Nyheder

21.01.2016

Indtryk fra makroøkonomisk gennemgang v. Jes Asmussen

Overskriften for den makroøkonomiske gennemgang var: ”2015 ikke et festfyrværkeri og 2016 begyndt som en fuser”. Det blev en livlig, lidt pessimistisk men måske også realistisk analyse her ved indgangen til et nyt år.

Af: Tina Høilund Pedersen

Makroøkonomisk gennemgang ved indgangen til 2016 v. Jes Asmussen, Handelsbanken

Deltagerne mødte en veloplagt cheføkonom, der selvironisk kaldte sig ”Sorte Jes” på baggrund af sine noget pessimistiske men måske realistiske analyser. Der blev præsenteret en grundig gennemgang af den makroøkonomiske situation og hvilke faktorer, der ligger bag den nuværende udvikling på de finansielle markeder. Der var livlig spørgelyst og debat til præsentationen undervejs.

Overskriften for præsentationen hed: ”2015 ikke et festfyrværkeri og 2016 begyndt som en fuser”. P.t. virker de økonomiske modeller ikke, og derfor peger økonomer i alle mulige retninger. Oprydningen  efter krisen kommer til at tage lang tid, og der kan gå 10-20 år uden de vækstrater, vi har set tidligere, og samtidig skal der ikke meget til at skabe nye tilbageslag.

Makroøkonomien i overskrifter:

– Krisen i Grækenland er skudt til side i medierne, men kommer aldrig op uden gældseftergivelse.

– Lave oliepriser rammer mange lande meget hårdt og dermed den globale økonomi. Årsagerne er en blanding af udbuds- og efterspørgselschok. Begyndende konkurser i sektoren, som også vil ramme den finansielle sektor og også risiko for statsbankerot i flere lande. Frygt for at sovereign wealth funds begynder at sælge ud, og bekymring over, hvor bunden reelt ligger.

– Negative renter og finansielle markeder præget af høj usikkerhed. Den globale gæld er historisk høj, da det kun er visse vestlige lande, der har nedbragt offentlig gæld. Det gælder især emerging markets og Kina. Lande med over 40% af BNP i gæld har historisk set ikke kunne tilbagebetale den. Rygter om at Kina bliver nødt til at devaluere i forold til USD, hvilket vil øge det deflationære pres.

– Flygtningestrømme af omkring 60 mio. mennesker vil påvirke den økonomiske aktivitet. Udstilling af dårlig politisk sammenhæng i EU.

– Kina og emerging market oplever store fald i finansielle markeder på 30-40% (bear market).

– Geopolitisk usikkerhed rammer økonomien – især i Mellemøsten mellem Saudi Arabien og Iran, der kæmper om, hvem der tager over efter USA har trukket sig. Kina i gang med økonomisk opbremsning bl.a. pga. overkapacitet. Bygge- og industrisektor i recession. Faldende beskæftigelse vil påvirke forbruget i den private sektor og dermed servicesektoren hvor væksten også vil falde.

Aktiemarkederne har siden 2013 været ude af trit med den reelle økonomiske udvikling. Historisk set har centralbankspolitikken og aktiemarkedsudvikling altid fulgtes ad, men centralbankprogrammerne med quantitive easing har ødelagt den mekanik. De pengepolitiske redskaber er udtømte og løser ikke de strukturelle problemer. Samtidig er der for lidt opmærksomhed omkring de faldende råvarerpriser, som skyldes lav/faldende vækst.

USA ser fornuftigt ud med kun ca 5% arbejdsløshed, som er tæt på fuld beskæftigelse, hvilket kan resultere i øget lønpres. Måske kom centralbankens rentestigning for sent, da økonomien nu er i en sen-cykliske fase. Det amerikanske forbrug er ikke fulgt med op bl.a. som følge af større indkomstulighed i befolkningen, der fører til en stadig større del af virksomhederne sætter priserne ned for at øge afsætningen.

Krisen har ført til adfærdsændringer, der sætter de kendte økonomiske modeller ud af kraft. Svag produktivitetsvækst er et globalt problem med lave investeringer generelt pga usikkerhed til fremtiden, da den er drivkraften, og når den mangler, er resultatet faldende profitter, stigende renter, modvejet af dollaren. Men en stærk USD rammer fremstillingssektoren.

Flere positve signaler fra Euro-området om øget vækst, hvilket giver mindre behov for stramninger. Signaler om fastholdelse af lav vækst. Det politiske projekt i Europa giver usikkerhed, som påvirker økonomien.