernes drift., som faktisk har gjort CSR-rapporterne mindre interessante at læse. En ledende revisor har samme synspunkt.

Det står i modstrid til mange selskabers kommunikation, hvor man fremhæver, at gennemtænkte CSR-strategier er blevet en integreret del af forretningen, og er med til at sikre virksomhedens konkurrenceevne på langt sigt, hvor krav til bla. miljøbeskyttelse, energiforbrug, arbejdsmiljø og sociale forhold vil være stigende.

Michael Voss i Fundamental Fondsmæglerskab er kendt for en selvstændig og uafhængig investeringsproces, som har givet gode resultater. Han anvender stort set ikke CSR-rapporterne, og gør heller ikke noget forsøg på at pakke sin konklusion ind i politisk korrekt vat og bomuld.

”Der skrives meget, som bærer præg af, at det gør man, fordi man skal. Det er ikke noget, som har væsentlig betydning for min værdifastsættelse af selskaberne,” siger Michael Voss. Noget lignende gør sig gældende for Risk Management afsnit, som ifølge ham også er mere ordrige end konkrete.

Problemer går hånd i hånd

Hovedparten af denne verdens kapitalforvaltere og pensionskasser er forpligtede til at have tjek på deres selskaber og kende deres etiske udfordringer. Pensionskasserne opererer med negativ-lister over selskaber, som ikke må indgå i porteføljen, og de har efterhånden også udviklet strategier for at gå i dialog med selskaberne i samarbejde med en håndfuld eksterne bureauer med speciale i etisk screening.

I Nykredit Asset Management er CSR-problemstillinger blevet en integreret del af porteføljeforvaltning på grund af kunderne, og også som en del af analysen af hvert enkelt selskab. Det fremhæver afdelingsdirektør Hans Kjær.

”Overordnet kan man sige, at vi først laver den positive analyse: Skal vi være investeret i et givet selskab? Hvordan ser investeringscasen og nøgletallene ud? Hvilke aktionærværdier er der i selskabet? Hvis den analyse falder ud til fordel for en investering, så arbejder vi herefter intenst med at forstå samtlige selskabets risici, og der er CSR-rapporten blevet et væsentligt element.” siger Hans Kjær.

”Som investorer efterlyser vi transparens i selskaberne, og vi ser en klar tendens til, at dårlige karakterer fra CSR-ratingbureauer sjældent kommer alene. Så er der også andre udfordringer i selskabet, som man bør grave efter, for eksempel korruption og dårlig corporate governance,” tilføjer han.

Nykredit Asset Management har dedikerede analytikere, som følger CSR og Corporate Governance i selskaberne.

Jesper Neergaard Poll, chefporteføljeforvalter for danske aktier i Danske Capital, er inde på noget tilsvarende.

”CSR får stadigt mere opmærksomhed, så det er nok en fejltagelse, hvis man ikke tager det alvorligt, selv om det sjældent er talbaseret,” siger Jesper Neergaard Poll.

”I Danske Capital bliver vi som porteføljeforvaltere rådgivet af en særskilt CSR-afdeling, så vi anvender selv mindre tid på akkurat den analyse i vores analyse af selskaberne. Men problemstillingerne er tæt forbundet med Corporate Governance, som fylder mere i hverdagen, og samlet set er det væsentlige områder for værdifastsættelsen,” tilføjer han.

Hvad skriver Mærsk Gruppen?

Hvad står der reelt i en CSR-rapport? Mærsk Gruppen arbejder med et meget stort kapitalapparat inden for alle hovedområder af sin forretning. Det gælder både olieudvinding, service til boreplatforme, containertransport, havneterminalerne og shipping service. Det er stort, det er ikke ufarligt, og konsekvenserne af virksomhedens handlinger kan mærkes på globalt plan. Der er altså rigeligt at skulle skrive om for selskabet.

Mærsk Gruppen angiver i en matrix 24 forskellige områder, hvor der er behov for at arbejde med bæredygtighed, og prioriterer dem efter vigtighed i forhold til stakeholders og gruppen selv. Højst prioriteret er bekæmpelse af dødsfald på arbejdspladsen. Syv mennesker mistede livet i 2015, og hver enkelt ulykke er konkret beskrevet med fornøden respekt.

Mærsk Line forbruger brændstof for 3 mia. USD på et år og arbejder aktivt på at nedbringe tallet. Der er i rapporten en nuanceret gennemgang af de store miljømæssige udfordringer ved skibsophugning på strande i Indien, Pakistan og Bangladesh, versus en væsentligt forventet meromkostning ved forsvarlig ophugning på nogle få værfter i Kina og Tyrkiet. Mærsk føler sig derfor tvunget til at få hugget skibe op i Indien og lover at arbejde for at skabe forbedringer.

Tail Risk i Mærsk Gruppen

I sit Risk Management afsnit (Annual Report 2015 side 19-20) nævner Mærsk olieprisen, olieudslip og fragtrater som væsentlige forretningsmæssige risici sammen med blandt andet et cyberangreb, som lægger det globale IT-system ned i måneder. Det skal beskrives, men er næppe en overraskelse for nogen. I risikoafsnittet af årsrapporten sættes der ikke tal på de enkelte risici, men i andre dele af investorkommunikationen findes f.eks. følsomhedsanalyser på de samme value-drivers.

Blandt de fremtidige risici fremhæves forandringer i de globale handelsmønstre. Som Tail Risk nævnes at Mærsk internt har arbejdet med at finde ud af, hvad der vil ske, hvis et stort fartøj brager ind i en boreplatform. Hvordan inddrager man den risiko i sin værdifastsættelse som investor? Det er vanskeligt, for der sættes ikke tal på omkostningen ved det frygtede worst case tab, den lave risiko estimeres ikke offentligt, og man kan ikke umiddelbart læse sig til, i hvilken grad Mærsk er selvforsikret.

Lovkrav til CSR-rapporten

Det fremgår også, at 11.000 ansatte har været på kursus i at nedbringe korruption og andre former for smøring, herunder betaling under eller udenom bordet for at få lov at sejle i f.eks. Suez-kanalen. Det kaldes ”facilitation payment”. Ligeledes nævnes det, at firmaet via sin whistleblower ordning har fået 298 indberetninger i 2015, som blandt andet har ført til fyringer og anmeldelser til myndighederne. Bolden er hermed givet op til ambitiøse journalister på erhvervsredaktionerne.

Blandt de positive resultater af selskabets virke i forhold til CSR-problemstillinger nævner Mærsk Gruppen, at det uomtvisteligt er velfærdsforbedrende at fremme global handel, og der nævnes konkrete initiativer i Østafrika.

Lovkrav kan dog være en del af forklaringen på åbenheden fra Mærsk. Kravene til CSR-rapportering for de største børsnoterede selskaber er efter EU-direktiver og den seneste ændring af Årsregnskabsloven blevet omfattende. Virksomhederne kan ikke længere begrænse sig til at oplyse om deres forhold til miljø, menneskerettigheder, sociale forhold og medarbejderforhold samt anti-korruption og bestikkelse. De skal også redegøre for deres interne organisering af CSR-arbejdet, virksomhedens politikker i relation til den øvrige værdikæde for selskabet, og om virksomheden formår at skabe fremskridt. Kravene til rapportering er blevet mere detaljerede.

Aktieanalysechef i Handelsbanken, Dan Togo Jensen, er blandt dem, der har fulgt Mærsk Gruppen tæt i en årrække. Han hører til det flertal af markedsdeltagerne, som lægger sin indsats andre steder end CSR-rapporterne

”Vi må nok konstatere, at rapporterne er skrevet for et andet publikum. Det er også væsentligt, for selskabet har en lang række andre interessenter end analytikere og investorer, som har mere behov for akkurat de dele af rapporteringen,” siger Dan Togo Jensen.

Hvad siger forskningen?

Har hovedparten af de danske investorer ret i, at CSR-rapporten ikke er et anvendeligt bidrag, når man leder efter den rette værdifastsættelse? Videnskabelige artikler giver ikke klare svar.

Nogle forskere kan etablere som facts, at der kan være en højere værdifastsættelse af selskaber med en udbygget og veldokumentet CSR-rapport, men årsagen til det kan være, at det generelt er de mest ressourcestærke og veldrevne virksomheder, som har overskud til at gøre en indsats på området. Bevidst eller ubevidst har det en positiv effekt på aktiekursen.

En utilstrækkelig CSR-rapport kan derimod være et advarselstegn for investorer, og mange institutionelle investorer stiller krav på området, som kan føre til udelukkelse af selskaber og dermed en lavere efterspørgsel efter deres aktier.

Aktiekursen er som bekendt en funktion af både selskabets multipler og også af dets indtjening. Heraf kan udledes, at store udgifter til politisk korrekte CSR-projekter, som ikke direkte eller indirekte påvirker selskabet, vil indvirke negativt på indtjening og aktiekurs.

En blød tese som optræder i CEO-Surveys er, at god CSR kan påvirke selskabets position i markedet positivt og styrke medarbejderloyalitet. Fælles for studier på området er dog, at det er yderst vanskeligt at etablere gode datasæt og bakke hypoteser op med håndfaste konklusioner. (En artikel af Elliot, Jackson, Peecher og White i tidsskriftet ”The Accounting Review” (2014) kan anvendes til at søge litteratur på området.)

Hvad siger investorerne

Uden at kommentere direkte på teksterne fra Mærsk mener Jesper Neergaard Poll fra Danske Capital, at der er mange muligheder for selskaberne for at skrive bedre Risk Management afsnit i årsrapporterne. Ifølge ham er det vigtige for investor ofte at lede efter de ting, som selskabet har valgt ikke at beskrive og følge op med spørgsmål på møderne med selskaberne.

”Flere selskaber kan kvantificere risici fremover, og i mange selskaber er det forholdsvist let at finde problemstillinger, som entydigt burde have været behandlet. Vi forventer at vi i de kommende år vil se mere udbyggede Risk Management fra selskaberne,” siger Jesper Neergaard Poll.

Link til pdf-artikel