Nyheder

09.12.2010

Forventninger – skal, skal-ikke

Fondsbørsen lempede i 2008 oplysningskravene til selskaberne – og alligevel er der kun ganske få mislyde…

Af: Eytan Steinitz

Fondsbørsen lempede i 2008 oplysningskravene til selskaberne – og alligevel er der kun ganske få mislyde, når man spørger til, hvordan markedet siden da er informeret. Mest kritisk er Jyske Bank – og Aktionærforeningen. I helt modsatte ringhjørne finder man den uafhængige ekspertise i form af CBS-professor Caspar Rose. Også de store pengetanke siger god for den måde, selskaberne bruger de nye regler på.
Af Eytan Steinitz, Souschef på TV 2 Finans

10. december 2010
Investorerne er godt tilfredse, selv om de på papiret har mindre hånd i hanke med, hvad børsselskaberne fortæller om fremtiden. Og selv eksperterne siger god for de nu to år gamle mere lempelige regler, som den danske fondsbørs fastsatte for at bringe det danske regelsæt på linje med udlandet.

Men to banker hælder – fra hver sin side af Storebælt – lidt malurt i bægeret.
Det handler om de lempede oplysningskrav. Fondsbørsen skrev selv meget direkte ved indførelsen om det nye regelsæt, at der ”ikke længere (er) et krav i børsens nye regler om offentliggørelse af forventninger til fremtiden”.

I våbenindustrien opererer man med et begreb, som heddet ”proven in battle”. Og det må i høj grad gælde de nye oplysningsforpligtelser, som trådte i kraft lige før finanskrisen. Økonomien gik i sort, og selskabernes udsyn var ikke meget klarere. Ordrebøger blev slanket på ingen tid, og kun én ting var sikker fremadrettet: Lageret skulle tømmes.
Regler var for hysteriske
Og alligevel er der på investorside tilfredshed med børsmeldingerne:
”Jeg synes faktisk, vi er kommet fornuftigt gennem krisen, når der gælder, hvad selskaberne fortæller markedet. Og de nye regler har haft mindre betydning, end hvad man kunne have frygtet,” siger aktiechefen for Danmarks største pengetank, Claus Wiinblad fra ATP.
“De gamle regler var for hysteriske i deres krav til præcision. For investorerne er det ikke afgørende, om fx et selskab som FLS færdiggør et anlæg i december eller januar – og dermed bogfører det i den ene eller anden måned. Her kan overdrevne krav til præcision blive mere vildledende end oplysende. Jeg synes, selskaberne guider ganske fornuftigt i dag,” lyder det fra Claus Wiinblad.

Selskaber overopfylder krav

Også hos to andre pengetanke, PFA og den store britisk ledende pengetank, Threadneedle, er der plusord på kontoen, når det gælder de nye lempeligere regler.

“Vores investeringsfolk siger god for virksomhedernes praksis. Udgangspunktet er, at markedet dikterer kravene. Men faktisk overopfylder de danske selskaber kravene. Og det er fordi, det er i deres egen interesse,” lyder det fra Thomas Torp, public affairs direktør i PFA.

Threadneedles danske repræsentant, Nina Movin, siger, at “det er en klar fordel med standardiseringen af reglerne landene imellem. Forskellige regler har givet usikkerhed fra investorvinklen.” Threadneedle er en asset manager på størrelse med ATP’s formue – godt 500 mia kroner.

Danske Bank sparer på ordene

Et af de selskaber, som åbenlyst har valgt at spare på de fremadrettede informationer, er Danske Bank. Bankens 3. kvartalsregnskab, som kom først i november, nøjes overordnet med denne formulering: “Danske Bank venter, at resten af 2010 også vil være udfordrende for den finansielle sektor, for Danske Bank koncernen og for koncernens kunder”. Danske Banks IR-chef, Martin Gottlob, siger da også om den generelle politik, at “Danske Bank har valgt at give mindre præcise forventninger til fremtiden ud fra den begrundelse, at vi dermed informerer på samme niveau som vores peers, dvs. de andre store nordiske banker.”

Dansk Aktionærforening er ikke begejstret for de nye lempeligere oplysningsregler, når det gælder fremtiden. ”Jeg synes, det er problematisk, at aktionærerne skal gætte. Selskaberne må være de bedste til at give informationen. Der er vel heller ingen, som driver et selskab uden et budget. Altså en pejling på fremtiden. Jeg synes, utrygheden øges, når vi ikke får gode prognoser for fremtiden,” siger direktør i Aktionærforeningen Charlotte Lindholm.

Analytikere delte om konsekvenser

I Danske Markets udtaler aktiestrateg Morten Kongshaug sig ikke om sin egen bank. Han indtryk er, at de børsnoterede selskaber trods færre krav faktisk er bedre til at informere om fremtiden:

”Lad os tage nogle eksempler. Vi har før regnskabet fået en trading update for 3. kvartal fra A.P. Møller – Mærsk. Det ville vi aldrig have gjort før i tiden. Danisco udtaler sig om margin-forventningerne på længere sigt. Og Coloplast gav også markedet information om bedre marginer i forbindelse med udflytning af produktion. Jeg synes, vi får ganske meget at vide om fremtiden i dag,” siger Kongshaug.

Hans kollega i Silkeborg, aktieanalysechef Rune Møller, oplever det modsat.
”Selskaberne guider ikke så præcist i dag. Jeg håber, det skyldes finanskrisen. Men det skaber usikkerhed hos os analytikere. Man skal jo være klar over, at nok belønnes selskaberne for fortidens bedrifter, men prisen på aktierne sættes på forventningerne.”

”Nogle selskaber giver mere langsigtede bud – især i forbindelse med strategiske tiltag. Det gælder f.eks. Vestas med Triple15-strategien. Det kan give bølgeskvulp, når der opstår hindringer undervejs. Men det giver et godt pejlemærke,” tilføjer Rune Møller, som for sin part sagtens kunne leve med ekstra hårde krav til den fremadrettede melding for danske selskaber alene: ”Det er efterspurgt – og det vil blive værdsat.”

Fokus på forudsætninger
NKT er en af de virksomheder, som trods børsnotering herhjemme agerer globalt. Og her lægger koncerndirektør og CFO Michael Hedegaard Lyng stor vægt på, at regelsættet er ens hen over grænserne:
”Der kan så være kulturelle eller traditionsforskelle i, hvor meget og hvor nøjagtige de pågældende selskaber er i beskrivelsen af fremtiden. For NKT drejer det sig om at være så præcise som muligt og tilmed redegøre for de forudsætninger, som forventningerne bygger på. I sidste ende er jeg overbevist om, at det giver den mest korrekte prisfastsættelse af aktien,” siger han.

”I NKT har vi ikke oplevet, at de lempeligere regler har medført en ændret detaljeringsgrad og kommunikation til markedet. Hvis der var noget, der ændrede detaljeringsgraden, var det finanskrisen der spillede ind. Når fremtiden var så usikker, som den blev under krisen, var det svært at sige noget nøjagtigt – forudsætningerne ændrede sig meget hurtigt. Dette understregede også vigtigheden af at være præcise med beskrivelsen af forudsætningerne bag forventningerne. Og så må vi stå på mål for det efterfølgende,” siger Michael Hedegaard Lyng.
Olie og fragtrater får bundlinje i sving
Nøjagtige i forudsætningerne er også den vej, A.P. Møller – Mærsk er gået. Det giver markedet vished for, hvordan der er regnet på Esplanaden.

“Vi guider på nettoresultat og beskriver hvilken udvikling, vi ser i de vigtigste faktorer.
A.P. Møller – Mærsk er af natur et cyklisk selskab, og de betydelige udsving i oliepris og fragtrater giver et stort udfaldsrum for vores bundlinje.”
Hos en af de store forbrugere af regnskaber og børsmeldinger, Threadneedle, siger Nina Movin:

”Inden krisen var der en tendens til, at regnskaber af selskaberne blev et udstillingsvindue og ikke så meget et egentligt regnskab. Vi kan godt lide oplysende regnskaber og kan især godt lide, at man taler om hvilke forpligtigelser, man har, og hvad man har af finansieringskilder. De fleste selskaber, der er kommet i vanskeligheder, har ofte manglet likviditet. Derfor er finansieringskilder vigtige.”

Børs-ord vejes på en guldvægt

På Copenhagen Business School tror professor ved Department of International Economics and Management Caspar Rose ikke på, at skrappere krav til selskaberne vil give bonus.

”Som investor vil man naturligvis gerne høre, hvordan ledelsen vurderer de fremtidige forventninger. Spørgsmålet er, om sådanne “gætværk” fra ledelsens side rent faktisk bidrager til mere indsigt og stabilitet. Jeg er af den overbevisning, at større krav til offentliggørelse af ledelsens forventninger, ikke bidrager til øget effektivitet på aktiemarkederne,” siger Rose og tilføjer:
”Selskaberne er i høj grad eksponeret over for eksterne chok, som ledelsen ikke selv er herre over. Det afgørende må være, at et børsnoteret selskab straks oplyser væsentlige kursrelevante oplysninger, herunder om ledelsen har ændret sin holdning til væsentlige forretningsmæssige forventninger. Pointen er, at hvis man øger kravene til selskabets forventninger, bidrager man ikke til en mere effektiv prisdannelse. Sådanne forventninger vil altid blive skrevet forsigtigt og hvert ord vil blive vejet på en guldvægt. Så den reelle betydning af de her udmeldinger må siges at være begrænset.”