Nyheder

25.02.2011

Årsregnskabet – hvor lang tid skal der gå?

Danske C20-selskaber er en lille måned efter deres amerikanske kolleger med årsregnskabet.

Af: Eytan Steinitz

10 dage eller 74 dage om at lægge tal sammen
Danske C20-selskaber er en lille måned efter deres amerikanske kolleger med årsregnskabet. I TDC har man haft amerikanerne inden for døren – og det gjorde en forskel. De langsomste med årsregnskab herhjemme bebuder, at de vil rykke fremad i kalenderen.
Af Eytan Steinitz
Souschef på TV 2 Finans
25. februar 2011
Skal der gå 10 dage eller 74 dage med at lægge tallene sammen i et årsregnskab? Det er forskellen på, hvornår investorerne får 2010-tallene fra aluminiumsgiganten Alcoa med hovedkvarter i New York eller smykkevirksomheden Pandora med hovedkvarter i Glostrup.
I snit er de store danske virksomheder i C20-indekset en lille måned senere end deres amerikanske kolleger i Dow Jones Industrial. Men der er bevægelse og mere fart over feltet på vej herhjemme, lyder beskeden fra de to sidste i regnskabs-konvojen i Danmark.
Og amerikanernes tradition for hurtighed med tallene sætter sit præg, lyder det fra et stort dansk selskab, som har haft en amerikansk hovedaktionær.
”Udgangspunktet er, at markedet vil have så meget information som muligt, så hurtigt som muligt, og så ofte som muligt,” siger William Demants Stefan Ingildsen, økonomidirektør og Senior Vice President, Finance. William Demant er den næstsidste i C20-rækken af regnskaber og kommer i år med sine tal 9. marts, hvor såvel børsmeddelelsen som den fulde årsrapport frigives. ”Vi har valgt ikke at deltage i det uofficielle kapløb, der er mellem de store selskaber om at komme først. Omvendt har vi heller ikke lyst til at ligge sidst og vil nok fremadrettet flytte os til en lidt hurtige regnskabsaflæggelse,” siger Stefan Ingildsen.
Og Ingildsens ord er næsten enslydende med budskabet fra Nina Movin, tidligere aktiechef i Nordea og i dag repræsentant for den store europæiske asset manager Threadneedle: ”Vi ser gerne regnskaberne så hurtigt efter kvartalsafslutningen som muligt – selvfølgelig.”
Ekstra opmærksomhed
I disse dage synger den amerikanske regnskabssæson på allersidste vers, mens der altså er en god halv måned tilbage af den danske – når man kigger på de selskaber, der har kalenderåret som regnskabsår. Dow Jones-kalenderen for regnskaberne går i år fra 10. januar til 22. februar, mens den danske regnskabskalender for C20’erne går fra 21. januar til 15. marts, hvor en af fondsbørsens alleryngste, Pandora, lukker og slukker for 2010.
Aluminiumsgiganten Alcoa nyder altid stor opmærksomhed, fordi selskabet åbner regnskabsballet. Samme ekstra opmærksomhed oplever man i danske Novozymes, som i år var først på banen: ”Det giver ekstra attention fra analytikere, investorer og journalister. Det er en lille fordel,” lyder det fra Benny Loft, finansdirektør i Novozymes.Novozymes balancerer mellem at være hurtigt ude med tallene og omvendt sikre sig, at regnskabet er fuldt dækkende og af god kvalitet. I 2011 kom årsregnskabet d. 21. januar. ”Vi har taget et par dage af kalenderen hvert år og kan nok lukke regnskabet én dag tidligere næste år. I år er indtil videre det hurtigste, vi har præsteret. Udviklingen er primært drevet af os selv – ikke af et aktionærpres. Men for os er der én hovedårsag til at få gjort tallene op hurtigt: Vi lukker det bagudrettede og kan holde fokus fremad,” siger Benny Loft, der ”slet ikke kan forstå selskaber, som venter til langt ind i februar” med regnskabet.
Og Nina Movin tager da også hatten af for de hurtige regnskaber: ”Når de store internationale selskaber som Nordea, Novo Nordisk og Novozymes kommer med regnskaber i januar eller begyndelsen af februar er det godt og på linje med deres udenlandske konkurrenter. Det er komplekse selskaber og imponerende og værdsat af investorerne, at regnskaberne er der tidligt.”
Et stykke dansk kultur
Tidligere fondschef i ATP, Birthe Werner, er i dag medlem af hovedbestyrelsen i Dansk Aktionærforening. For hende er der tale om en mangeårig dansk kultur: ”Danske selskaber har altid været længe om at offentliggøre deres regnskabsmeddelelser – både årsregnskabs- og delårsmeddelelser – i forhold til udlandet. Jeg tror, det er en kultur, der er svær at ændre. Det virker dog, som om selskaberne er hurtigere i dag end for fem-ti år siden. Dengang var der en del flere regnskaber i marts og nogle, som også var tæt på sidste frist den 31. marts.”
På analytikerside kan aktiestrateg Michael Drøscher Jørgensen fra Nykredit Markets også genkende billedet: ”De amerikanske virksomheder er generelt meget hurtigt på banen med regnskab. Informationsniveauet hos de amerikanske virksomheder er dog generelt meget lavt. En tabel med regnskabstal og så nogle få kommentarer. De danske selskaber er meget sent på banen i forhold til de amerikanske, men er dog blevet markant hurtigere inden for de seneste par år. Eksempelvis aflagde Mærsk konsekvent årsregnskab den 30. marts i ”gamle dage”. De er nu på banen ”allerede” den 23. februar. Så bevægelsen er den rigtige vej for de danske selskaber. Og så holder de et bedre informationsniveau. Og det gælder da især Mærsk, som tidligere var meget tilbageholdende med information.” Ifølge Michael Drøscher er timingen ikke afgørende. Men: ”Et tidligt regnskab signalerer, at der er godt styr på butikken, og at ledelsen har fingeren på pulsen. Eller at der er tale om en meget simpel forretningsmodel. Kommer et selskab meget sent med regnskab, vil investorernes fokus herpå måske være lidt mindre pga ”metaltræthed” i forhold til at holde fokus på den samlede regnskabssæson.”
Skrappe krav i Danmark
Frank Thinggaard er professor ved Erhvervsøkonomisk Institut på Aarhus School of Business and Social Sciences (Handelshøjskolen i Århus). Han og et par kolleger er ved at analysere regnskaberne fra fire kalenderår. Også her kommer Novozymes ud som bedst.
”Man skal skelne mellem datoen for årsregnskabsmeddelelsen og datoen for den fulde årsrapport. Den fulde årsrapport kommer ofte lidt senere end årsregnskabsmeddelelsen. Men godt halvdelen af de børsnoterede danske selskaber kommer med en fuld rapport i første hug. Måske ligger en af forklaringerne på, hvorfor vi er langsommere i Danmark her. Vi har haft restriktive udstederforpligtelser på Københavns Fondsbørs, som sagde at årsregnskabsmeddelelsen skulle være så komplet, at der ikke senere ved den fulde rapport måtte fremkomme ny information, der væsentligt kunne påvirke kurserne. Derfor er de fleste årsregnskabsmeddelelser i Danmark enten fulde årsrapporter eller meget fyldestgørende, hvor typisk kun noter og ledelsesberetning mangler,” siger Frank Thinggaard.
Århus-professorens materiale omfatter både små og store selskaber:
”Gennemsnitstiden fra balancedagen i regnskabet til årsregnskabsmeddelsen, dvs. den første meddelelse med regnskabsdata er 69 dage i vores stikprøve. Hurtigste meddelelse kom efter 22 dage – fra Novozymes – langsomste kom efter 92 dage – fra Griffin III Berlin B. Hyppigst forekommende var 59 dage.”
Amerikansk inspiration
Et af de selskaber, som har haft amerikanerne og deres kultur helt inde på livet, og som i dag banker på døren til et nyt C20-medlemsskab, er TDC. Her var først Ameritech og senere SBC dominerende aktionær med 42 procent af aktierne. Og første gang efter Ameritechs indtog blev der næsten kappet en hel måned af ventetiden på årsregnskabet: Fra 20. marts til 26. februar. Det er det største enkelthug på den front for TDC siden børsnoteringen. I dag kommer regnskabet næsten halvanden måned tidligere end i 1994.
Daværende finansdirektør i TDC, Hans Munk Nielsen, oplevede det sådan:
”Der var en generel trend mod tidligere rapportering. Og lidt konkurrence om at komme hurtigst. For os var det uheldigt, at man kunne se TDC-tal i SBCs regnskab, inden vi var kommet med vores årsregnskab. Teknisk kan regnskabet laves ekstremt hurtigt. Men det krævede også data fra udenlandske selskaber, hvor vi kun havde minoritetsposter. Det gav visse begrænsninger.”
Kapløbet om at komme først blev dog bremset noget: ”Især efter Enron-skandalen i USA var der mange overvejelser om pålidelighed kontra hurtighed. Det nedtonede fokus på hastigheden,” siger Hans Munk Nielsen. I år landede TDC sine tal for sidste år den 3. februar. Også i dag sætter amerikanerne deres præg på TDC’s regnskabs-timing, selv om de er ude af butikken som aktionærer.
Koncernregnskabschef i TDC, Erik Halskov fortæller: ”Der havde længe været et ønske om at kunne fremrykke regnskabet af hensyn til at få tidligere information om den økonomiske udvikling med henblik på at kunne få taget nødvendige beslutninger så tidligt som muligt. Målsætningen var at have et udkast til regnskab 4. arbejdsdag. Erfaringerne fra vor amerikanske storaktionær blev primært brugt til at overbevise hele økonomiorganisationen om, at det ville kunne lade sig gøre at opnå målet – uden at det behøvede at gå ud over kvaliteten. Siden da har vi slækket lidt på kravene, så vi pt. har en koncernresultatopgørelse på 6. arbejdsdag.”
Og motivet bag den hurtige sammentælling er klart: ”Det var et ønske at få det afsluttet hurtigst muligt for at kunne koncentrere os om det fremadrettede – eksempelvis regnskabet for januar,” siger Erik Halskov. TDC skeler til sine “peers” (KPN, Belgacom, Swisscom), når man lægger datoen for offentliggørelsen af regnskabet. ”Vi ønsker ikke at afvige for meget fra de tidspunkter, hvor vi forventer at vores peers vil offentliggøre deres tal,” er meldingen fra Erik Halskov.
Bagtroppen vil løbe hurtigere
I William Demant er man på den ene side opmærksom på de resurser, det kan kræve at komme med hurtigere regnskab. På den anden side også opmærksom på den udvikling, der er sket på børsmarkedet: ”Vi synes, at det i vores situation vil koste for meget, hvis vi skal helt op blandt de hurtigste. Omvendt kan vi se, at andre selskaber har flyttet sig noget, hvor vi har stået stille med datoen for regnskabet. Vi har ingen interesse i at ligge sidst. Så vi vil flytte os,” lyder løftet fra Stefan Ingildsen. Risikoen er, ”at vi kommer med vores tal, når der er mest overfyldt med andre regnskaber. Det vil gøre det sværere at få taletid – også ved roadshows i f.eks. London. Vi har det fint med at komme med vores regnskab lidt uden for højsæsonen,” siger Stefan Ingildsen.
Fra den allersidste i rækken, Pandora, som kommer med sit årsregnskab midt i marts, siger finansdirektør Henrik Holmark: ”Ja, det er rigtigt, at vi kommer med vores årsregnskab en til to uger efter fx NKT, Topdanmark og William Demant og dermed er den sidste virksomhed i rækken af de C20 selskaber, hvor regnskabsåret følger kalenderåret. Det har vi valgt, da det er første gang vi aflægger årsregnskab som børsnoteret selskab.”
Men Henrik Holmark har også et løfte med i bagagen. Et løfte, der vil rykke datoen i alt fald to uger frem: ”Vi har en ambition om fremadrettet at kunne rapportere vores årsregnskab inden for to måneder efter årets afslutning på samme måde, som vi rapporterer de øvrige tre kvartaler af året.”

C20 – første regnskab 21. januar – sidste regnskab 15. marts

A.P. Møller – Mærsk 23. februar
Carlsberg 21. februar
Chr. Hansen
Coloplast
Danisco
Danske Bank 10. februar
DSV 24. februar
FLSmidth 27. februar
GN Store Nord 25. februar
NKT 1. marts
Nordea 2. februar
Novo Nordisk 2. februar
Novozymes 21. januar
Pandora 15. marts
Sydbank 15. februar
Topdanmark 8. marts
Tryg 9. februar
Vestas 9. februar
William Demant 9. marts
DOW JONES – første regnskab 10. januar – sidste regnskab 22. februar
Alcoa 10. januar
3M 25. januar
American Express 24. januar
AT&T 27. januar
Bank of America 21. januar
Boeing 26. januar
Caterpillar 27. januar
Chevron 28. januar
Cisco
Coca Cola 9. februar
Disney
DuPont 25. januar
Exxon 31. januar
General Electric 21. januar
Hewlett Packard
Home Depot 22. februar
Intel 13. januar
IBM 18. januar
Johnson & Johnson 25. januar
JP Morgan Chase 14. januar
Kraft 10. februar
McDonalds 24. januar
Merck 3. februar
Microsoft
Phizer 1. februar
Procter & Gamble
Travelers 25. januar
United Technologies 26. januar
Verizon 25. januar
Wal-Mart 22. februar