Nyheder

27.10.2010

Bestyrelsesformanden får vigtigere rolle i IR-arbejdet

Bestyrelsesformændene i de børsnoterede selskaber deltager typisk ikke i det udadvendte IR-arbejde.

Af: Morten W. Langer

Bestyrelsesformanden får vigtigere rolle i IR-arbejdet

Bestyrelsesformændene i de børsnoterede selskaber deltager typisk ikke i det udadvendte IR-arbejde. Hvorfor ikke? Fordi der ikke er tradition for det. Fordi investorerne ikke er interesserede. Og fordi bestyrelsesformændene ikke altid er klædt godt nok på, viser rundspørge. Men formandens udadvendte rolle bliver måske ændret i de kommende år.
Af Morten W. Langer, Nyhedsbrev for Bestyrelser
Mens bestyrelsesformændene i engelske børsnoterede selskaber ofte spiller en meget aktiv rolle i det udadvendte arbejde med investor relations, så er billedet herhjemme meget blandet. En rundspørge til institutionelle investorer og bestyrelsesformænd peger i flere retninger: På den ene side siger bestyrelsesformændene, at de er parate til at stille op til investormøder, men at investorer kun i begrænset omfang viser interesse for det. På den anden side siger investorerne, at de gerne vil har mere dialog med bestyrelsesformændene, men at det ikke ligger i kortene. Bag ved det hele ligger efter det oplyste også det forhold, at en del bestyrelsesformænd ikke er klædt godt nok på til at møde professionelle investorer og deres nærgående spørgsmål.
Hvad siger to bestyrelsesformænd?
Fra Tryg siger bestyrelsesformand Michael Olufsen om hans deltagelse i det eksterne IR-arbejde: “Trygs koncerndirektion og IR-funktion varetager normalt det udadvendte IR-arbejde. Det betyder ikke, at jeg ikke en gang imellem medvirker i IR-arbejdet. Yderligere kommentarer til spørgsmålet har jeg ikke lige nu.”
Sten Scheibye, der er bestyrelsesformand for Novo Nordisk, oplyser, at han i yderst begrænset omfang deltager i møder med selskabets aktionærer og andre professionelle investorer. “Det sker typisk i forbindelse med forberedelse af den årlige generalforsamling, hvor vi tilbyder de største aktionærer en samtale om eksempelvis spørgsmål omkring udbytte, kapitalstruktur og nominering af bestyrelsesmedlemmer, hvis det er relevant,” siger han.
Sten Scheibye deltager meget sjældent i egentlige investormøder: “I løbet af de seneste fem år, er det kun sket få gange. Vores IR-afdeling spørger løbende de professionelle investorer, om de er interesserede i dialog med bestyrelsen. Men tilbagemeldingen er, at de er meget tilfredse med den information, de får fra direktionen. Hvis der er investorer, der måtte ønske det, er jeg parat til at stille op. Min dør er åben.”
Hvad siger investorerne?
Fra investorside erkendes det, at der herhjemme ikke har været tradition for, at investorerne har direkte dialog med bestyrelsesformanden. Aktiechef Claus Jørgensen fra PKA siger, at investorerne normalt har dialog med direktion og IR-afdeling om forretningsmæssige forhold. “Men det er også klart, at investorerne fokuserer mere og mere på governance-mæssige forhold, og her er det jo bestyrelsesformanden, der er den relevante person at snakke med. Så vi vil nok se, at investorernes dialog med selskabets ledelse i fremtiden oftere vil blive løftet op på bestyrelsesniveau,” siger han.
Fra Fundamental Fondsmæglerselskab siger adm. direktør Michael Voss, at det ikke har ligget i kortene, at investorer kunne få møder med bestyrelsesformanden: “Jeg tror, at mange investorer undlader at spørge om de kan få et møde med bestyrelsesformanden, fordi der ikke er tradition for det. Derfor sker det stort set aldrig. Især i en række mellemstore børsnoterede selskaber kunne det være relevant at få bestyrelsesformanden i tale. Men også i de C20-selskaber, hvor der er stor usikkerhed. Eksempelvis i Vestas, hvor usikkerheden til den daglige ledelses prognoser vokser kvartal for kvartal, ville mange investorer sikkert sætte pris på en tete-a-tete med bestyrelsesformand Bent Carlsen. Generelt sidder bestyrelsen jo med det overordnede ansvar. Derfor er det relevant at få bestyrelsesformandens bud på den langsigtede strategi. Der kan også være spørgsmål om, hvorvidt selskabet har den rigtige daglige ledelse.  Endelig kan man kun få et indtryk af bestyrelsesformandens engagement og indsigt i selskabet ved at sidde overfor ham. Så det vil være ønskeligt, at der kommer mere dialog mellem bestyrelsesformændene og investorer,” siger Michael Voss.
Trenden mod mere aktivt deltagende bestyrelsesformænd i IR-arbejdet vil især blive fremmet, hvis de professionelle investorer lægger større vægt på forhold omkring corporate governance – via aktivt ejerskab, som typisk er bestyrelsens bord. Eksempelvis i England har man netop vedtaget retningslinjer, The Stewart Code, som handler om institutionelle investorers aktive ejerskab. Foreløbig har op mod tyve pensionskasser tilsluttet sig de nye anbefalinger.
Generelt er bestyrelserne for de børsnoterede selskaber i Danamrk også trådt langt mere i karakter det seneste ti år, og reelt er der overført magt fra direktionen tilbage til bestyrelsen omkring vigtige spørgsmål om strategi og aflønningsforhold. Kravet til bestyrelsernes faglige kompetencer, indsigt og aktive deltagelse er dermed øget markant. Og bestyrelserne er derfor også blevet vigtigere i virksomhedens IR-arbejde og øvrige ekstern kommunikation.
Bestyrelsens rolle i relation til IR-arbejdet
En del af IR-arbejdet er derfor også, at der bliver sat ansigt på bestyrelsesformanden. Investorerne kan kun få føling med selskabets overordnede ledelse, hvis der kommer svar på følgende spørgsmål: Hvordan er han? Er han dynamisk, forretningsmæssig, strategisk, indsigtsfuld og har overblik – og har han det professionelle netværk – og føling/dialog med aktionærerne? Det kan således også have stor betydning for interessenterne at vide, om der sidder en skyggeformand, som blot er direktørens kransekagefigur, eller om der er tale om en formand med integritet og faglig tyngde.
Spørgsmål, som formelt hører hjemme på bestyrelsens bord, er blandt andet følgende. Bestyrelsens – og især bestyrelsesformandens – holdning til og opfattelse af:
  • Åbenhed, værdier og ”Tonen på toppen”
  • Strategi, M&A-overvejelser og selskabets udviklingsretning
  • Aflønning af topledelse, herunder incitamentsaflønning
  • Bestyrelsens kompetencer, sammensætning, selvevaluering
  • Bestyrelsesarbejdets tilrettelæggelse, herunder mødedeltagelse, opdatering af markeds- og branchetendenser
  • Valg af nye bestyrelsesmedlemmer, fx med nomineringskomité
  • Har selskabet den rigtige daglige ledelse?
  • Nedsættelse af udvalg
  • Risikostyring, compliance
  • Holdning til IR-arbejdet (og ikke bare den sædvanlige svada)
  • Ejerforhold, eksempelvis A/B-aktier, vedtægtsforhold, nærtstående parter,
  • Kvalitet af finansiel kommunikation, segmentoplysninger, kvartalsregnskaber, likviditetsforhold, værdiansættelser osv.
  • Holdning til shareholder value, varetagelse af aktionærinteresser.
Efter det oplyste, overvejer Komiteen for God Selskabsledelse nu at lade sig inspirere af den nye engelske Stewart Code. Det kan betyde, at de institutionelle investorer begynder at sætte langt mere fokus på governance-spørgsmål og ønske dialog med bestyrelsen herom. Og det kan komme til at betyde, at de danske bestyrelsesformænd skal langt mere på banen, end de er i dag.
Læs også om den nye engelske Stewart Code i seneste udgave af Nyhedsbrev for Bestyrelser