Nyheder

23.06.2009

Otte skarpe om CSR

Siden samfundsansvar for alvor blev sat på dagsordenen i slutningen af 90’erne, har emnet ført en omtumlet tilværelse og været genstand for mange ophedede debatter.

Af: Christian Honoré

Af Christian Honoré, Responsible Business Solutions

Siden samfundsansvar for alvor blev sat på dagsordenen i slutningen af 90’erne, har emnet ført en omtumlet tilværelse og været genstand for mange ophedede debatter. I Danmark kom startskuddet fra den daværende socialminister Karen Jespersen. Trods flere års massiv opgang på arbejdsmarkedet måtte hun sande, at kurven over mennesker på overførselsindkomster ikke kunne knækkes. Og det selv om virksomhederne skreg på arbejdskraft. Løsningen lå lige for: Virksomhederne skulle integrere de pågældende på arbejdsmarkedet ved at være mere rummelige. Det skulle spare samfundet for milliarder af kroner til overførselsindkomster og samtidig tilføre virksomhederne en knap ressource.

Internationalt blev diskussionen skudt i gang et par år før med slagsmålet mellem Shell og Greenpeace om fornuften i at sænke en udtjent olieboreplatform i internationalt farvand. Shell havde taget en del tæsk i forbindelse med deres vedvarende engagement i Sydafrika, og i midten af halvfemserne blev de sat i forbindelse med henrettelsen af Ken Saro-Wiwa, en lokal miljøaktivist, der ledede en ikke-voldelig kampagne mod Shells engagement i Nigeria. Men først da Greenpeace beskyldte Shell for at bruge havene som deres private losseplads i forbindelse med sænkningen af en udtjent boreplatform i Nordsøen, bøjede Shell sig for omverdens pres.

Den efterfølgende boykot blev så omfattende, at Shell endte med at skille platformen ad og genbruge materialerne til blandt andet konstruktion af en havn i Norge. Shell erfarede på egen krop, hvordan deres ”license to operate” blev kraftigt indskrænket, og at økonomiske, juridiske og tekniske argumenter ikke længere var nok til at vinde en diskussion – og ikke mindst forbrugernes “hearts and minds”. Shell omformulerede efterfølgende deres strategi og startede omfattende stakeholder-programmer for at kunne forstå og reagere på de sociale strømninger, der er væsentlige for deres license to operate.

Nu mere end 10 år senere har vi så her i Danmark fået en regeringsdrevet handlingsplan for CSR, hvilket efterfølgende har medført en ændring af årsregnskabsloven. Den kræver nu en redegørelse for samfundsansvar i større virksomheder. De ca. 1100 største virksomheder samt de finansielle virksomheder skal fra i år redegøre for deres arbejde med samfundsansvar i deres årsrapport. Samfundsansvar defineres i loven som ”at virksomheder frivilligt integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter”. I parentes bemærket, alt det Shell og andre globale virksomheder gentagne gange er blevet beskyldt for at overtræde. Og hvis virksomheden ikke har politikker for samfundsansvar, skal det oplyses i ledelsesberetningen.

Motivet til at komme med dette lovforslag er nok det samme, som lå bag Karen Jespersens kampagne i slutningen af halvfemserne: Nogle problemer kan ikke løses enkeltvis af nogen regering, NGO eller virksomhed, men kun i fællesskab, hvis alle tager deres tørn. Det var i øvrigt samme erfaring, der førte til dannelsen af UN Global Compact i 2000.

Myndigheder og marked reagerer påfaldende ens på denne udfordring, og som virksomhed kan man udlede to ting. 1) Hvis ikke man frivilligt er med til at løse tidens udfordringer, kommer myndighederne med lovgivning og regulering, der indskrænker virksomhedernes handlerum og license to operate. 2) Hvis ikke en virksomhed viser omverden – på en transparent og ansvarlig måde – at den er del af løsningen på tidens udfordringer, vil den af forbrugere blive betragtet som en del af problemet, og den risikerer at blive fravalgt.

Der er masser af eksempler på, at sociale strømninger ændrer en virksomheds forretningsgrundlag. Et godt eksempel er bestikkelse. Hvor det for 10 år siden var fradragsberettiget at bestikke udenlandske embedsmænd for at hive en ordre hjem, er det i dag ulovligt, og det kan medføre store skrammer i virksomhedens image. Mange virksomheder kæmper derfor i dag med at finde ud af, hvordan de skal håndtere dette emne på de problematiske markeder.

Efter sommerferien, når hverdagen begynder igen, er det for mange virksomheder ved at være på tide at tænke over og planlægge næste årsrapport. For mange virksomheder vil det være første gang, de skal skrive om ansvarlighed. Det er ikke alle, der er rustet til at give en robust redegørelse for deres politikker, omsætning af politikker til handling samt hvad der er opnået som følge af arbejdet med CSR, sådan som lovforslaget kræver.

Her er otte skarpe spørgsmål, du kan stille i din virksomhed. Spørgsmålene og svarene derpå siger noget om, hvor klare I er.

  1. Har vi analyseret hvilke issues, der af betydning for vores forretning (klima, korruption, menneskerettigheder, miljø, etc.)?
  2. Har vi undersøgt, om der er lovgivning, regulering, internationale standarder eller best practice, vi forventes at leve op til?
  3. Har vi en holdning – udtrykt i en politik eller code of conduct – på de områder, der betyder noget for vores forretning?
  4. Har vi planer for, hvordan vi vil håndtere CSR-risici (eksempelvis en korruptionssag eller menneskerettighedsovertrædelser hos leverandørerne)?
  5. Har vi kigget på muligheder for enten effektiviseringer eller helt nye forretningsmuligheder i forbindelse med CSR-krav?
  6. Har vi den interne organisering på plads, så vi ved, hvem der er ansvarlig for hvad, når det kommer til CSR?
  7. Har vi robuste procedurer, der sikrer os mod menneskelige fejlvurderinger der, hvor det er forretningskritisk (f.eks. i udvælgelsen af leverandører)?
  8. Har vi trænet relevant personale, så de forstår virksomhedens holdninger samt de forventninger, der er til dem?

Kan man svare ja på disse otte spørgsmål, kan man roligt gå på sommerferie. Ellers skal man nok til at komme i arbejdstøjet, og her kan IR-folk spille en væsentlig rolle. De kender virksomheden på tværs, de er godt inde i virksomhedens værdiskabelse, herunder muligheder og risici, og de står i frontlinjen, når historien om virksomheden skal fortælles. Både i solskin og regnvejr.

Go’ sommer!

23. juni 2009