Nyheder

18.12.2015

Høringssvar ang. kapitalmarkeder, værdipapirhandel mv.

Høring over udkast til forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., udkast til forslag til lov om kapitalmarkeder og udkast til forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og lov om finansielle rådgivere m.v.

Af: Dorte Samuelsen – Partner – Guidance

Dansk Investor Relations Forening (“DIRF”) har gennemgået de dele af ovenfor nævnte udkast til lovforslag, som vurderes at være relevante for Investor Relations-området, og har således
alene kommentarer til ændringer, der relaterer sig til dette område.

Det skal bemærkes, at de dele, der er mest relevante for Investor Relations-området, primært er indeholdt i markedsmisbrugsforordningen (MAR), som har direkte retsvirkende effekt i Danmark og allerede er vedtaget i EU-regi. Således knytter DIRF’s nedenstående kommentarer sig primært til områder, der kræver implementering i dansk lovgivning, og hvor DIRF finder, at de nye regler risikerer at føre til øget markedsmæssig støj og uhensigtsmæssigheder i forhold til den fremtidige praktiske forvaltning af lovsættet.

DIRF takker for muligheden for at komme med bemærkninger.

DIRF har følgende bemærkninger:

· Offentliggørelse af intern viden
Det fremgår af MAR artikel 17, at en udsteder hurtigst mulig skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører denne udsteder. I MAR artikel 7 defineres intern viden som ”specifik viden, som ikke er blevet offentliggjort, som direkte eller indirekte vedrører en eller flere udstedere eller et eller flere finansielle instrumenter, og som, hvis den blev offentliggjort, mærkbart ville kunne påvirke kursen på disse finansielle instrumenter eller på de heraf afledte finansielle instrumenter”.

Den hidtidige danske tilgang og praksis vedrørende tidspunktet for oplysningsforpligtelsens indtræden har baseret sig på den såkaldte ”realitetsgrundsætning”, dvs. at oplysning til markedet først skal ske, når et forhold er en realitet. Denne tidsmæssige rettesnor følger ikke direkte af MAR eller lovbemærkningerne hertil, og det er derfor uklart på nuværende tidspunkt, hvorvidt MAR ændrer ”realitetsgrundsætningen”, som vi kender den i dag, og om denne fremover vil indgå som et led i fastlæggelsen af, hvornår oplysningspligten indtræder. Hvis dette ikke er tilfældet, kan det betragtes som en reel ændring, der kan betyde, at oplysningspligten fremover formelt vil indtræde tidligere, end det har været tilfældet hidtil. Uden ”realitetsgrundsætningen” kan det blive vanskeligere for selskaberne at afgøre, hvornår intern viden skal offentliggøres, og det kan lede til offentliggørelse af ny information, der så efterfølgende må trækkes tilbage eller korrigeres. Det risikerer at foranledige unødige kursudsving og ’støj’ i markedet, hvilket vi vurderer uhensigtsmæssigt, og det vil især kunne ramme investorer, som ikke har tilstrækkelig indsigt til at vurdere sandsynligheder og udfaldsscenarier. For at undgå sådanne situationer, vil selskaberne skulle anvende udsættelsesadgangen. Sådan har praksis også været i andre EU-lande, herunder blandt andet Tyskland. Vi anmoder Finanstilsynet om nærmere vejledning og afklaring på dette område, da netop god praksis i relation til håndteringen af den løbende oplysningspligt er særdeles afgørende for en god udførelse af det løbende Investor Relations-arbejde.

Endvidere fremgår det af MAR artikel 7 stk. 3, at ”et midlertidigt skridt i en langstrakt proces betragtes som at være intern viden, hvis det i sig selv opfylder kriterierne for intern viden som fastsat i denne artikel”. Dette er en ny formulering, som alt andet lige vurderes at kunne betyde, at selskaberne i langt højere grad end tidligere får brug for at benytte udsættelsesadgangen, da bortfald af anvendelsen af ”realitetsgrundsætningen” i implementeringen af MAR kan fremrykke oplysningsforpligtelsen i forbindelse med længerevarende processer, som for eksempel en større virksomhedshandel eller partneraftale. Vi anmoder Finanstilsynet om nærmere vejledning og afklaring på dette område.

· Udsættelse af offentliggørelse af intern viden
I de eksisterende regler er der ikke et krav om, at udsteder automatisk skal underrette Finanstilsynet, når udsættelsesadgangen benyttes. I MAR pålægges udsteder at udarbejde redegørelser for baggrunden for at udsætte offentliggørelse.

DIRF anmoder om, at Finanstilsynet i forbindelse med implementeringen af MAR i dansk lov fastholder de nuværende regler, hvorefter redegørelserne alene skal indsendes til Finanstilsynet efter tilsynets anmodning. Dette vil være mindst byrdefuldt for de danske børsnoterede virksomheder.

· Offentliggørelse af påtaler, påbud, administrative bødeforlæg og politianmeldelser
I forslag til lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. fremgår det af § 84 m, at Finanstilsynet på sin hjemmeside offentliggør påtaler, påbud, administrative bødeforlæg og politianmeldelser eller et resume heraf i sager om overtrædelse af bestemmelser i MAR, herunder navnet på virksomheden eller personen. Det fremgår endvidere, at offentliggørelse skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis
1) offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen,
2) efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse,
3) offentliggørelsen vil true den finansielle stabilitet, eller
4) samfundsmæssige hensyn til offentliggørelsen af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Offentliggørelse af tilsynsreaktioner vil i særdeleshed være indgribende for fysiske personers integritet. DIRF anmoder derfor Finanstilsynet at foretage grundige proportionalitetsovervejelser i hver enkelt sag, der involverer offentliggørelse af personers navne, og således overveje, om offentliggørelse med navns nævnelse har en tilstrækkelig præventiv effekt i forhold til det indgreb, som offentliggørelsen vil være i vedkommendes personlige integritet.

§ 289, stk. 2 i lovforslaget om kapitalmarkeder fremgår det som noget nyt, at Finanstilsynet på sin hjemmeside kan offentliggøre frifindende domme, påtaleopgivelse og tiltalefrafald, hvis den berørte fysiske eller juridiske person ønsker dette. Kapitalmarkedsloven vil dog først træde i kraft 1. januar 2017, hvorimod ændringerne i værdipapirhandelsloven allerede vil træde i kraft den 1. juli 2016. DIRF finder derfor, at der også bør tilføjes en bestemmelse omkring offentliggørelse af frifindende domme, påtaleopgivelse og tiltalefrafald i forslaget til Værdipapirhandelslovens § 84 m, der gælder i perioden fra 1. juli
2016 til 1. januar 2017.

Såfremt der ønskes en uddybning af vores synspunkter, kan undertegnede kontaktes.
Med venlig hilsen
Dorte Samuelsen

Medlems af DIRFs bestyrelse
Formand for Foreningens Reguleringsudvalg

Link til DIRFs høringssvar