Nyheder

29.06.2015

Indtryk fra Best Practice-møde

Af: Tina Høilund Pedersen

Link til opdaterede anbefalinger for Best Practice på /best-practice/

Der var fint fremmøde på DIRFs lanceringsmøde af Best Practice-opdateringerne, der som noget nyt blev afholdt som gå-hjem-møde. Mødet startede med en gennemgang af, hvad der havde været i fokus ved gennemarbejdningen og den ny struktur i materialet. Udgangspunkt var et godt materiale, men med en del år på bagen, som nu er forsøgt gjort mere fleksibelt og med bedre mulighed for at dykke ned i delemner.

Best practice indeholder mange gråzoneområder som søges belyst med en gennemgående rød tråd i oplysningsforpligtigelsen, som også er det område med mest fokus fra Finanstilsynet og flest domme. Det blev anbefalet at dokumentere forløb i forskellige sammenhænge især ved den lejlighedsvise oplysningsforpligtelse – også selv om processen i det enkelte tilfælde resulterer i, at der ikke  udsendes selskabsmeddelelse.

Selve præsentationen var en gennemgang af udvalgte gråzoneområder sat ind i kontekster fra hhv. DSV og Zealand Pharma. Overordnet er de tre K’er stadig gældende: kvalitet, kontinuitet og konsistens. Markedets tillid er afgørende og  og derfor er konsistens i kommunikationsproces og ageren essentiel i forhold til den finansielle rapportering. Denne del af mødet sluttede med gennemgang af gråzoneområdet lækager af internviden og de problematikker, det rejser for IR.

“Hvordan kan man som børsnoteret virksomhed bedst skabe en god praktik omkring offentliggørelser?”

Herefter tog Thomas Holst Laursen, partner hos advokatfirmaet Plesner, over og gav sin levende fremstilling af erfaringer, indtryk og forslag til værktøjer og processer omkring  best practice-håndtering i virksomhederne. Overordnet skal politikker, processerog dokumentation af beslutninger på plads, være detaljeret beskrevet og justeres løbende, og det blev anbefalet at få de interne regelsæt gennemgået, gerne med ekstern assistance af f.eks. advokat.

I de senere år er IR Best Practice generelt i langt højere grad styret af juridiske hensyn pga. øget regulering og stram tolkning af Finanstilsynet m.fl. Det skal være klart, hvem i virksomheden, der har det sidste ansvar og dermed, hvem der skal involveres i processen. Her spiller IR en stor rolle i forhold til såvel direktion som bestyrelsen, da IR ofte besidder en god fornemmelse for væsentlighed samt har erfaring og overblikket over, hvad der tidligere er blevet meddelt.

Et godt råd til IR var at vælge kritisk mellem brug af selskabsmeddelelse og pressemeddelelse og overveje i højere grad at bruge pressemeddelelser til nyheder, da de ikke er underlagt samme krav.

Særligt kritiske områder, som ofte kræver selskabsmeddelelse :

  • Transaktioner (virksomhedskøb og –salg)
  • Ledelsesskift
  • Resultater, samarbejdsaftaler, rapportering
  • Kapitalmarkedstransaktioner (prospekter)

Omkring insiderlister var rådet, at antallet af personer på listen bør begrænses  og være transaktionsspecifikt, hvilket dog i realiteten er svært at håndtere.

Præsentationer fra mødet:

Thomas Holst Laursen – Plesner

DIRF præsentation v. Hanne Leth Hillman og Flemming O. Nielsen