Nyheder

06.05.2014

Træd varsomt ind på den store børsscene

Der er for alvor kommet gang i børsnoteringerne i år. Men selskaberne skal være meget bevidste om, hvilke fordele og især hvilke ulemper børsplatformen giver. CBS-professor Caspar Rose kræver timeout for nye børsregler.

Af: Eytan Steinitz, Souschef for TV 2 Finans

Selfie – det var årets ord 2013. I år er det nærmest det stik modsatte, der er på dagsorden i den danske børsverden: Go public. Lad dig børsnotere. Skift kontrollen med firmaet ud med kontanter.

Rengørings- og servicegiganten ISS indtog i marts selvsikkert scenen med den største børsnotering i 20 år, og skibsbrændstofsælgeren OW Bunker fik sin pæne debutrolle få uger efter. I kulissen står flere og tripper, bl.a. Welltec.

Og det er netop som at træde ind på en scene at blive børsnoteret. Det giver spotlys, stor opmærksomhed og masser af mediebevågenhed. Og så giver det store udfordringer.

En af dem, som kender meget til forskellen på at være inde eller ude, er Hans Henrik Munch-Jensen. Han har en fortid på fondsbørsen og blev ansat hos Lundbeck for netop at være med til at føre selskabet på børsen. ”Man skal gøre sig klart, at en børsnotering er at træde ind på scenen, hvor der er tændt for lamperne hele tiden. Ens selskab bliver målt og vejet hver eneste dag. Det har en høj pris, også højere end mange gør sig klart. Men det har også klare fordele,” siger Hans Henrik Munch-Jensen, som fik knap 9 år hos Lundbeck som finansdirektør. Han er i dag finansdirektør i Nordenergie Renewables.

Stort træk på ledelsen

”Mange undervurderer, hvor mange resurser det kræver at servicere investorerne og analytikerne. Det tager måske helt op til 25 procent af topledelsens tid og kræfter lige efter børsnoteringen. Og den tid går fra virksomheden,” siger Hans Henrik Munch-Jensen.

Ja faktisk kan strømmen af advokater, banker, kommunikationsfolk og andet godtfolk, som vil hjælpe en virksomhed på børsen, kræve meget tid og opmærksomhed, allerede inden foden sættes på scenen.

 

For ISS har livet uden for børsen været en pause. Det har hele tiden ligget i kortene, at selskabet skulle tilbage og have en hovedrolle:

”Vi var børsnoteret frem til 2005, og vi har hele tiden haft børsnoterede obligationer, så vi føler os godt forberedt på tilværelsen som børsnoteret virksomhed. Dertil kommer, at vores forretningsstrategi er uændret. Børsnoteringen har betydet, at vi har kunnet tilbagebetale en betydelig del af vores gæld og samtidig foretage en refinansiering af den resterende gældsstruktur. Det giver os større handlefrihed og betydelige rentebesparelser,” siger Heine Dalsgaard, finansdirektør i ISS.

Styr på systemerne

Ifølge Heine Dalsgaard er ISS godt gearet til at håndtere kravene som børsnoteret selskab:

”ISS er en stor og global virksomhed. Derfor har vi hele tiden været nødt til at have meget styr på processer og systemer. Indsamling af data til regnskabet f.eks. Vi har mere end 400 forretningsenheder, der indgår i vores konsolidering. Derfor er vi vant til at håndtere alle de her data meget systematisk.”

Med børsnoteringen er ISS gået fra at håndtere få ejere til mange, ja flere tusinde ejere. ”Men vi er en meget effektiv og lean virksomhed. Investor relations er trappet op fra nul til én person, men vi vil selvfølgelig sørge for, at vi har de resurser, som skal til for at leve op til vores forpligtelser,” siger Heine Dalsgaard.

”Vi oplever børstilværelsen som positiv. Der er stor interesse for os, mere offentlighed, og det er positivt både for vores kunder og medarbejdere. Og så har det givet flere uopfordrede ansøgninger til job hos ISS.”

I det fine selskab

Caspar Rose er professor på CBS og forsker i ejerskab, corporate governance og investor relations. Set med hans øjne er en børsnotering ofte en personlig ting, drevet af en stærk direktør og bestyrelse, som brænder for det.

”Der er en vis prestige i at være på børsen. Man kan finde ganske mange selskaber, f.eks. lokalbanker, som lægger vægt på at være der, fordi forretningen bliver mere attraktiv og spændende for både investorer og presse. Men der er masser af børsret og regler, som kræver nøje opmærksomhed og et stort setup. F.eks. når der skal rapporteres om handel med egne aktier og føres insiderlister.”

Pause i regel-ræset

Rose ser de nylige børsnoteringer af ISS og OW Bunker som positive, men: ”Her er det kapitalfonde, som skal ud af deres investeringer. Endnu mangler vi at se fondsbørsen komme tilbage og blive brugt til den traditionelle kapitalfremskaffelse af egenkapital til firmaer. Det har vi set i Sverige og Norge. Finanskrisen har nok noget af skylden. Men det har rammevilkårene herhjemme også.”

”Vi har fået fantastisk mange regler og krav, som de børsnoterede virksomheder må forholde sig til. Der er lovgivningen. CSR-krav. Anbefalinger til god selskabsledelse. Der er både såkaldt soft law og hard law – lovkrav eller regler, som bør følges. Meget af det kommer fra EU. Men jeg kan godt være i tvivl om, hvem der bruger al denne information?”

Faktisk mener Caspar Rose, at der er brug for at sætte hælene i jorden: ”Vi må stoppe med regeltyranniet. Der er brug for en timeout, hvor der ikke kommer nye krav. Vi må have styr på, hvad der er need to know. Jeg er sikker på, at investorerne vil bede om det nødvendige, så ingen selskaber slipper for let.”

Detaljer i overstørrelse

Ifølge Hans Henrik Munch-Jensen er der klare gevinster ved at træde ind på børsscenen: ”Det er en blåstempling. Investorinteressen medfører også en professionalisering og fokusering af virksomheden. Og så får medejerne eller de ansatte, som har aktier, adgang til et likvidt marked med en gennemsigtig pris på deres andel.”

Men der er også klare minusser ifølge den tidligere Lundbeck-mand: ”Man skal gøre sig klart, at det ikke længere er de ansatte, medarbejderne, der er den primære målgruppe for information fra virksomheden. Det er derimod investorerne og børsmarkedet, hvor der skal meldes først ud.”

”Og så kan et område, måske en detalje, som analytikere og medier fokuserer på, vokse fra en lille størrelse til at være meget vigtigt at håndtere, selv om det ikke har nogen forretningsmæssig betydning. Men alene på grund af presset fra børsmarkedet,” siger Hans Henrik Munch-Jensen.

I sikker børshavn

Børsplatformen kan også bruges som ledelsesværktøj, påpeger Munch-Jensen: ”Omlægninger og effektiviseringer kan gennemføres med henvisning til krav fra markedet. Det korte af det lange er, at omverdenens forventninger bliver vigtige og en del af den dagsorden, ledelsen må forholde sig til.”

Når virksomheder bliver afnoteret, er det ifølge Caspar Rose netop for at kunne koncentrere sig om driften. Kravene til regnskabsoplysninger er ikke så omfattende, og konkurrenterne har sværere ved at kigge dig i kortene. ”Det er kapitalfondene meget bevidste om, når de afnoterer et selskab.”

ISS var børsnoteret fra 1978 til 2005. Ni år efter vender selskabet retur til fondsbørsen.

”Vi hører hjemme på fondsbørsen som et af de største danske selskaber” siger Heine Dalsgaard og tilføjer: ”Vi føler os godt tilpas ved at være tilbage. Vi opfatter det at være en børsnoteret virksomhed som vores faste havn.”