Nyheder

17.12.2009

Nye skatteregler, nye aktionærstrukturer

Efter skattereformen har de selskabsbeskattede investorer fået noget at tænke over…

Af: Thomas Einfeldt og Diana Grimberg

Af Thomas Einfeldt og Diana Grimberg
IR- og kommunikationsrådgivere, medlemmer af DIRF’s bestyrelse

Hent artiklen som PDF

Efter skattereformen har de selskabsbeskattede investorer fået noget at tænke over. Hvis de ejer under 10 % af aktiekapitalen i et børsnoteret selskab, vil de for fremtiden blive lagerbeskattet af deres kursavance. De skal altså for fremtiden betale skat af urealiserede kursgevinster. Det kan bringe dem i en likviditetsklemme, som de ikke ønsker at leve med. Hertil kommer, at udbyttebeskatningen er forøget. Derfor må de børsnoterede selskaber forberede sig på, at nogle af deres selskabsbeskattede aktionærer enten sælger ud eller køber op – og dermed at aktionærkredsen ændrer sammensætning.

1. En skattereform med betydelige konsekvenser for de selskabsbeskattede aktionærer

Med skattereformen fra foråret 2009, den såkaldte ‘Forårspakke 2.0’, indføres nu lagerbeskatning af aktiekursgevinster for selskabsbeskattede investorer, der ejer mindre end 10 % af aktierne i et børsnoteret selskab (1).

Her er et ganske lille udpluk af reglerne i den ændrede aktieavancebeskatning for sekskabsbeskattede investorer (2).
Her er et ganske lille udpluk af reglerne i den ændrede aktieavancebeskatning for selskabsbeskattede investorer

  • 3 års-reglen (dvs. skattefrihed af aktieavancer over 3 år) bortfalder.
  • Der indføres en ny klassificering af aktier:
    • Aktier der modsvarer en ejerandel på under 10 % af aktiekapitalen i et selskab kaldes porteføljeaktier
    • Aktier der repræsenterer en ejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen i et selskab kaldes datterselskabsaktier
    • Aktier, der giver bestemmende indflydelse i et selskab (50 % af kapitalen og/eller stemmemajoritet) kaldes koncernselskabsaktier
  • Udbytter fra porteføljeaktier medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst uanset ejertid, dvs. den nuværende regel om kun at medregne 66 % af udbyttet afskaffes.
  • Kursgevinst og tab på børsnoterede porteføljeaktier opgøres og beskattes efter lagerprincippet, hvilket betyder, at der år for år skal betales skat af urealiserede nettokursgevinster.

Lagerbeskatningen vil givetvis få de selskabsbeskattede investorer til at overveje deres situation. For hvis de ikke gør noget, kan en urealiseret kursgevinst udløse skat, selvom gevinsten ikke er hentet hjem endnu, og der derfor (måske) ikke uden videre er tilstrækkelig likviditet til at betale.

Hertil kommer opstramningen af udbytteskatten på porteføljeaktier, der reelt svarer til en udbytte-skatteforhøjelse på 50 %. Det vil alt andet lige gøre datterselskabsaktieposter endnu mere attraktive end porteføljeaktiepositioner.

Taxpartner i KPMG, selskabsskatterådgiver Peter Rose Bjare formulerer det på denne måde:

”Der er givetvis en række investeringsselskaber, der bliver nødt til at genoverveje investeringsstrategien. For med lagerbeskatning er der ikke længere fuld kontrol med cash flowet i selskabet. Der kan komme ganske store skattebetalinger, som kan nødvendiggøre frasalg af aktier før planlagt. Og det er selvfølgelig særlig ubekvemt, hvis man har investeret i små og illikvide selskaber. Endnu mere problematisk kan det blive for en række fonde, især når porteføljeaktierne udgør en del af fondens bundne kapital, hvor aktierne ikke må afstås”.

Peter Rose Bjare fastslår, at de selskabsbeskattede investorer kan reagere på flere forskellige måder:

”Der er grundlæggende tre reaktionsmønstre for investorer med porteføljeaktier:

  • Enten kan man fastholde sine nuværende positioner og håbe det bedste.
  • Eller også kan man vælge at sælge porteføljeaktierne. Så er man ude over lagerbeskatningsproblemet.
  • Og endelig kan man vælge at supplere sine porteføljeaktier med yderligere opkøb, så ejerandelen kommer over 10 %. Det er også en måde at undgå lagerbeskatningen og den forøgede udbytteskat på.”

 

2. Hvor meget drejer det sig om?

VP SECURITIES har for DIRF lavet en opgørelse af hvor mange selskabsbeskattede aktionærer, der findes blandt de danske børsnoterede selskaber, og hvordan de er fordelt. Opgørelsen, der er foretaget pr. 30. oktober 2009 viser, at 8.220 selskabsbeskattede aktionærer havde porteføljepositioner i danske børsnoterede selskaber og investeringsforeninger, dvs. aktiebeholdninger hver især svarende til en ejerandel på under 10 %.

Vi kan kalde disse aktionærer for porteføljeaktionærer. Porteføljeaktionærernes aktiebeholdninger repræsenterer en kursværdi på i alt 35 mia. kr., når vi ser bort fra investeringsforeningerne. Langt størstedelen af disse aktier ejes af investeringsaktieselskaber (3). Gennemsnitligt havde porteføljeaktionærerne 7 porteføljeaktieposter med en kursværdi på omkring 700.000 kr. pr. position.

Ganske som ventet har langt de fleste børsnoterede selskaber porteføljeaktionærer i ejerkredsen. Som man kan se af tabellen nedenfor er det – bortset fra otte Largecap selskaber uden for C20 – gennemsnitligt 5-7 % af aktiekapitalen i selskaberne, som ligger i porteføljepositioner hos de selskabsbeskattede aktionærerne. Der er med andre ord tale om et betydeligt antal investorer med betydelige kursværdier, der nu skal til at finde deres ben at stå på i et nyt skatteregime.


Porteføljeaktionærer i de danske børsnoterede selskaber, 30. oktober 2009 C20 Largecap Midcap Smallcap

Antal selskaber i gruppen 20 10 54 135
Heraf selskaber med porteføljeaktionærer i aktionærkredsen 20 8 48 126
Gennemsnitligt antal porteføljeaktionærer pr. selskab 1.463 239 192 46
Andel af aktiekapitalen ejet af porteføljeaktionærer 5,1 % 1,4 % 6,2 % 6,9 %

Jens Høst, direktør og partner i SmallCap Danmark, der er et af de store danske investeringsselskaber, siger:

”Det er klart, at lagerbeskatningen bliver en faktor, vi vil tage hensyn til i den fremtidige investeringsstrategi – først og fremmest i forbindelse med selskabets likviditetsplanlægning. Men skattemekanismen vil aldrig i sig selv blive afgørende for SmallCap Danmarks investeringer. Vores mål er absolut afkast efter skat, der jo ikke er afhængig af, om vi bliver realisations- eller lagerbeskattet.

Men vores efter-skat resultat vil blive ramt af den strammede avance- og udbyttebeskatning af porteføljeaktier. Vi har i dag 25 % af vore investeringer i datterselskabsaktieposter, og jeg forventer, at vi øger denne andel til mellem 33 % og 50 %.

Og vi er ikke ene om disse overvejelser. Jeg kan sagtens forestille mig, at mange investeringsselskaber – specielt selskaber med en køb-og-hold strategi – nu vil tælle på knapperne, om de skal koncentrere deres investeringer på færre poster, der hver især kommer over 10 %-grænsen, hvor lagerbeskatningen ikke gælder, og hvor udbytterne er skattefri.”

3. Ikke udsigt til jordskredsomlægninger, men situationen skal tages alvorligt

De børsnoterede selskaber bør derfor tage situationen alvorligt og forberede sig på bevægelser i aktionærkredsen. Vi tror ikke, at der kommer et jordskred af porteføljeomlægninger omkring nytår. Lagerbeskatningsprincippet vil næppe skræmme porteføljeaktionærerne til straks at ”gå i nul” med deres aktiepositioner under 10 %.
Der bliver nok snarere tale om en let forhøjet omlægningsaktivitet i de kommende år, fordi de sædvanlige omlægningsovervejelser nu vil blive suppleret med et skatteperspektiv, der – i hvert fald for nogle selskabsbeskattede investorer – vil trække i retning af frasalg af hele aktieposter og koncentration af aktieporteføljen på færre, men større positioner.

Øget aktieomsætning betyder nye muligheder for de børsnoterede selskaber, både de større og de mindre. Det gælder først og fremmest muligheden for at præsentere og tydeliggøre investorbudskaberne og skabe større awareness om aktien, både for de eksisterende aktionærer og for potentielle investorer.

  • Sortér din aktionærliste efter faldende ejerandel og find ud af, hvor mange selskabsbeskattede aktionærer du har i ejerkredsen, og hvem de er.
  • Vurdér om den direkte dialog med hver enkelt af disse aktionærer er tæt nok.
  • Tjek år-til-dato bevægelserne i aktiebogen for denne aktionærgruppe. Både de aktionærer, der ser ud til at reducere deres position, og dem der forøger, kan det være værd at mødes med.
  • Tjek hvilke børsmæglere, der er mest aktive i handlen med selskabets aktie. Hvis disse mæglere ikke allerede har analysedækning af selskabet, er her en god anledning til at indlede en dialog om dækning.
  • Vurdér om selskabets hjemmeside og IR-materialer reflekterer investorbudskaberne (equity story’en) klart og tydeligt. Hvis ikke, så gør noget ved det!

 

4. Aktiebogen er nøglen

Aktiv brug af aktiebogen i IR-arbejdet har været et tema i mange år. Nu giver de nye skatteregler endnu en anledning til at aktivere aktiebogens informationer. I mange tilfælde vil det være nok blot at se på navnene i aktionærlisten. Men der kan være tvivlstilfælde.

Vi spurgte VP SECURITIES’ administrerende direktør Johannes Luef, hvad man så gør:

”Der findes jo to standardaktiebogssystemer på markedet. Det ene af dem er som bekendt vores. Begge disse systemer trækker på det samme dataudtræk fra VP-registret. Det er sikkert fuldt tilstrækkeligt for mange selskaber.”

”Men der kan for nogle selskaber være behov for at bestille et dataudtræk, hvor vi afsøger aktionærkredsen med mere specifikke søgekriterier. Vi har jo også muligheden for at lave statistik blandt de aktionærer, der ikke er navnenoterede. Et særudtræk vil sætte selskabets IR-folk effektivt på sporet af de investeringsselskaber, som det er vigtigt at etablere en dialog med. ” siger Johannes Luef.


(1) Børsnoteret skal her forstås som aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.

(2) Forfatterne af denne artikel er ikke skatteeksperter, og vi påtager os ikke ansvaret for at beskrive de nye skatteregler for selskabsbeskattede investorer på en udtømmende måde. Læs mere om de nye regler på http://www.kpmg.dk/view.asp?ID=6587.

(3) Et investeringsselskab er her defineret som en selskabsbeskattet aktionær med ejerandele under 10 % i mindst 5 danske børsnoterede selskaber.