Nyheder

01.10.2012

Opsang til den danske børsverden – interview med Ib Kunøe

Den danske aktiekultur er alt for mat. Og så er både selskaber og politikere herhjemme i gang med en kamp mod vindmøller, når de blankt afviser kvindekvoter i bestyrelserne.

Af: Eytan Steinitz

Den danske aktiekultur er alt for mat. Og så er både selskaber og politikere herhjemme i gang med en kamp mod vindmøller, når de blankt afviser kvindekvoter i bestyrelserne. Se at komme i gang nu. Sådan lyder det fra rigmanden Ib Kunøe, som sidder i spidsen for flere børsnoterede selskaber – og som med sin kritik også revser sig selv.

Af Eytan Steinitz, souschef på TV 2 Finans

Ib Kunøe er alt andet en gennemsnitlig. Han har været med til at bygge både Mercuri Urval og Telmore og en stribe andre virksomheder stort op og få solgt flere af dem for en god pris. Han er i det hele taget selfmade og sin egen. Danmark er på ingen måde overbefolket af milliardærer. Men Ib Kunøe kan uden problemer føje titlen til visitkortet, som blandt andet tæller formandsposter i en lille håndfuld børsnoterede selskaber.

Søger man på Wikipedia på Ib Kunøe kommer bl.a. følgende karakteristik frem: ‘Ib Kunøe, født 1943, er dansk finansmand og tvivlsom billedkunstner. Han er kendt for at være ekspert i at opkøbe kriseramte it-selskaber og gøre nogle af dem til en succes.’

Den suverænt største del af Kunøes formue, små to millarder kroner, ligger dog uden for landets grænser. I Norge, hvor han er hovedaktionær og bestyrelsesformand i it-infrastrukturvirksomheden ATEA. Et selskab med 6.000 ansatte i syv lande. Og selv om det altså er et norsk selskabe – og en norsk folkeaktie – så var der ingen kritik af, at ATEA’s sidste kapitalmarkedsdag foregik i Danmark. I det lokale ATEA-hovedkvarter i Ballerup.

Kom i gang med kvindekvoter

‘Modsat Danmark er der i Norge helt faste regler for, at der skal sidde mindst 40 procent kvinder i bestyrelsen. Tæller man medarbejderrepræsentanterne med, så har vi faktisk 50 procent i ATEA’s bestyrelse,’ siger Ib Kunøe.

‘Det er meningsløst, at de danske selskaber og danske politikere helt afviser snakken om kvoter. De kommer i en eller anden form. Senest har vi set, at EU har foreslået det,’ lyder Kunøes bredside mod bl.a. den danske Komiteen for god Selskabsledelse. Og mod ham selv. For Kunøe sidder selv med formandskasketten på i det børsnoterede Netop, hvor der ingen kvinder er i bestyrelsen.

‘Mit bud er, at vi lander med et krav på omkring en tredjedel kvinder i bestyrelserne. Og mit budskab er, at vi skal se at komme i gang. Hvorfor ikke starte med at sikre, at der er mindst én kvinde i hver bestyrelse, gå dog med modstanden i stedet for at kæmpe mod det uundgåelige’, lyder det retorisk fra Ib Kunøe.

Ib Kunøe oplever det ikke som svært at finde kvindelige kandidater, når det gælder ATEA’s bestyrelse: ‘Der er ikke så mange kvinder i it-verdene. Og slet ikke på direktionsniveau. Men der er masser af kvalificerede kvinder i niveauet lige under direktionen og i stabsfunktioner og blandt rådgiverne.’

Bedst for bordenden

”Der er en klar forskel på, hvordan man arbejder som bestyrelse i Danmark og Norge. I Norge er der langt flere udvalg under bestyrelsen. Også udvalg med eksterne medlemmer uden for bestyrelsen (valgkomite). Og det giver selvfølgelig en bredere kontaktflade f.eks. hvis man skal søge nye kandidater til en toppost.”

Selv om Ib Kunøe sidder i en hel stribe bestyrelser, er han selvkritisk nok til at karakterisere sig selv som ”ikke et godt bestyrelsesmedlem”. Forklaringen?
”Sandheden er, at jeg er for vant til at bestemme. Gennem mit selskab Consolidated Holding investerer vi i kontrollerende poster. Vi går ikke ind i et selskab, hvis vi ikke kan få kontrol. Så Consolidated kan bedst sammenlignes med en lille kapitalfond. Jeg synes jeg er en god formand – men ikke som almindeligt bestyrelsesmedlem. Sådan er det. Det stammer nok fra min militære fortid,” siger Kunøe med henvisning til sin major-fortid.

Ib Kunøe har tidligere sammenfattet sin ledelsesfilosofi i tre elementer: Balls, brain and heart.

”Når du står overfor en forretning, skal du have nosser og kunne være barsk, men du skal altid have både hjerne og hjerte med.”
God udsigt uden vinduer
Fra Norge har Kunøe også hentet inspiration til et andet horn, han har i siden på den danske børs-virkelighed:

”Herhjemme er jeg som insider låst til at handle i meget begrænsede perioder efter hvert regnskab i de børsnoterede firmaer, jeg sidder med i. Det kan f eks. være Netop eller Columbus. I Norge har jeg frit spil trods min formandspost i ATEA. Hvis jeg køber op, ved de mindre aktionærer, at alt går som forventet i selskabet. Jeg må jo selvsagt ikke handle på intern viden, som kan være kurspåvirkende. Det signal er der ikke mulighed for at give i Danmark, fordi handelsvinduet begrænser mig, men hvis jeg har potentielt kurspåvirkende information, må jeg jo alligevel ikke handle, vindue eller ej.”
Ib Kunøe fik kontrollen med ATEA – som tidligere hed Merkantildata – gennem fusion med sit danske selskab Topnordic i 2006. Her sidst i september handles selskabet på Oslo-børsen på en P/E omkring 10-11. Trods god drift har ATEA’s aktiekurs ikke bevæget sig meget, og det er tydeligvis frustrerende for rigmanden:

”Jeg køber op, hver gang kursen er nede. Og så har vi i årenes løb sat udbyttet kraftigt op for at gøre noget for kursen og dermed aktionærerne”.
Liv, vildskab og kage

ATEA giver til gengæld Kunøe et fast tilhørsforhold til den norske aktiekultur. Og det passer ham fint:
”Der er en livligere og vildere aktiekultur deroppe. Mange nordmænd er rigtigt velhavende, skatten gør det mere attraktivt med aktier, og der er større interesse. Det ser man også i erhvervsbladene Dagens Næringsliv og Finansavisen, hvor der er dobbelt så mange børssider og hvor man hver dag har fokus på de store aktiespekulanter og hvad de gør. Til sammenligning er Børsen herhjemme jo meget et hyggeblad.”
Kunøe er som formand for børsnoterede firmaer godt inde i de danske Corporate Governance regler. Læser man årsberetningen for Netop fremgår det dog klart, at der er rigeligt med regler. En stribe af anbefalingerne har man bevidst valgt ikke at følge. Bl.a. er der ikke en plan for at sikre større mangfoldighed i bestyrelsen og ikke et katalog over, hvilke kompetencer bestyrelsesmedlemmerne skal have. Kunøe selv sætter følgende diplomatiske ord på det:
”Det var nok en fejl at føre Netop på børsen. Selskabet er simpelthen for lille, og arbejdet med det her bliver for omfattende. Netops årsomsætning svarer til én dags omsætning for ATEA. Så de her ting har vi fravalgt.”
Aflønning af ledelser fylder meget i den offentlige debat og i governance-reglerne. Her har Kunøe da også sit klare standpunkt:
”Jeg går all in for optioner og incentives, hvis resultaterne kan måles. Men ikke i bestyrelsen. Der hører det ikke hjemme. Desværre er det skattemæssigt ikke så interessant i Danmark mere med optioner. Jeg har den holdning, at dem der gør Ib Kunøe rige, de skal også have noget af kagen.”