Nyheder

17.07.2011

Langt tilløb til elektroniske generalforsamlinger

De børsnoterede selskaber følger med i teknikken, men ingen ser den fysiske generalforsamling afløst af et møde på nettet.

Af: Eytan Steinitz

De børsnoterede selskaber følger med i teknikken, men ingen ser den fysiske generalforsamling afløst af et møde på nettet. Sparindex fik kun ét spørgsmål udefra ved en net-generalforsamling. Aktionærforeningen er varm tilhænger af virtuelle møder.

Af Eytan Steinitz, souschef på TV 2 Finans
15. september 2010
Teknikken er der. Den gode vilje er der – et par steder. Men de praktiske skridt er så absolut ikke lige om hjørnet. Hverken Novo Nordisk, Nordea, Danske Bank eller Tryg rykker lige straks den traditionsrige årlige generalforsamling ud på nettet. Selv om det er muligt at mødes virtuelt, så oplever selskaberne intet pres i den retning.

Aktionærforeningen skubber derimod hårdt på og vil gerne have teknikken i sving hurtigst muligt.

Hos VP Securities, som udbyder løsninger til elektroniske generalforsamlinger, tror direktør Johannes Luef på, at ”det er fremtidens måde at holde generalforsamling på. Inden for tre til fem år er der flere selskaber, som bruger den elektroniske generalforsamling.”Hos andre lyder buddet, at der nemt går ti år. Investeringsforeningen Sparindex har dog taget skridtet fuldt ud og har nu to år i træk gennemført generalforsamlingen helt virtuelt.

Anbefaler ikke rent virtuel model

Både VP og konkurrenten Computershare står klar med fuldt færdige løsninger til alt det elektroniske. Lige fra aktiebog, indkaldelse af aktionærerne til møder og så til selve afviklingen af generalforsamlingen 100 procent elektronisk inklusive spørgsmål-svar sessioner og afstemninger.
”Vi anbefaler ikke den fuldt virtuelle model. Vi anbefaler en kombination, hvor der både er en fysisk og en elektronisk generalforsamling,” siger Michael Kjøller-Petersen, direktør i Computershare. Men hvorfor egentlig både-og, når firmaet nu sælger den elektroniske model?

”Dels er der en konservatisme i bestyrelserne, hvor man ikke ønsker at afvise aktionærer, som møder fysisk frem. Og så er der ganske mange, måske 80 til 90 procent af aktionærerne, som kommer for at få en bid brød, for det sociale og for at møde de kendte,” siger Michael Kjøller-Petersen.

Godt tilpas med fysisk møde

Den tendens bekræftes også, når man spørger hos de børsnoterede selskaber: ”Vores bestyrelse føler sig godt tilpas med den fysiske generalforsamling,” er den kontante melding fra Ole Søeberg, Investor Relations-direktør hos Tryg.

I landets største bank, Danske Bank, står den elektroniske generalforsamling heller ikke højt på dagsorden: ”Vi bruger en online aktionærportal til vores aktionærkommunikation, men vi har ingen planer om også at holde generalforsamling online. Vi følger naturligvis udviklingen, men jeg tror, det ligger noget ude i fremtiden,” siger Danske Banks bestyrelsesformand Alf Duch-Pedersen.

Fra fondsbørsens p.t. mest værdifulde selskab, Novo Nordisk, lyder meldingen: ”For os er den fysiske generalforsamling ikke et problem. Vi ser lige nu ikke et stort behov for en rent elektronisk generalforsamling,” siger Investor Relations Manager Kasper Roseeuw Poulsen.

Aktionærforening presser på

Flere af selskaberne, blandt andet Novo Nordisk, Novozymes og Tryg, webcaster generalforsamlingen, så man passivt kan følge slagets gang på nettet. Men altså ikke blande sig i debatten eller stille spørgsmål via pc’en.

Spørger man aktionærerne, i form af Dansk Aktionærforening, kan det ikke gå for hurtigt at bruge de nye tekniske muligheder: ”Meget taler for at holde generalforsamlingerne virtuelt. De bliver mere tilgængelige – også hvis man er gangbesværet, har aktier i flere selskaber eller for eksempel bor i det jyske, mens mødet foregår i København,” siger Charlotte Lindholm, direktør i Aktionærforeningen. Og hun tilføjer: ”Og så er der en opdragende effekt i det. Nogle aktionærer er løsgående missiler og ser aldrig sig selv udefra. Det kan de komme til nu, hvor det hele kan optages og genses på nettet. Det virker disciplinerende. Omvendt er der i dag aktionærer, som ikke tør tage ordet og gå på en talerstol. De får nemmere ved at tage ordet ved en computer.”

Stort fremmøde – til andre møder

Aktionærerne er såmænd interesserede nok i at følge deres selskab – selv om det kræver fysisk fremmøde. F.eks. samler Spar Nord 20.000 aktionærer hvert år til aktionærmøder. ”Vi har valgt en model, som man kan kalde “semi-virtuel”. På aktionærmøderne har deltagerne mulighed for at møde op og/eller stemme via nettet. Aktionærmødernes output er, at der i hver aktionærkreds vælges delegerede, der repræsenterer kredsens ejerandel på generalforsamlingen,” siger kommunikationsdirektør Ole Madsen fra Spar Nord. ”Selve møderne – og generalforsamlingen – har vi ingen aktuelle planer om at gøre virtuel,” tilføjer han dog.
Hos Novo Nordisk er aktionærmødet også et hit, fortæller Kasper Roseeuw Poulsen. ”Vi afholder aktionærmødet lige efter generalforsamlingen. Der er flest deltagere til aktionærmødet, hvor stemningen er mere social og jovial – og der er mulighed for at møde direktionen. Faktisk trækker aktionærmødet også deltagere til generalforsamlingen, som er en noget mere formel størrelse.”
I Nordens største bank, Nordea, ligger generalforsamlingen i Stockholm. Men både København og Helsinki lægger grund til aktionærmøder, som med IR Officer Andreas Larssons ord er ”mycket uppskattede”. En generalforsamling med link til de to hovedstæder, hvor aktionærer også havde mulighed for at stille spørgsmål, fungerede ”ganske tungt”. Så hos Nordea er der ingen planer om virtuelle generalforsamlinger.

Netmøder: Teknikker funker

Kun én lille investeringsforening, Sparindex, har nu to år i rap gennemført en elektronisk generalforsamling. Ildsjælen og drivkraften bag den udvikling, vicedirektør Niels Solon, er da også fuld af lovord. ”Teknikken har virket super, inklusive afstemninger. Jeg stod selv i kommandocentralen, eller maskinrummet, hos VP og fulgte det minut for minut. Vi havde forberedt videoindslag både som start og afslutning på mødet. Men det kræver omtanke og planlægning. F.eks. skal der ansigter og CVer på de folk, der skal vælges til bestyrelsen. Den elektroniske generalforsamling er måske som Dankortet på nettet. Der var også hurdler – og det tog tid at få det udbredt.” Niels Solon medgiver dog, at tallene ikke er overvældende, når man går de to fuldt virtuelle generalforsamlinger efter i kortene: ”Vi havde 25-30 tilmeldte – og 15 deltagere i generalforsamlingerne. Og hvert år er der kun stillet ét spørgsmål udefra via nettet. Og nok kan der spares på at leje lokale til mødet og til forplejningen. Men produktion af videoindslag koster da også penge,” siger han.

Moderforeningen til Sparindex, Sparinvest, har heller ingen aktuelle planer om at hoppe med på den elektroniske vogn. Her møder 300 ud af 110.000 ejere af investforenings-beviser frem hvert år til generalforsamlingen. ”Personligt tror jeg aldrig, vi får en fuldt ud elektronisk generalforsamling i den store forening. Men en kombineret fysisk og elektronisk giver også masser af muligheder”, siger Niels Solon.

Aktionærer på bogen

VP selv er ikke gået over til elektroniske generalforsamlinger. Her er aktionærerne godt repræsenteret i bestyrelsen og ”vi holder derfor en papir-generalforsamling”, siger Johannes Luef.

Hos sælgerne af møde-systemerne, Computershare og VP Securities, understreger man da også, at det ikke er alt eller intet. Kunderne kan købe dele af pakken – f.eks. en elektronisk aktionærbog.

Novozymes er et af de selskaber, som har taget skridtet på det felt. ”Vores ambition er at gøre det så enkelt som muligt at kommunikere med aktionærerne. Det mener vi gøres nemmest via elektronisk kommunikation. Den beslutning blev truffet på den seneste generalforsamling, men mødte noget modstand blandt private aktionærer. Derfor vil vi nu give aktionærerne mulighed for selv at vælge,” siger Martin Riise, Investor Relations Manager hos Novozymes. Og føjer til: ”At gøre generalforsamlingen helt elektronisk er slet ikke diskuteret for alvor. Det er mentalt et stort spring.” Selv om 60 procent af de tilgængelige B-aktier i Novozymes er på udenlandske hænder, er det hverken de store britiske eller amerikanske aktionærer, som presser noget elektronisk møde frem: ”De er godt tilfredse med at møde direktionen, når vi er på roadshow. Og de føler sig godt informeret,” siger Martin Riise.

Gratis er det ikke…

Kigger man nøgternt pengemæssigt på det, så er det selvfølgelig ikke gratis at leje Ballerup Arena og få bespist gæsterne – ”men der er mange traditioner i det,” siger Martin Riise.

Og samme tilgang har man et andet sted i Ballerup, i Trygs hovedkvarter. ”Vi følger med i teknikken og priserne. Vores elektroniske årsrapport er f.eks. set af 9.000 besøgende på nettet. Men i snit kigger de kun i 7 sekunder. Så må vi selvfølgelig overveje, om det er spild af penge,” siger Ole Søeberg. Og om det virtuelle årsmøde – generalforsamlingen – siger han: ”Det er heller ikke gratis at afvikle en elektronisk generalforsamling. Hvis platformen f.eks. koster 100.000 kroner, og der kun er ti deltagere derude – ja, så var det måske lige så billigt at få dem fløjet ind til mødet.”