Nyheder

17.07.2011

God ledelse i høj kurs

Ledelse og aktionærer kan sikre en optimal prissætning af selskabet gennem IR-arbejde og dialog, lyder det fra den nye formand for Komiteen for god Selskabsledelse, Birgit Aagaard-Svendsen.

Af: Eytan Steinitz

Ledelse og aktionærer kan sikre en optimal prissætning af selskabet gennem IR-arbejde og dialog, lyder det fra den nye formand for Komiteen for god Selskabsledelse, Birgit Aagaard-Svendsen. Hun godkender helt og holdent Danisco-ledelsens håndtering af købstilbuddet på selskabet – og siger god for et par krakkede bankers informationshåndtering. Og så bruger hun sin egen arbejdsplads, Lauritzen-koncernen, til afprøvning af anbefalingerne fra komiteen.

Af Eytan Steinitz, Souschef på TV 2 Finans

16. august 2011

Kan investorer og aktionærer tale deres aktier op? Et stykke hen ad vejen, ja. Det er logikken i ordene fra Birgit Aagaard-Svendsen, som nu er sat i spidsen for arbejdet med god selskabsledelse – Corporate Governance.
Økonomi- og erhvervsminister Brian Mikkelsen udpegede i starten af juni fire nye medlemmer til Komitéen for god Selskabsledelse. Det er rederiet J. Lauritzens finansdirektør Birgit Aagaard-Svendsen, som hopper direkte i formandssædet i komiteen, hvor også statsautoriseret revisor Stig Enevoldsen, Carlsbergs finansdirektør Jørn P. Jensen og direktør Dorrit Vanglo fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond, LD er nye medlemmer.
”For os står investorrelationer højt på dagsordenen. Det afgørende er transparens, gennemsigtighed, så alle på markedet har lige mulighed for at forholde sig til selskaberne. Og så muligheden for at udøve aktivt ejerskab,” siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Hun valgte i går at spille ud ved at tage fat i en anden ende af reglerne for god selskabsledelse: Fødekæden til topposterne. Her er der stadig langt til f.eks. kønsmæssig ligestilling.
Topprioriterede aktionærer
I den skriftlige udgave af reglerne for Corporate Governance lades der dog ikke tvivl tilbage for virksomhedernes ledelser: Allerførste afsnit hedder simpelthen ”Aktionærernes rolle og samspil med selskabets ledelse.”
Trods den høje prioritet, området nyder, vil Birgit Aagaard-Svendsen ikke gå skridtet videre og pålægge selskaberne nye pligter: ”Vi arbejder med anbefalinger. Det enkelte selskab kan have særlige grunde til at fravige anbefalingerne. Så må de forklare sig over for aktionærerne,” siger hun.
Konceptet er også døbt følg eller forklar-princippet (follow or explain).
Ledelsen skal bruge IR-arbejdet dels som information, dels for at have føling og dialog med græsrødderne – altså kende aktionærernes holdninger.
Og selv om det kan synes gammeldags, er det generalforsamlingen, der er det helt store omdrejningspunkt for aktionærkontakten ifølge Birgit Aagaard-Svendsen. ”Vi kender som selskaber ikke nødvendigvis navnene på alle aktionærer. Skal de stilles lige, så er generalforsamlingen stedet at føre den åbne debat og dialog på,” er forklaringen.
Danisco og de krakkede banker
Men aktionærer kan have behov for at samle kræfterne uden for generalforsamlingen. Det så vi senest med amerikanske Duponts køb af Danisco?
”Så må de selv finde sammen. For mig er Danisco-købet kørt lige efter bogen. Bestyrelsen tog stilling til tilbuddene og gav en anbefaling. Ejerne, altså mange af aktionærerne, fandt selv sammen og besluttede sig for, at prisen ikke var høj nok. Og så endte de med at få en højere pris,” siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Hvis vi kigger på to andre store børsbegivenheder i år, Amagerbankens og Fjordbank Mors’ krak, har de så levet op til reglerne for god selskabsledelse?
”For mig at se har begge banker fulgt regelsættet for kommunikationen. Derimod bekræfter sagerne, at der altid er risiko ved investeringer. Både professionelle og små investorer har kunnet læse om risici i prospekter. Men det er ikke altid, det går efter forhåbningerne … eller prospektet,” siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Og med sin fortid i bestyrelsen for Danske Bank in mente fælder især de næste to sætninger en barsk dom over de to krakkede banker:
”Kreditbehandlingen ser ud til at være svipset. Risikostyringen er helt klart et emne, der skal over bestyrelsens bord.”
Fokus på ledelsesaflønning
Det regel-afsnit, som oftest er gennemarbejdet i de 10 år, Komitéen for god Selskabsledelse har fungeret, handler ikke om IR, men derimod om ledelsesaflønning. Ifølge den nye formand bunder det i internationale tendenser – og så uden tvivl en række enkeltsager.
”Herhjemme har vi haft Roskilde Bank. Og det er et problem, hvis aktionærerne ikke har vidst, hvad aflønningen kunne give topfolkene. Men man skal ikke overse, at i nogle af de selskaber, hvor der er store lønninger til ledelsen, der har aktionærerne som regel også fået en værdistigning.”
”Min personlige opfattelse er, at en god aflønning også gør selskabet mere tiltrækkende for dygtige folk,” siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Laboratoriet Lauritzen
Birgit Aagaard-Svendsen har som finansdirektør i Lauritzen-koncernen kun én ejer at føre dialog med. Alligevel mener hun der er gode pointer at hente i anbefalingerne fra Komiteen for god Selskabsledelse.
”Jeg tester selv tingene her i Lauritzen. Og de skal fungere fornuftigt. Ellers bør vi jo ligesom alle andre forklare, hvorfor vi ikke følger anbefalingerne,” siger Birgit Aagaard-Svendsen.
Og nok skal Lauritzen ikke tale kursen op på selskabets aktier, som i et tiår har været afnoterede. For rederiet er det derimod obligationer, noteret på Oslo-børsen, som er på spil.
Og her vi tilbage ved start – ved spørgsmålet om, hvorvidt kursen kan tales op.
For Birgit Aagaard-Svendsen er logikken enkel: ”Åbenhed og transparens giver efter min mening en god prissætning. Jo mere relevant og jo bedre information, ledelsen og aktionærer får frem, jo bedre prissætning af selskabet.”