Nyheder

28.01.2011

Corporate political spending

Holdningen er, at åbenhed om såkaldt ‘corporate political spending’ hører under corporate governance…

Af: Morten W. Langer

Internationalt lægger myndigheder og professionelle investorer stadig mere vægt på, at børsnoterede selskaber er åbne om deres økonomiske bidrag til politiske partier, parlamentsmedlemmer og kandidater på valg. Holdningen er, at åbenhed om såkaldt ‘corporate political spending’ hører under corporate governance eller ‘god selskabsledelse.’

Af Morten W. Langer, Redaktør

28. januar 2011

Aktionærerne har krav på at få at vide, hvilke politiske partier og politikere deres penge anvendes til at understøtte, lyder begrundelsen. I eksempelvis England er det et lovkrav, at aktionærerne på de børsnoterede selskabers generalforsamlinger skal godkende, hvordan de politiske støttemidler anvendes. I USA har der de seneste år været et stigende aktionærpres for at få selskaberne til at oplyse om den politiske finansiering, og de har allerede et omfattende regelsæt for oplysning og registrering af indirekte og direkte politisk støtte fra private organisationer og virksomheder til de enkelte kandidater, regioner og partier.

Skærpede krav i England og USA

Som det fremgår af oversigterne fra organisationen Center for Responsive Politics, der følger pengestrømmene i amerikansk politik, er der meget stor åbenhed om den politiske støtte. Organisationen har netop opgjort, at der under det seneste midtvejsvalg i USA blev brugt 4 mia. USD, hvilket er markant mere end ved det seneste midtvejsvalg i 2006. Men mindre end ved det seneste præsidentvalg. I England blev der i 2000, efter en række skandaler, vedtaget ret strikse regler for virksomheders politiske bidrag og udgifter til politiske aktiviteter. Udgifter til politiske formål over i alt 2.000 GBP skal oplyses i årsberetningen, og udgifter over 5.000 GBP skal godkendes af generalforsamlingen. Ledelsen hæfter personligt for ikke-godkendte udgifter, som skal betales tilbage til selskabet med renter.

Forholdene i Danmark

Folketingsvalget i Danmark nærmer sig, og det betyder også, at folketingets partier og støtter er ved at køre kanonerne i stilling. Som altid koster valgkampe penge, og derfor er de politiske partier og enkeltkandidater meget afhængige af den økonomiske støtte, de kan få fra blandt andet erhvervslivets organisationer og enkeltvirksomheder. Spørgsmålet er, om toperhvervsledernes øgede engagement i den økonomisk-politiske debat i de seneste år, blandt andet via VækstForum, også udløser øget økonomisk politisk støtte op til det nærtstående folketingsvalg. Thorleif Krarup, der er næstformand for Lundbeck og ALK Abelló, mener ikke, at det vil være tilfældet: ‘Jeg forventer ikke, at det øgede engagement i samfundsdebatten fra toperhvervsledere vil udløse mere politisk støtte. Det øgede engagement skyldes først og fremmest et ønske fra det omgivende samfund. Før var det blot erhvervsorganisationerne, der deltog i den slags kommissioner. Nu bliver der sat ansigter på. Så der vil givetvis ikke være nogen sammenhæng.’

Thorleif Krarup sidder også i bestyrelsen for det engelske G4S, som er underlagt skrappere oplysningskrav: ‘Jeg har overhovedet ikke noget problem med oplysningskravene. G4S opererer meget i USA, hvor der lægges mere vægt på det, og vi giver ikke så meget til politisk støtte. Herhjemme holder de enkelte virksomheder sig meget tilbage med at støtte politiske partier og kandidater direkte. Det sker typisk via arbejdsgiverorganisationer eller andre. Min holdning er, at virksomhederne ikke selv bør give direkte støtte. Virksomhederne får indimellem henvendelser, som drøftes af direktion og formandskab. Jeg tror først, at emnet vil komme på bestyrelsens bord, hvis der skulle tages stilling til konkret politisk støtte. Jeg har ikke noget problem med, hvis der kommer en generel anbefaling om, at selskaber bør oplyse om politisk støtte.’

Skrappe krav – reducerede bidrag

Undersøgelser viser, at engelske virksomheder har skåret markant i deres politiske bidrag efter reformen i år 2000. Den største modtager fra erhvervslivet er fortsat de konservative. USA’s aktionærer har i årtier været beskyttet af strenge lovregler for, hvor meget erhvervsvirksomheder måtte yde i politiske bidrag. Men en Højesteretsdom fra januar 2010 har åbnet døren på vid gab. Da børsnoterede selskaber i USA ikke behøver at oplyse om deres politiske støtte, risikerer aktionærer i børsnoterede selskaber at betale til politiske partier eller politikere, de ikke kan lide. I et forskningspapir med titlen ‘Corporate Political Spending & Shareholders Rights: Why the U.S. Should Adopt the British Approach‘ lyder konklusionen netop, at det er problematisk, at erhvervsvirksomheder ikke behøver at oplyse aktionærerne om deres bidrag.

Problemer ved donationer

Forskerne påpeger, at der som udgangspunkt er to problemstillinger ved store økonomiske donationer fra erhvervsvirksomheder til udvalgte politiske partier eller politikere. For det første, at pengene anvendes uden aktionærernes viden og måske ikke i selskabets direkte interesse. Herhjemme oplyser de børsnoterede selskaber typisk ikke noget om deres direkte eller indirekte støtte, fx gennem DI eller Dansk Erhverv, til de enkelte folketingsgrupper, landsorganisationer eller enkeltpolitikere. I forhold til de meget omfattende internationale oplysningskrav findes der herhjemme et noget forældet oplysningskrav, der alene gælder for de politiske partiers landsorganisationer, og hvor der ikke skal sættes beløb på den enkelte donor. Reglerne og de enkelte partiers regnskaber findes på Folketingets hjemmeside.

Bestyrelsens ansvar

Internationalt er der øget fokus på, hvordan de enkelte virksomheder støtter politiske aktiviteter, og den amerikanske tænketank Conference Board har for nylig udgivet en omfattende guide med titlen ‘Handbook on Corporate Political Activity – Emerging Corporate Governance Issues.’ Heri fremhæves det, at stadig flere amerikanske bestyrelser involverer sig i spørgsmål om selskabets politiske aktiviteter, herunder økonomisk støtte til de udvalgte partier og kandidater. ‘Some boards are adding corporate political spending to their list of matters for oversight and monitoring. This oversight pertains to company compliance with existing laws, as well as an evaluation of the corporate risks that can result from political expenditures.’

Det påpeges, at bestyrelsen kan sætte fokus på følgende forhold i relations til selskabets poltiske aktiviteter:

For det første, om der overhovedet er aftalt en rapportering om den politiske aktivitet til selskabets bestyrelse, og i givet fald, om den kun omfatter udvalgte felter. Det bør afklares, om det er et bestyrelsesanliggende at tage stilling til denne aktivitet og eventuel godkendelse. For det andet bør bestyrelsen overveje, hvordan et eventuelt system for overvågning af og rapportering af selskabets politiske aktiviteter bør indrettes. For det tredje bør bestyrelsen overveje, hvordan den sikrer sig overblik og indsigt med de forretningsmæssige risici, der følger med den politiske aktivitet, herunder omdømmerisiko, juridiske risici, risikoen for, at de politiske aktiviteter ikke stemmer overens med selskabets egne politikker og værdier, og risikoen for, at ressourceindsatsen står mål med udbyttet.

Krav fra institutionelle investorer

Conference Board fremhæver, at stadig flere institutionelle investorer ønsker, at de børsnoterede selskaber oplyser om deres holdning og aktivitet indenfor corporate political spending. Flere institutionelle investorer lader spørgsmålet indgå i deres instruks til proxy agencies, der stemmer for investorerne på selskabernes generalforsamlinger. Samtidig skriver Conference Board, at undersøgelser viser, at 90 procent af private investorer ønsker øget indsigt med de børsnoterede selskabers politiske aktivitet, og 84 procent mener, at den politiske overvågning bør indgå i bestyrelsens opgaver.

Om oplysninger om politisk støtte skal indgå i virksomhedernes rapportering eller redegørelse for virksomhedsledelse (corporate governance) fremover, er indtil videre op til virksomhederne selv. Internationalt, især i USA og England, er der stor fokus på det og derfor vil det være en tendens, som virksomhederne skal overveje i de kommende år.