Nyheder

30.01.2013

Hvordan kan IR tilføre værdi til generalforsamlingen?

Generalforsamlingerne står for døren, og for mange selskaber bliver mødet ikke ‘som det plejer’. Selskaberne og de IR-ansvarlige bør derfor tage stilling

Af: Michael Kjøller-Petersen

Generalforsamlingerne står for døren, og for mange selskaber bliver mødet ikke ‘som det plejer’. Selskaberne og de IR-ansvarlige bør derfor tage stilling til en række nye spørgsmål og strategiske overvejelser for at være bedst muligt klædt på og sikre bedst mulig atmosfære. Generalforsamlingen kan nemlig skabe langt større værdi, end den gør hos mange virksomheder i dag. Kan det skyldes, at IR-funktionen alt for sjældent inddrages i planlægningen?

Af Michael Kjøller-Petersen, adm. direktør, Computershare

Same procedure as last year

Det gode budskab fra nytårets 90-års-fødselsdag er en fristende tilgang, når man planlægger forårets generalforsamling, som mange børsnoterede selskaber gør lige nu.

Men både verden og generalforsamlingen er under forandring. Og det stiller ikke mindst nye krav til de IR-ansvarlige. Her vil jeg gerne sætte fokus på nogle af de områder, man som IR-manager skal være mest opmærksom på, hvis man vil sikre, at generalforsamlingen skaber den bedst mulige ramme for dialog med aktionærerne og tilfører mest mulig værdi til virksomheden.
Øget investorengagement = større krav til IR-funktionen

Aktionærernes indflydelse er voksende, og aktivt ejerskab er et højaktuelt emne hos alle generalforsamlingens interessenter.
Hvad driver denne udvikling?
Det gør især de udenlandske investorer og proxyrådgivere, ligesom generalforsamlingerne  både i udlandet og i Danmark i højere grad er blevet et forum for konfrontationer mellem selskabet og utilfredse aktionærer. Det kan føre til erstatning af ledelsen eller bestyrelsen, og risikoen er negativ medieomtale og et hårdt slag mod selskabets image.
De danske selskaber og de IR-ansvarlige kan derfor godt forberede sig på at se mere aktivitet både blandt de institutionelle investorer og de private aktionærer – særligt i forhold til spørgsmål om ledelsernes vederlag og performance.
Det er IR-funktionens opgave at minimere risikoen for “overraskelser”. Og det kan de gøre ved at have føling med, hvad der sker i aktionærkredsen og tage pulsen på aktionærernes holdninger. Ikke kun op til generalforsamlingen, men hele året – fx via analyse af selskabets aktionærer, overvågning af medierne og analyse af investorernes brug af proxy-rådgivere.
I mange tilfælde mangler IR-funktionen dog indflydelse på generalforsamlingen. Det antyder en rundspørge, som vi hos Computershare foretog hos de børsnoterede selskaber i efteråret 2012. Her svarede kun 45 pct. af selskaberne, at de inddrager IR-funktionen i planlægningen af generalforsamlingen. Denne andel bør være langt højere. IR-manageren kan tilføre værdi ved at oversætte aktionærernes behov internt og sikre, at aktionærerne får det ud af generalforsamlingen, de er kommet efter.
Kend din aktionærbase – og specielt det udenlandske ejerskab

Ejerbogsanalyse har altid været vigtigt, men kan i dag være afgørende for at få den nødvendige opbakning til forslag på dagsordenen. IR-manageren bør derfor have indgående kendskab til aktionærbasen og løbende overvåge aktionærstrukturen og dens udvikling.
Det er ikke længere nok at kunne trække data fra ejerbogen. IR-manageren skal også kunne analysere disse data og koble dem med den øvrige viden om investorerne for at være i stand til at spore eventuelle, afgørende adfærdsændringer.
For selskaber med en høj udenlandsk ejerandel er det ikke mindst vigtigt at få aktiveret de udenlandske investorer til at deltage på generalforsamlingen for at få mandat til at gennemføre eventuelle afstemninger. Det kan man eksempelvis gøre med et Shareholder ID, der identificerer og lokaliserer aktionærerne – både de navnenoterede i ejerbogen og de unoterede beneficial owners i nominee-depoter.
Rådgivere, som har specialiseret sig i Shareholder ID, kan også hjælpe med at kommunikere det rigtige budskab til aktionærerne for at sikre afgørende stemmer, aktivt at anmode om aktionærernes støtte for at maksimere stemmedeltagelsen og sørge for, at afgivne stemmer er indleveret til tiden.
På denne måde kan skjult aktionæropposition undgås, og viden om de eksisterende investorer kan samtidig bruges til at tiltrække nye potentielle investorer. Et tilbundsgående kendskab til aktionærbasen understøtter også en højere grad af aktivt ejerskab. Det er afgørende for at kunne handle proaktivt i forbindelse med et eventuelt overtagelsesforsøg – en af anbefalingerne i det nye høringsudkast fra Komitéen for God Selskabsledelse.
Værdien af aktivt ejerskab

Der er ikke noget nyt i, at generalforsamlingen er en oplagt mulighed for aktionærerne for at udøve aktivt ejerskab og stille krav til selskabets ledelse. Det er heller ikke nyt, at generalforsamlingen for selskabets ledelse er en oplagt mulighed for at gå i dialog med aktionærerne og imødekomme deres behov for information og indsigt.
Det nye er, at flere selskaber nu tager aktionærernes behov med i betragtningen. De overvejer, hvor, hvornår og hvordan de skal afholde generalforsamlingen for at understøtte det aktive ejerskab, hvilken systemunderstøttelse de skal anvende, og hvor høj digitaliseringsgraden skal være.
Dette er i tråd med anbefalingerne for god corporate governance og med EU-kommissionens arbejde for at styrke aktionærernes mulighed for indflydelse. Og der er ingen tvivl om, at der alene de seneste seks måneder er sket en bevægelse i den rigtige retning. I Computershares rundspørge var det kun 24 pct. af selskaberne, der svarede ja til, at mere aktivt ejerskab ville være til gavn for selskabet. 25 pct. svarede nej, og hele 51 pct. svarede ved ikke.
Jeg vurderer, at flere ville svare ja i dag. Det aktive ejerskab bør ses som et positivt tegn på ansvarlig afkastoptimering fra investorernes side, og selskaberne har ingen grund til at frygte det. Tværtimod kan det gode, aktive ejerskab ses som en mulighed for at opnå bedre resultater.
Mere indflydelse til proxy-rådgivere

Globaliseringen af de finansielle markeder og den voksende internationale ejerstruktur har ført til en mere kompleks og omfattende fuldmagtshåndtering.
Antallet af udenlandske stemmeinstrukser er steget kraftigt de seneste år – for nogle selskaber helt op til en femdobling – og denne udvikling vil fortsætte. Samtidig er brugen af proxyrådgivere øget væsentligt, hvilket primært er drevet af det øgede aktive ejerskab hos institutionelle investorer fra udlandet. Mange institutionelle investorer har outsourcet på grund af ressourcemangel, og det betyder, at proxyrådgivere har fået øget indflydelse.
For selskaber med en stor udenlandsk ejerandel er proaktiv og professionel håndtering af fuldmagter og proxy votes meget vigtig. Selskabet bør holde sig orienteret om, hvordan de forskellige proxyrådgivere anbefaler, at deres kunder (de institutionelle investorer) stemmer på selskabets generalforsamling, og hvad der ligger til grund for denne anbefaling – kritiske perspektiver, forskellige investeringsstrategier og holdninger til governance og aktivisme. Det kan være en god idé at lade det være en fast del af IR-funktionens roadshows/1:1 at spørge ind til investorernes brug af proxyrådgivere.

Gør manuelle processer elektroniske

En effektiv og aktionærvenlig generalforsamling er i høj grad kendetegnet ved de elektroniske muligheder, der stilles til rådighed for aktionærerne.
Smartphones og tablets har ændret den enkelte aktionærs måde at engagere sig i sine investeringer og har betydet, at alle er “på” døgnet rundt. Fælles for både de private og de institutionelle investorer er, at de er parate til en yderligere digitalisering af generalforsamlingen. Derfor er det vigtigt, at selskabet i god tid inden generalforsamlingen tager stilling til, hvor digital generalforsamlingen skal være.
Skal generalforsamlingen webcastes? Skal investorerne have mulighed for at deltage elektronisk? Skal eventuelle afstemninger foretages elektronisk?
Elektroniske afstemninger er fremtiden

Mit bud er, at vi vil se en stigning i antallet af valghandlinger på dette års generalforsamlinger. Jeg forventer også, at flere selskaber indfører elektronisk afstemning.

Elektronisk afstemning er best practice i flere lande, men i Danmark er der stadig kun få selskaber, der har fulgt trop. Og det til trods for, at investorerne tager godt imod metoden. Computershares rundspørge viser, at otte ud af ti private og institutionelle investorer giver positive tilkendegivelser over for elektronisk afstemning.
De elektroniske afstemninger sikrer hurtig og smidig gennemførsel af afstemninger og mulighed for at fremlægge fuld redegørelse af afstemningsresultaterne, der er med til at sikre transparens og signalere åbenhed. Måske er det den økonomiske investering, der hindrer mange selskaber? Her kan man dog argumentere for, at pengene kan være tjent ind i form af aktivering af generalforsamlingen, der kan give værdifuld indsigt i de fremmødte aktionærers holdninger, interesser og synspunkter.
Skal geares til nye forventninger

Personligt mener jeg, at generalforsamlingen er et oplagt forum til at understøtte det aktive ejerskab i praksis.
Selskaberne har her mulighed for at indgå i en konstruktiv dialog med aktionærerne. Og selvom det blandt nogle bliver opfattet som et kontroversielt synspunkt, står jeg fast ved, at den spirende aktivisme blandt aktionærerne er en sund udvikling. Det er positivt, at aktionærerne tager aktivt stilling til selskabernes udvikling. Men det kræver selvfølgelig også, at IR-funktionen er gearet til de stigende forventninger til aktionærinddragelse – langt mere end de er i dag.