Nyheder

21.05.2015

Generalforsamlinger – aftalt spil eller reel debat?

De fleste mennesker vil nok medgive, at generalforsamlinger i større virksomheder generelt er noget af det mest traditionelle og kedelige, man kan forestille sig. Ofte synes forslag og beslutninger kun at være formalia, og muligheden for reel medbestemmelse og debat at være lille. Men er det korrekt? Og behøver det i givet fald at være sådan?

Af: direktør og rådgiver Lars Sandstrøm, Corporate Relations

Generalforsamlingerne i de danske virksomheder er i princippet en juridisk, økonomisk og ledelsesmæssig vigtig begivenhed. Det er bl.a. her ledelsens beretning og regnskab godkendes, og her bestyrelsen via valg sikrer sit mandat til at føre virksomheden videre inden for de rammer, den har udstukket. Det er desuden aktionærernes mulighed for at stemme for eller imod i forslag og selv stille ændrings­­­forslag til virksomhedens og ledelsens rammer, fx til bestyrelsesmedlem­mer, udbytte og vederlagsforhold.

Spørgsmålet er blot, om disse muligheder reelt er til stede, om forslag på dagsor­denen ikke på forhånd er afstemt hos og med de største investorer/ejere, og om aktionærerne reelt kan komme til orde og deltage i en debat med ledelsen? Måske er der behov for – inden for lovens rammer – at nytænke form og indhold af general­forsamlingerne, så der i højere grad lægges op til substantiel debat og diskussion af væsentlige temaer for både ledelse og aktionærer?

For nyligt deltog jeg i generalforsamlingerne for Danske Bank, A.P. Møller-Maersk og ISS. Formålet var at tage pulsen på formen, kommunikationen, muligheden for medbestem­melse samt observere og lytte til den eventuelle debat, der finder sted på general­forsamlingerne. Det skulle vise sig at være langt mere interessant end forventet.

Stor debat i Danske Bank
Der var væsentlige forskelle på form og kommunikation på de tre generalforsam­linger. ISS’ generalforsamling var den mest ”rolige”, uden mange meningstilken­de­givelser fra salen, og med en dagsorden og forslag, der ikke inviterede til uenighed og debat blandt aktionærerne. Generalforsamlingen var overstået på ca. 1,5 time, og ledelsen må konstatere, at der generelt er opbakning til virksomhedens ledelse, strategi og performance.

Anderledes forholdt det sig både på Maersks generalforsamling og – i endnu højere grad – på Danske Banks generalforsamling. På Maersks generalforsamling måtte jeg og de øvrige deltagere blive hængende i Bella Center i ca. 2,5 time, mens vi måtte blive i Tivoli Congress Center i knap 4 timer hos Danske Bank (uden pause), hvis vi skulle have det hele med (det var i øvrigt 2 timer kortere end generalforsamlingen i 2013).

Det var således ikke Danske Banks bestyrelsesformand Ole Andersen, der var langmodig i sin beretning og aflæggelse af regnskab, og heller ikke bestyrelsens forslag, der trak tænder ud. Derimod havde aktionærerne selv en række forslag til afstemning, ligesom de sørgede for, at der fandt en form for debat sted på general­forsamlingen. I alt tog 14 aktionærer ordet, og tre af disse fik ordet hhv. tre, fire og fem gange i løbet af debatten.

Medbestemmelse gennem argumentation
Uagtet den stigende betydning af såkaldte proxy advisors på nogle generalforsam­linger, kan man sagtens generelt set argumentere for, at generalforsamlingen ikke giver særligt gode muligheder for medbestemmelse eller for at demonstrere aktivt ejerskab. Især de mindre aktionærer har svært ved at mobilisere en egentlig beslutningskraft, og under afstemningerne på generalforsamlingerne får aktionæ­rer­nes forslag typisk ubetydelig tilslutning, ligesom bestyrelsens forslag ofte slet ikke bringes til afstemning eller giver anledning til debat.

Når jeg alligevel synes, at der er muligheder for reel indflydelse, så er det fordi generalforsamlingen faktisk giver mulighed for at rejse flaget for nogle meninger og temaer, som bestyrelse, direktion, investorer, analytikere, presse og aktionærer ellers ikke får præsenteret i samme åbne og uredigerede format andre steder. For generalforsamlingen giver faktisk mulighed for, at alle med en aktie kan tage ordet og bringe synspunkter og argumenter på bordet, som – hvis de er stærke nok – vil influere på ledelsens og interessenternes meningsdannelse.

Og ja, de der var til stede på Danske Banks generalforsamling vil nok medgive, at tilkendegivelsen af meget individuelle kæpheste kom til at fylde en del af taletiden. Men der var også en række bredere funderede temaer, som klædte debatten og relevansen af kommentarer fra aktionærerne. Et godt eksempel på det, er debatten om flere kvinder i topledelse, som på Danske Banks generalforsamling blev fremført af Nicole Andersson fra Best.Women. Denne kommentar var således velargumen­teret og relevant, og formand Ole Andersen kvitterede da også for de forslag til forbedringer, som kommentaren indeholdt.

For de gode argumenter og veltalende aktionærer er der således en direkte mulighed for at konfrontere ledelsen med holdninger og forslag – samt en mulighed for at påvirke andre aktionærer, organisationer, myndigheder og presse, som typisk også deltager og reporterer fra de større virksomheders generalforsamlinger.

Fokus på formen
Generalforsamlingens formelt, juridiske format kan virke som en hæmsko for at skabe et forum med en reel kommunikationseffekt for virksomhed og interessenter. Det behøver imidlertid ikke at være tilfældet. Fra en kommunikationsrådgivers synspunkt er der en række elementer før, under og efter, som kan overvejes, hvis man vil skabe en god oplevelse og en interessant og effektiv kommunikation på generalforsamlinger:

  • Materiale til aktionærerne – sørg for at aktionærerne har adgang til dagsorden, årsrapport, supplerende beretninger, profilfolder og andet relevant materiale.
  • Profilkommunikation – brug generalforsamlingen som en anledning til at formidle virksomhedens identitet, værdier, historie og strategi. Lav fx en udstilling, vis film eller uddel en profilfolder, der bringer arrangementets kommunikation i øjenhøjde med aktionærerne.
  • Digital generalforsamling – supplér den fysiske event med en digital og videobaseret generalforsamling, der giver bl.a. internationale aktionærer bedre muligheder for direkte at deltage.
  • Stem om forslagene – det kan måske virke som unødig formalia at stemme om forslag, der allerede er stemt for eller imod med en majoritet før generalforsamlingen går i gang. Men ikke mindst de elektroniske afstemninger giver mulighed for at få de præcise afstemningsresultater – til glæde for den generelle indsigt og åbenhed over for kapitalmarkedet.
  • Følg op med info – send en mail til aktionærerne efter generalforsamlingen med information og link til hjemmeside med webcast, (video)reportage, interview med ledelsen, referat og slides fra generalforsamlingen samt relevante publikationer.

Til aktionærerne – såvel de professionelle som mindre private – skal der desuden lyde en opfordring til at bruge generalforsamlingen som et seriøst dialogforum, en reel mulighed for at få sat væsentlige temaer på bestyrelsens og den øvrige ledelses agenda. Det kræver blot en seriøs, indsigtsbaseret tilgang, hvorunder aktionæren demonstrerer viden og realitetssans som udgangspunkt for at stille forslag eller kommentere på beretningen.
. . . .

Mere information

For et overblik over de vigtigste trends på generalforsamlingerne anbefales en artikel herom fra Bente Anderskouv, aktiechef i LD, og Morten Kierkegaard, direktør i VP INVESTOR SERVICES.

Læs artiklen