Nyheder

07.11.2011

Nedjusteringernes ABC

Tre selskaber fortæller, hvordan en nedjustering ser ud – bag gardinet…

Af: Eytan Steinitz

Den finansielle vejrudsigt står på lavvækst og dermed udsigt til flere nedjusteringer. Tre selskaber fortæller, hvordan en nedjustering ser ud – bag gardinet. Og tre simple leveregler er gode at have i bagagen, når det trækker op til indtjeningsmæssigt uvejr. 

Af Eytan Steinitz, Souschef på TV 2 Finans

7. november 2011

Det er sæson for kulde; ikke bare udendørs. Også på børsmarkedet kaster lavvækst og krise lange skygger, og det har fået en stribe selskaber til at nedjustere. Senest har bl.a. Vestas, Torm, Sydbank, Spar Nord og U-SEA Bulk Shipping skruet ned for udsigterne for i år.

Tidligere i år har bl.a. NKT og Pandora nedjusteret. Pandoras nedjustering kandiderer nok til at blive årets mest bemærkelsesværdige, da den med ét slag fik 70 pct. af selskabets værdi til at forsvinde. Hverken NKT eller Pandora vil medvirke med ord i denne artikel om nedjusteringer, som de opleves fra selskabernes side.
BankNordik
Det vil Janus Petersen derimod gerne. Han er topchef i BankNordik, som har måttet bide i det sure æble og nedjustere hele to gange i år. BankNordik købte Amagerbankens filialnet tidligere i år – og har netop sendt navnet Amagerbanken på pension og ladet det afløse af BankNordik her i starten af november.
”Det er aldrig sjovt. Første nedjustering var i forbindelse med halvårsregnskabet. Her var der en god naturlig forklaring på, at vi måtte erkende, at der løber ekstra 50 millioner kroner på i integrationsomkostninger og brandingudgifter. Det er forudsætningen for at integrere Amagerbanken i vores systemer,” siger Janus Petersen.
”Det var noget mere kedeligt at måtte vende tilbage og lave en ny nedjustering, fordi integrationen trækker ud til ind i næste år. Det giver selvfølgelig ekstra udgifter – og det giver måske et indtryk af, at vi ikke har styr på budgettet. Samlet set er jeg dog ikke i tvivl om, at vi strategisk gør det helt rigtige med købet af Amagerbanken.”
BankNordik arbejder lige nu på et prospekt på ansvarlig kapital, som skal børsnoteres. Derfor er det ekstra vigtigt for banken, som styres fra Thorshavn, at være meget nøjagtig i sin kommunikation med markedet.
”Det er aldrig sjovt at gå ud med en nedjustering. Men min forfængelighed må vige for fakta og for, at det er vigtigt med fuld information til markedet. Også selv om det er ekstra ærgerligt at gå ud med en negativ nyhed om en bank. Det er ikke godt lige for tiden.”
Tæt blik på insidere
Under arbejdet med nedjusteringen er der tæt overvågning i BankNordik: ”Vores compliance holder øje med insidere. Det er heldigvis kun et meget lille antal mennesker, nemlig 12, som er informeret. Så det er nemt at holde styr på det,” beretter Janus Petersen.
Men hvor lang tid tager det så at erkende, bearbejde og melde ud med en nedjustering?
”Vi havde lidt tid at løbe på. Da jeg får informationerne, har vi et bestyrelsesmøde planlagt 3 dage senere. Vi får besluttet et budget, får bestyrelsen til at godkende og meddeler med det samme om det. I bestyrelsen var der nogen diskussion om nødvendigheden af nedjusteringen, fordi vores justerede forventning lå lige i underkanten af vores hidtidige range, men dette er også en vigtig oplysning til markedet, og derfor ønskede bestyrelsen at melde en nedjustering ud,”  siger Janus Petersen.
Klar tale fra juraen
Juraen er klar, når det gælder nedjusteringer. Det fremgår klart af ”grundloven” på området, værdipapirhandelslovens § 27: ”Betydelige ændringer i allerede offentliggjort intern viden skal offentliggøres umiddelbart efter, at disse ændringer er indtrådt, og gennem den samme kanal, som blev anvendt ved offentliggørelsen af den oprindelige information.”
Professor Claus Holm, Centerleder ved Accounting Research Centre, Aarhus Universitet, siger: ”Det er klar tale, og der er endda en videregående regulering for den finansielle sektor. Fondsbørsreglerne kræver, at nedjusteringer skal ske umiddelbart efter at virksomhederne er kommet frem til, at dette er relevant.”
Tanken bag den stramme styring i lovgivningen er, at det gavner et velfungerende kapitalmarked. Eller som Claus Holm formulerer det fra University of Auckland i New Zealand, hvor han lige nu er udstationeret:
”Teorien er, at virksomheder som gentagne gange er sløve eller kommer med overraskelser, straffes i form af højere kapitalomkostninger. Dvs. det er dyrere at låne eller hente kapital via aktieemission, hvis ikke der er åbenhed og rettidighed i informationerne til kapitalmarkedet. Man kan sige, at det vil have en omkostning for virksomheder, hvis de mod deres viden forsinker at viderebringe relevante oplysninger. Det gælder både for positive og negative nyheder til markedet, hvor teorien er at fuld åbenhed giver de laveste omkostninger – og de bedste imagepoint.”
Noget nær det værste
El- og VVS-grossisten Solar har ligesom BankNordik måttet gå til markedet hele to gange i år med nedjusteringer.
”Og jo, det er ærgerligt. Eller noget nær det værste, man skal stille op til,” siger koncernøkonomidirektør Michael Jeppesen fra Solar. ”Der er jo folk, som har truffet dispositioner i tillid til dine tidligere ord. Så det er meget ubehageligt at skulle nedjustere.”
Første nedjustering fra Solar skyldtes ekstraudgifter på implementering af økonomisystemet SAP. I anden omgang var det den forventede vækst, som svigtede i flere lande:
”Vi styrer ikke Solar efter et budget, men efter rullende estimater. Estimaterne bygger vi på de meldinger, vi får fra vores landechefer i Norden, Holland, Belgien, Tyskland og Østeuropa. Vi mødes med landecheferne en uge inden bestyrelsesmødet. Og når væksten svigter, ja, så bearbejder vi det, og måtte så gå ud med en nedjustering,” fortæller Michael Jeppesen.
Grundigt ordvalg
”Vi gør meget ud af ordvalget. Der må ikke kunne opstå tvivl. Formuleringen på nedjusteringen kommer fra finans, men går gennem IR og kommunikation, inden vi går ud med meddelelsen. Bestyrelsesformanden er også tidligt inddraget og er inde over formuleringerne. Vi holder et højt informationsniveau og stiller op til ekstra kommunikation ved dårlige nyheder. Det er ikke ”rocket science” men det giver mere respekt.”
Solar har mærket ekstra spørgelyst både fra analytikere og investorer efter en nedjustering. Og en større kursreaktion: ”Sådan er del vel på et usikkert aktiemarked,” noterer Michael Jeppesen.
Flere kom for sent
I den første finanskrise blev flere selskaber fanget på det forkerte ben. Krisen startede herhjemme tidligere end i udlandet.
”Flere selskaber blev overrasket over de dårlige tal og brugte tid på at vende tilbage og undersøge dem i detaljer. Derfor blev der af NASDAQ OMX og Finanstilsynet sat spørgsmålstegn ved en række af selskabernes håndtering af nedjusteringerne, og nogle af selskaberne fik påtaler for manglende overholdelse,” siger David Moalem, der er partner og leder af Kapitalmarkedsret i Deloitte.
Det fremgår også af Fondsbørsens afgørelser og udtalelser for især 1. halvår 2008. Her falder der røfler til flere børsnoterede selskaber netop pga. langsommelighed med nedjusteringerne.
”Læren af dette er, at ledelsen skal have et tilstrækkeligt beslutningsgrundlag, rettidig indsamling og vurdering af data og måske allervigtigst en hasteprocedure, hvis der er ugler i mosen. Altså hvis der er tegn på, at selskabet skal nedjustere. Så haster det for alvor,” siger David Moalem, som har rådgivet flere selskaber i forbindelse med netop nedjusteringer.

Tryghed, trælshed og transparens
Landets største på boligudlån, Nykredit-koncernen, har også nedjusteret i år.
”Selv om vi ikke har børsnoterede aktier, så er det vigtigt for os at have en høj troværdighed. Vi har 1.000 milliarder i børsnoterede obligationer, hvoraf 20 procent er udenlandsk ejet. Vores investorer skal være trygge,” forklarer koncerndirektør Søren Holm.
Hos Nykredit er det i høj grad udviklingen i samfundsøkonomien, som sætter tonen. Og væksten har som bekendt ikke været imponerende i år: ”Vi er lidt som en supertanker. Den lave aktivitet styrer os. Og det er ret enkelt. Det kræver mere forklaring, når det er en ren Nykredit-case, som det var for nogle år tilbage med Forstædernes Bank.”
”Det er altid træls at skulle melde om et dårligere resultat. Men hvis der skal nedjusteres, er det bedre at være offensiv og klar med svar end at være defensiv,” siger Søren Holm.
Initiativet til en nedjustering tages på højeste plan i koncernen – af Søren Holm eller topchefen Peter Engberg. Der hentes input fra makrofolk, så aktiviteten kan forudsiges på et realistisk niveau. Og så er der tæt kontakt og diskussion med formandskabet i bestyrelsen i ugen op til det møde, hvor beslutningen tages, forklarer koncerndirektøren.
”Vi går efter stor transparens,” siger Søren Holm. Og føjer til: ”Det er bedre at guide markedet frem for at se til, at der fejlfortolkes. Dialog, især på de rette præmisser, er en rigtig god ting.”