Nyheder

30.03.2011

Oplysningsforpligtelser – “Hurtigst muligt kan være et par timer”

Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede selskaber er under stadig udvikling i et samspil mellem NASDAQ OMX og Finanstilsynet.

Af: Morten W. Langer

Oplysningsforpligtelserne for børsnoterede selskaber er under stadig udvikling i et samspil mellem NASDAQ OMX og Finanstilsynet. Senest har der været fokus på tolkning af ”hurtigst muligt”-oplysningskravet. DIRFnyt giver en status.
Af Morten W. Langer, Nyhedsbrev for Bestyrelser
Gennem de seneste år er der periodisk opstået usikkerhed om indholdet i oplysningsforpligtelserne for børsnoterede selskaber. Oplysningsforpligtelserne fastlægges både i Værdipapirhandelsloven og NASDAQ OMX’s oplysningsforpligtelser. Senest er der også kommet præciseringer i Værdipapirhandelsloven i kølvandet på nye oplysningskrav om lækager, som blev gennemgået i et DIRFnyt den 11. november 2010. Link til artikel om Lækager.
Hurtigst muligt – hvornår er det?
I lovbemærkningerne vurderes offentliggørelseskravet efter ”hurtigst muligt” – formuleringen at give et ”par timers” elastik. Men i virkelighedens verden er reglerne mere fleksible, vurderer børsretsekspert, professor Jesper Lau Hansen fra Københavns Universitetet. Blandt andet synes myndighederne at acceptere, at børsnoterede selskaber først offentliggør regnskaber om morgenen, efter at bestyrelsen har godkendt regnskabet om aftenen.
”For selskaberne er det en farlig vej at bevæge sig ud på, altså at vente med at offentliggøre oplysninger, som er vedtaget og en realitet om aftenen, til om morgenen. Denne praksis kan formentlig i de fleste tilfælde forsvares, da selskaberne kan sikre, at informationen ikke slipper ud. Umiddelbart vil det være at foretrække, at informationerne tilgår markedet med det samme. Myndighederne vil antageligt også være meget opmærksomme på, at denne praksis ikke udvikler sig ,” siger Jesper Lau Hansen.
Praksis hos Vestas
Et af de selskaber, der op til regnskabsaflæggelsen holder bestyrelsesmøde om aftenen, men først offentliggør regnskabet næste morgen, er Vestas. Herfra siger IR-chef Peter Kruse: ”Vi sender ud, når materialet er færdigt. Efter et bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, kan der være ganske meget efterarbejde. Og det er ikke unormalt, at der sidder folk og arbejder med tingene det meste af natten. Meddelelserne skal efterkontrolleres, og der kan være yderligere forhold, der skal afklares efter bestyrelsesmødet.”

NASDAQ’s tolkning
Fra NASDAQ OMX siger underdirektør Erik Bruun Hansen, at det generelt er sådan, at et selskab efter et bestyrelsesmøde, hvor regnskabet er godkendt, kan have brug for tid til at tilrette og færdiggøre det materiale, der skal sendes til børsmarkedet.”Hvis det er sådan, at ledelsen efter et bestyrelsesmøde først på aftenen har hele materialet parat klokken 19, så kan man ikke vente tolv timer med at offentliggøre det til næste morgen. Men hvis bestyrelsesmødet først er færdigt senere på aftenen, og materialet og regnskabsmeddelelsen herefter skal færdiggøres i praksis, så er situationen en anden.”

Hvad siger loven?
I lovforslaget til den nye ”lækage”-paragraf præciseres formuleringen, at der ”hurtigst muligt” skal udsendes en børsmeddelelse. Konkret hedder det i lovbemærkningerne, at ”Med udtrykket ”hurtigst muligt” forstås, at der ikke må gå et længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at udstederen kan udarbejde en selskabsmeddelelse. I dette tidsrum skal udsteder foretage en vurdering af, om det konkrete forhold udløser en oplysningspligt, og hvilket indhold selskabsmeddelelsen skal have. Den nøjagtige længde af denne periode beror på en konkret vurdering. Hurtigst muligt kan i visse situationer være et par timer.”
I lovforarbejdet til Lækage-ændringer løftes dog sløret for potentielle uklarheder i de eksisterende regelsæt, som dog ikke konkretiseres nærmere. I et høringsindlæg skriver DI, at ”det er afgørende med en ensartet fortolkning af oplysningsforpligtigelsen efter OMXs regelsæt og efter Værdipapirhandelsloven, således at det for udsteder vil være den samme vurdering, der skal foretages, både efter det ene og andet regelsæt.” Hertil svarer Økonomi – og erhvervsministeriet, at ”der er tale om to forskellige regelsæt, og at der ikke kan forventes en ensartet fortolkning af OMX regelsæt og Værdipapirhandelsloven. OMX og Finanstilsynet er to selvstændige enheder.”
Erik Bruun Hansen siger, at Finanstilsynet og NASDAQ OMX godt nok har hver deres regelsæt at tage udgangspunkt i, når det gælder oplysningsforpligtelser, men fra NASDAQ’s side er der tilstræbt en høj grad af ensartethed i reglernes indhold. ”Vi er naturligvis meget opmærksomme på Finanstilsynets fortolkning. Og i mere principielle spørgsmål lægger vi os op af Finanstilsynets fortolkning og eventuelle ændringer af gældende praksis. Finanstilsynet skal jo have et formelt juridisk grundlag for at fastsætte en ny praksis. NASDAQ OMX kan agere lidt friere i de konkrete sager i den daglige overvågning.”