Nyheder

20.05.2010

Scheibye-komité holder øje med selskaberne

Komiteen for God Selskabsledelse vil fremover holde bedre øje med, hvordan de børsnoterede selskaber forholder sig til anbefalingerne…

Af: Morten W. Langer

Af Morten W. Langer, CEO/chefredaktør

20. maj 2010

Link til PDF – Link til Nyhedsbrev for bestyrelser april 2010

I modsætning til tidligere vil Komiteen for God Selskabsledelse fremover holde bedre øje med, hvordan de børsnoterede selskaber forholder sig til anbefalingerne, som er en del af oplysningsforpligtelserne på det danske aktiemarked, NASDAQ Copenhagen OMX. Ved et DIRF møde den 19. april 2010 om de nye reviderede anbefalinger, som er udarbejdet af Komiteen for God Selskabsledelse, fortalte komiteens formand, Sten Scheibye, at der skal rapporteres første gang efter de nye anbefalinger i årsrapporterne for 2010, som udkommer i 2011: ”Vi vil indsamle erfaringer med, hvordan de børsnoterede selskaber forholder sig til de nye anbefalinger. Og vi kunne godt finde på at offentliggøre disse erfaringer, fordi det vil styrke debatten om god selskabsledelse. Desuden synes vi, at det er bedre at komiteen står bag disse undersøgelser, da vi er neutrale – eksempelvis i forhold til headhuntere, som har en særinteresse i at sige, at der skal ske flere udskiftninger i bestyrelserne.”

 

Sten Scheibye, som også er bestyrelsesformand for Novo Nordisk, fortalte bl.a., at den nye komité vil lægge vægt på en løbende dialog med de børsnoterede selskaber. ”Den tidligere komité valgte ikke at have voldsom meget dialog med selskaberne. Vi har i forbindelse med udarbejdelse af anbefalingerne haft møder med flere børsnoterede selskaber og relevante organisationer som eksempelvis Dansk Industri, Dansk Erhverv og Rederiforeningen. Den dialog har været meget nyttig, både for bedre at forstå, hvad virksomheder og organisationer mener om anbefalingerne, men også for at kunne præge deres holdninger.”

EU

Med komitéens nye initiativ indhenter Danmark et efterslæb omkring initiativer for at efterprøve nationale anbefalinger om god selskabsledelse. Af en rapport om efterlevelsen af nationale anbefalinger i de enkelte EU-lande, som blev offentliggjort i september 2009 fremgik det, at de fleste EU-lande allerede kortlægger selskabernes overholdelse og/eller forklaringer. Det sker blandt andet i erkendelse af, at de professionelle investorer ikke altid sørger for den markedsmekanisme, som skulle sikre effektive ”følg-eller-forklar”- oplysninger. Rapporten, som blev udarbejdet af governance rating firmaet, Risk Metrics Group, var bestilt af EU Kommissionen. Rapporten med titlen “Study on Monitoring and Enforcement Practices in Corporate Governance in

the Member States” kan findes på dette link:http://ec.europa.eu/internal_market/company/docs/ecgforum/studies/comply-or-explain-090923_en.pdf.

 

Hjælp til selskaberne – Skema til redegørelse

Sten Scheibye sagde videre, at det er komiteens opfattelse, at selskaberne langt hen ad vejen er meget godt med i forhold til anbefalingerne. Mens der er nogle af organisationerne, der er ”lidt mere fodslæbende og stritter mere imod.” ”Vi vil allerede igen til efteråret gå i dialog med selskaberne for at høre, hvordan de lever op til anbefalingerne, og hvordan de forklarer afvigelser.”

 

Sten Scheibye oplyste videre, at Komiteen som en service til virksomhederne har udarbejdet et skema (http://www.corporategovernance.dk/graphics/Corporategovernance/SkemaRedegoerelse.doc.pdf), som giver et samlet overblik over alle de anbefalinger, selskaberne skal forholde sig til. ”Hvis den enkelte anbefaling ikke følges, skal der gives en forklaring på afvigelsen. Skemaet skal opfattes som en service. Og det er ikke en rapport, som skal afleveres til os, for vi er ikke en myndighed.”

 

Samtidig pointerede han, at skemaet ikke har til formål at fremme en hurtig gennemgang med såkaldt box ticking: ”Det er meget vigtigt, at bestyrelsen/direktionen grundigt vurderer hver enkelt spørgsmål – og ærligt og åbent redegør for, hvad man gør. Om man så vælger at følge – eller forklare, det er ikke så vigtigt. Bare markedet kan forstå de valg, selskabet har foretaget, så markedet kan forholde sig til, om det er en tilfredsstillende forklaring.”

 

Sten Scheibye fortalte, at Komiteen under forarbejdet var i dialog med en række selskaber, hvor man havde kigget på forklaringer på afvigelser fra anbefalinger, men hvor man ikke umiddelbart kunne forstå dem: ”I flere tilfælde havde vi efterfølgende en dialog med selskaberne, som de var meget glade for. Hvis selskaberne giver en åben og ærlig forklaring på afvigelser, er det rigtig godt.”

 

’Soft law’ contra ’hard law’

I den forbindelse påpegede Sten Scheibye, at såkaldt soft law, altså erhvervslivets selvregulering, er langt bedre og mere fleksibel end såkaldt hard law, altså hvor myndighederne lovgiver. Men soft law giver også mulighed for ”misbrug” af systemet i form af ”tynde” forklaringer på afvigelser fra anbefalingerne, påpeger kritikere. Blandt andet har Simcorps adm. direktør Peter Ravn, som er tidligere medlem af Komiteen for God selskabsledse, for nylig udtalt, at soft law ikke virker herhjemme. I et interview i Nyhedsbrev for Bestyrelser (se vedlagte pdf) siger han blandt andet, at ”i mange tilfælde giver selskaberne for tynde forklaringer på afvigelser. Det er ikke nok at skrive, at man har valgt at gøre det anderledes eller ikke finder det relevant. Omgivelserne skal have mulighed for reelt at vurdere, om der er givet en fornuftig vurdering af den enkelte anbefaling, og om en afvigelse er fornuftig. Selskaberne bør altså give mere substantielle forklaringer, end det er tilfældet i dag.” På spørgsmålet om, hvad sker, hvis selskaberne ikke tilpasser sig anbefalingerne, svarer Peter Ravn: ”Så bliver der tale om hard law. Så vil myndighederne uden tvivl gribe ind med lovgivning for at stramme op på de områder, hvor det i dag halter. Soft law har de seneste år virket på den måde, at det flytter tingene ganske meget hos en hel del virksomheder. Men tingene tager også meget lagt tid på denne måde. Jeg tror, at erhvervslivet generelt tager fejl, hvis man uden videre forventer, at politikerne ikke vil røre et område, fordi der er soft law. Det betyder ikke, at det er politisk fredet,” sagde Peter Ravn.

 

Til Nyhedsbrev for Bestyrelser har Sten Scheibye udtalt, at han vurderer, at soft law stort set virker efter hensigten. Men han erkender også, at der er store huller i de børsnoterede selskabers rapportering om fx ledelsesløn, hvor anbefalinger i flere år har lydt på oplysning om individuelle lønforhold. ”Det er klart, at hvis virksomhederne ikke er med, så er der stor risiko for lovgivning. Og så risikerer vi meget let et endnu mere detaljeret oplysningskrav. Der er uden tvivl meget stor politisk fokus på de her forhold. For mig er der ingen tvivl om, at hvis vi ikke flytter os omkring oplysning om ledelsesaflønninger, vil vi komme til at adskille os mere og mere fra international praksis. I næsten alle andre vestlige lande er der i dag fuld åbenhed om den enkeltes aflønning.