Nyheder

07.12.2015

KPI og value drivers er best practice

Synliggørelse af value drivers, offentliggørelse af key performance indicators (KPI) og mere udførlige dokumentationer af virksomhedens risici og risk management. Det er blandt de vigtigste udviklinger i ”best practice” for regnskabsaflæggelse og investorkommunikation.

Af: Christian Jessen – Analyse & Kommunikation

Udviklingen bliver fremmet af, at stram redigering af årsrapporten og målrettet anvendelse af bl.a. visualiseringer er vundet frem de seneste tre år. Tendenserne optræder under samlebetegnelsen ”Cutting Clutter”.

DIRF ser i denne artikel nærmere på, hvad der i 2015 er blevet god investorkommunikation og finder bud på, hvad der er de seneste års vigtigste fornyelser. Det taler vi om med A.P. Møller-Mærsks IR-chef Henrik Brünniche Lund; med investeringsbanken Carnegies aktiechef Niels Granholm-Leth og med partner i PwC, Henrik Steffensen.

Niels Granholm-Leth er desuden formand for Finansforeningens regnskabsudvalg, som i årtier har uddelt en årlig regnskabspris. Henrik Steffensen er den drivende kraft bag PwCs årlige regnskabspriser for blandt andre C20-selskaberne.

Investor relations verdenener fyldt med best practice-anbefalinger. Noget er vigtigt, reelt og læresætninger for alle virksomheder og IR-ansvarlige, andet er måske mindre end det. Det er et populært begreb, som anvendes i mange sammenhænge. Arbejdet i regnskabskomitéerne handler blandt andet om at skille avnerne fra hveden.

Målbare risikoparametre

Niels Granholm-Leth og Henrik Steffensen fremhæver, at der er sammenhænge mellem fornyelsen af investorkommunikationen og professionalisering af bestyrelsesarbejdet i især de største danske selskaber. Det er altså ikke alene ønsket om bedre kommunikation og vilje til at servicere investorerne godt, som driver værket.

”Der lægges kræfter i at arbejde fokuseret med nominering og vederlag. For at binde arbejdet op på noget konkret, er KPI et godt redskab, hvilket de også er i andre sammenhænge. Det er naturligt, at de vinder frem i årsrapporten,” siger Niels Granholm-Leth

”Det kræver en betydelig indsats for virksomheden at udvikle de gode og målbare risikoparametre, som har erstattet de lange tekstbeskrivelser vi så for nogle år siden. Når det er sket, bliver det også til ledelsesredskaber, som anvendes i det løbende bestyrelsesarbejde”, siger Henrik Steffensen

Både Finansforeningens og PwCs arbejde er beskrevet på nettet. Finansforeningens findes her og PWCs her. Endelig kan nævnes regnskabsprisen fra FS&R og Dansk Industri, som findes her.

Passe på pengene

Det kan synes indlysende, at et børsnoteret selskab skal stræbe efter at leve op til ”best practice”. Men helt så enkelt er det ikke. Det kan kræve mange ressourcer at arbejde på samme høje niveau som Novo Nordisk, der har vundet Finansforeningens informationspris syv gange. Så omkostningen skal holdes op mod udbyttet af en ekstra indsats, som er afhængig af interessen fra virksomhedens stakeholders.

”Nogle virksomheder sender med en kortfattet årsrapport et signal om, at de er meget omkostningsbevidste. Det kan godt fungere for dem. Virksomheden kan også vælge at lade andre selskaber tage det tunge arbejdet med at få udviklet nye standarder, før de selv implementerer det, de synes er blevet varige forbedringer”, siger Niels Granholm-Leth til DIRFnyt.

Ifølge ham er der især blandt de private investorer en stærk efterspørgsel efter årsrapporten, mens de institutionelle investorer giver udtryk for, at de søger informationerne i mange andre sammenhænge.

Kunsten at lade være

Virksomhederne har ogsåfået mulighed for at komme lidt lettere gennem investoråret ved at droppe kvartalsregnskaberne. Mange af dem har i stedet valgt at udsende trading statements, opdaterede nøgletal eller lignende.

”Institutionerne sætter pris på kvartalsregnskaber. Men i mit eget job som aktieanalytiker ser jeg situationen fra to sider. På den ene side er transparens fint, men på den anden side ville et fravær af kvartalsregnskaber frigøre tid til at lave mere dybtgående analyser, og der ville samtidig opstå et større behov for vores service”, siger Niels Granholm-Leth.

For Henrik Brünniche Lund og Maersk gælder, at best practice for årsrapporten er blevet at lade være med at lave den store, udførlige årsrapport for i stedet at servicere investorerne med andre produkter.

A.P. Møller-Mærsk vandt i år Finansforeningens informationspris og blev blandt andet fremhævet for sin evne til at kommunikere strategien klart i en række informationsprodukter, ”som får selskabet til at fremstå som en fokuseret virksomhed trods sit vidt forgrenede forretningsomfang”. Hele begrundelsen kan læses her.

Strategi, execution og performance

Årsrapporten hos Maersk udgives fremover kun elektronisk og kun på engelsk. I stedet forkæles investorerne med et årsmagasin på en række sprog og med flere arrangementer i løbet af året.

”Vores finansielle kommunikation er baseret på kvartalsrapporter og –præsentationer, Capital Markets Day (CMD), Årsmagasin, CSR og Årsrapport. Vores CMD booklet indeholder strategi, execution og performance for Gruppen og for vores forretningsenheder. Vil du forstå, hvordan Gruppen handler – så er vores kapitalmarkedsdag et godt udgangspunkt”, siger Henrik Brünniche Lund og slår herefter på tromme for sine services i løbet af året:

”Vi har spurgt brugerne, hvilke informationer de skal bruge til deres investeringsbeslutning. Vores kvartalspræsentationer indeholder både seneste finansielle performance og udviklingen sat i perspektiv med markedsdynamik. Fokus er brugervenlighed – vi oploader fuld regnskabsmodel hvert kvartal med P&L, Balance, Cash Flow og udvikling i vigtigste value drivers”, tilføjer han.

Dybere ændringer

Der er i Maersks valg af investorkommunikation taget en række valg, som også genfindes i ”Cutting Clutter” bevægelsen. Siden 2012 har især de engelske børsnoterede selskaber gået i spidsen med stram redigering og forbedrede visuelle præsentationer i årsrapporten.

For professionelle kommunikationsfolk, herunder mange i DIRFs medlemskreds, er det næppe overraskende, at det kan gavne, men der ligger dybere ændringer bag bevægelsen, forsikrer Henrik Steffensen, PwC.

”En stringent struktureret årsrapport uden unødvendigt fyld (”Cutting Clutter”) med særligt fokus på noterne” var i år et af temaerne bag C20+ regnskabsprisen.

”Det fører til fokus på overskuelighed og leder til fokus på det væsentlige, siger Henrik Steffensen.

”Generelt ser vi, at det går i den gode retning med årsrapporterne i de danske selskaber”, tilføjer han.

Cutting Clutter har blandt andet ført til omfattende revisioner af noteapparatet i regnskabsdelen i mange årsregnskaber, hvor de pædagogiske værktøjer også er taget i anvendelse til gavn for investorerne.

Opsang til selskaberne

Investorerne skal til gengældvære på vagt overfor overdreven ”amerikanisering”, mener Niels Granholm-Leth. Med det forstår han overdrevent positive tekster i årsrapporterne, som entydigt fremhæver de stærke positioner i virksomhed og undertrykker eller helt udelukker de områder, hvor virksomheden er under pres. Det kan ifølge ham både underminere virksomhedens troværdighed og i praksis føre til, at ikke alle investorer bliver lige godt informeret.

”Analytikere og institutionelle investorer kan gennemskue, når nogle selskaber maler et rosenrødt billede af sit virke. Det betyder blot, at det afbalancerede billede først kommer frem på Conference Call og investormøder, men de færreste lytter til det; især ikke lang tid efter. Det er en uheldig udvikling, som vi i foreningen fremover vil slå ned på i vores bedømmelser”, siger Niels Granholm-Leth.

Som formand for Finansforeningens regnskabsudvalg er han således ikke bleg for at levere en påmindelse om, hvad der gavner selskabets forhold til investorerne.

”Den gode årsrapport leverer en velafbalanceret beskrivelse af, hvad der er godt og skidt i selskabet. Dermed vil den være fremstå som selskabets officielle og troværdige version af sin performance”, siger Niels Granholm-Leth.

Basis i godt investor relation arbejde er således fortsat, at aktieejerne tilgodeses med den afbalancerede og korrekte information, som giver markedsdeltagerne de bedst mulige redskaber til at levere en faktabaseret prisfastsættelse af selskaber. Det har ikke ændret sig. Heller ikke i 2015.

Link til pdf af artikel