Nyheder

27.03.2015

Oplysningspligten: Skærpet praksis og ny regulering udfordrer

Indtryk fra medlemsmøde, der satte fokus på oplysningspligten, som er kernen i det meste IR-arbejde. Ifølge de to oplægsholdere, David Moalem fra Bech-Bruun og Christian Lundgreen, Kromann Reumert, vil både udviklingen i praksis og kommende ny lovgivning få væsentlig indflydelse på, hvordan man tilrettelægger hverdagen hos de børsnoterede selskaber.

Af: Bettina Køhlert – Partner, Guidance

Vægtningen af modsatrettede hensyn

David Moalem lagde ud med et kort rids over de seneste års udvikling inden for børsretten, der er under markant forandring. Det gælder også praksis på området, som løbende er blevet skærpet med stadig flere sager, der rejses og prøves af Finanstilsynet og SØIK – og et stigende bøde- og strafniveau i forlængelse heraf. David Moalem gennemgik herefter tre forskellige nyere sager, som på hver sin måde understregede tendensen. Blandt disse var Novo Nordisk-sagen om offentliggørelsestidspunktet for en væsentlig kurspåvirkende nyhed, som sidste år resulterede i en bøde på 500.000 kr. til selskabet. Eksemplet viser med tydelighed kompleksiteten og de modsatrettede hensyn, der ligger i, at man på den ene side skal informere markedet hurtigst muligt og samtidig sikre, at der foretages en fuldstændig, korrekt og rettidig vurdering af informationen. Finanstilsynets fortolkning i denne sag vil uden tvivl give anledning til mange overvejelser og stille krav om øget beredskab hos selskaberne fremover, og der var mange spørgsmål og kommentarer fra mødedeltagerne om konsekvenserne af denne type sager. David Moalems slides og øvrige cases kan studeres nærmere i hans præsentation, som ligger her

Nye regler fremrykker oplysningspligten

Herefter satte Christian Lundgren fokus på den nye lovgivning, som er under udrulning i EU-regi. Det nye regelsæt, der mundret kaldes ”Markedsmisbrugsforordningen”, træder i kraft 3. juli 2016 og medfører, at reglerne om bl.a. oplysningspligten løftes ud af den nationale lovgivning og over i EU-regi. For selskaberne bliver den væsentligste ændring, at den hidtil anvendte realitetsgrundsætning ikke længere indgår i definitionen af intern viden. Christian Lundgren vurderede, at det i praksis kommer til at betyde, at oplysningspligten for selskaberne fremover vil indtræde tidligere. Det vil yderligere skærpe kravene til ledelsens håndtering af bl.a. længerevarende processer, hvor væsentlige beslutninger og milepæle undervejs i processen efter de nye regler vil være omfattet af oplysningspligt – også før målet for processen bliver en realitet. Selskaberne vil også i det nye regime have adgang til udsættelse under forskellige forudsætninger og på eget ansvar, men dokumentations- og rapporteringskravene til udsættelse bliver skærpet. Ifølge Christian Lundgren bør selskaberne derfor indrette sig på fremover at sikre en nøje løbende registrering af sine overvejelser og beslutninger i håndteringen af oplysningspligten. Der er flere detaljer om de nye regler i Christian Lundgrens præsentation, som kan hentes her