Nyheder

09.05.2014

Ny slank børsmodel på vej i Danmark

Både selskaber og ledelser, som går på børsen, skal kunne tåle rampelyset. Og de skal kunne lide det. Fondsbørsens egne ekspertgrupper peger på, at der er behov for en ny slankere børsmodel for mindre danske selskaber bl.a. med simplere prospekter. Det er budskabet fra Carsten Borring, chef for notering og selskaber på NASDAQ OMX København – i daglig tale ofte kaldet fondsbørsen.

Af: Eytan Steinitz, souschef på TV 2 Finans

Både selskaber og ledelser, som går på børsen, skal kunne tåle rampelyset. Og de skal kunne lide det. Fondsbørsens egne ekspertgrupper peger på, at der er behov for en ny slankere børsmodel for mindre danske selskaber bl.a. med simplere prospekter. Det er budskabet fra Carsten Borring, chef for notering og selskaber på NASDAQ OMX København – i daglig tale ofte kaldet fondsbørsen.

”Det er en gylden regel for alle selskaber, børsnoterede eller ej, at man skal have orden i penalhuset. Det vil sige, at man skal kende sin butik fra kælder til kvist, styrker og svagheder. Og det ikke bare i træskolængder, men i benhårde tal, som man skal kunne lire af i søvne klokken tre om natten. Det er ikke bare noget som et marked forventer. Det er god skik, sund fornuft og vel egentligt også rimeligt at forvente en ledelse og topdirektør har styr på,” siger Carsten Borring.

Han mener, det er en myte, at det er besværligt at blive børsnoteret: ”Det er indlysende, at der er meget arbejde komprimeret ind i en kort proces op til, under, og en tid efter. Men man skal som topchef og ledelse formå at holde selskabet og strategien i fokus undervejs.”

Tværtimod kan børsnoteringen ifølge Borring i en ejerskiftesituation være en måde at beholde kontrollen med selskabet på, alt efter hvilke investorer fokus rettes mod.

”Vi har siden december sidste år arbejdet med en lang række aktører i det danske kapitalmarked – under navnet IPO Task Force – for at sikre, at de gode forhold for børsnoteringer lige nu ikke går fløjten, når der næste gang kommer usikkerhed om retningen på verdensøkonomien og kapitalmarkederne. Vi kan som økonomi ikke holde til, at små danske vækstselskaber ikke kan rejse vækstkapital til arbejdspladser,” siger Carsten Borring.

Et af de mest kontante forslag for selskaber, der overvejer at gå børsvejen, er, at en enig kreds af rådgivere i IPO Task Force har foreslået en ny, slankere model for en dansk børsproces for mindre selskaber. Forslaget gælder kun selskaber, der retter sig mod et dansk investorsegment, da internationale investorer kun kører efter internationale standarder.

”Det, vi og kredsen af rådgivere foreslår, er, at man i højere grad skræddersyer prospektprocessen til selskabsstørrelse og de investorer, emissionen rettes mod. Behøver alle prospekter være 400 sider? Nej. Nogle af gruppens deltagere mener rent faktisk, det kan gøres på 47 sider og på en langt kortere procestid.”

Og så er der det med det skarpe rampelys. Det har Carsten Borring følgende ord til:

”Når man som selskab og topchef træder ind på børsscenen, skal man kunne lide opmærksomheden. Kan man ikke det, har man flere udfordringer end blot overvejelsen om en børsnotering eller ej. For pressen skal nok finde de dårlige historier. Til gengæld er pressens bevågenhed og markedets interesse guld værd som en kommunikationsplatform. Fortæl hvem du er, og hvorfor dine produkter og ydelser er så langt bedre end konkurrenternes.”