Nyheder

29.10.2014

“When the shit hits the fan” – indtryk fra medlemsmødet 29.10.14

Omkring 40 forventningsfulde DIRF medlemmer var mødt frem denne morgen i Carlsbergs flotte museumslokaler for at høre anekdoter, tips og gode råd fra Michael Steen-Knudsen, der med mere end 20 års erfaring med investor relations hos de største danske selskaber delte gode og dårlige IR-historier.

Af: Tina Høilund Pedersen

Michael Steen-Knudsen lagde ud med at orientere om et par aktuelle trends fra IR-verdenen, som gik på, at det nu er bestyrelser, der initierer perception studies hos selskabernes investorbase, hvor det tidligere var investor relations opgave. En anden trend kunne tolkes i retning af, at danske IRO generelt gør det ganske godt, idet internationale headhuntere har rettet blikket mod Danmark for at besætte IR-stillinger i udlandet. Overordnet set er det p.t. en meget uforudsigelig tid med lange lister af potentielle IPO’s, som dog pga. et ekstremt volatilt marked lige så godt kan forblive uændrede, blive opkøbt af konkurrenter eller kapitalfonde, som blive introduceret på børsen.

Hvis man havde regnet med at få færdig serverede ”do’s and don’t” for IR-folket eller navngivne cases, så blev man skuffet, for der blev i stedet taget udgangspunkt i fire slørede cases, der illustrerede typiske problemstillinger og gråzoner, som IRO’s bliver konfronteret med:

  1. Historie fra tiden i Novozymes hvor en tilfældig taxachauffør havde overhørt samtale mellem to forskere om konfidentiel information fra et forskningsprojekt og dermed brud på reglerne om insiderviden, hvilket rejste problemstillingen om selskabets oplysningsforpligtelse og håndtering heraf – lade som ingenting, udsende meddelelse, orientere Nasdaq (exception rule)?
  2. Intern mail fra corporate communication til IR ang. potentielt opkøb og selskabsmeddelelse dagen efter blev ved en fejl sendt c.c. til nogle analytikere og journalister . Hvad gør man? Gøre kopimodtagerne til insidere (journalister kan dog pr. definition ikke være insidere), udsende en foreløbig meddelelse, lade som ingenting som afvejet risiko, at det ikke bemærkes?
  3. Bestyrelsesformanden i koncernen var på besøg hos det engelske datterselskab, der havde inviteret den lokale presse mv., hvor formanden i et interview udtaler om koncernen: ”We are ahead of budget”.  Artiklen sendes til hovedkvarteret. Er der tale om kurspåvirkende information, hvad er guidance/forventningerne hos analytikerne, hvordan reagerer Finanstilsynet og Nasdaq Surveillance, hvis de får kendskab til informationen?
  4. Endelig var der ”the rumour case” hvor ledelsens besøg og rundvisning hos en konkurrent startede opkøbsrygter. Vil en pressemeddelelse have kurspåvirkende effekt? Kan journalisters og analytikeres spekulationer stoppes med en meddelelse? Er rygter pr. definition kursfølsomme?

Fællestrækket for alle cases synes at være, at investor relations er en branche med mange gråzoner og fortolkningsmuligheder – især også af Finanstilsynet og Surveillance, der mangler forståelse for selskaberne og de problemstillinger, hvor en selskabsmeddelelse kan være skadelig.

Fuldstændig gardering af risici i forskellige scenarier er nærmest umulig, så det gælder om altid at være forberedt med ”skuffemeddelelser” og Q&A’s forberedt. Eller med andre ord: Afvent, observer, forbered beredskab og reager i sidst mulige øjeblik. Og med en stigende rolle for sociale medier også i investormiljøet med rygtedeling i investorbasen, blev det slået fast, at kedeligt eller forudsigeligt – det bliver IR aldrig!