Nyheder

24.03.2009

Åbne aktiebøger: En god ide, eller…

Aktionærernes ønske om aktiv deltagelse i selskabernes udvikling vokser i denne tid. Ikke mindst på baggrund af trange tider, skærpet fokus på Corporate Governance…

Af: Henning Rostung

Af Henning Rostung

Åbne aktiebøger: En god ide, eller…
Aktionærernes ønske om aktiv deltagelse i selskabernes udvikling vokser i denne tid. Ikke mindst på baggrund af trange tider, skærpet fokus på Corporate Governance og lidt ekstra krydderi fra forskellige skandaler. Fra flere sider – ikke mindst Dansk Aktionærforening – har der været rejst krav om åbne aktiebøger i Danmark, og der er henvist til den større åbenhed i de andre nordiske lande. Når de kan, så kan vi også i Danmark, er det blevet pointeret.

Særligt når der er røre om et selskab, vil aktionærerne ofte naturligt få et ønske om at kunne kontakte andre ligestillede. Her møder de muren: Aktiebøgerne er lukkede for andre end selskabets siddende ledelse. En ledelse, som man som aktionær måske er i opposition imod. Altså opleves en ulige adgang til den eftertragtede information, og tænkte motiver til ikke at stille den offentligt til rådighed får måske grobund.

DIRF tog emnet op og har i februar og marts undersøgt forholdene i de andre nordiske lande. Vi har trukket på landenes IR-foreninger og andre gode bekendte, som velvilligt har samlet information og stillet den til rådighed for DIRF.

Åbne aktiebøger i de andre lande i Norden
I både Finland, Norge og Sverige kan enhver få adgang til aktiebøgernes oplysninger om navne og adresser. Der skal betales et gebyr for arbejdet med at fremstille listen, men gebyret er ikke afskrækkende, hvis der er væsentlige interesser på spil eller mange til at deles om omkostningen. Så vidt, så godt.

 

Aktionærer, som ikke ønsker at give sig til kende, har imidlertid flere legale muligheder for dette, selv om aktiebøgerne er åbne. Gennem nominee accounts kan man sikre sin anonymitet, hvis man vil. Desuden kan man lade sit ejerskab passere retsområder uden transparens, lige som selskabskonstruktioner effektivt kan sløre ejerskab. Dermed kommer et krav om åbne aktiebøger til at ligne et slag i luften.

DIRF’s notat om meldingerne fra de andre nordiske lande kan ses her

På den anden side
Der er anledning til at minde om flagningsreglerne, når en ejerandel krydser 5% og efterfølgende 5%-trin. Men også her er der mulighed for, at tilkendegivne ejere kan være nominees for endelige ejere – et fænomen som mange danske selskaber er godt bekendt med. Lejlighedsvis kan selskaberne og brokerne få indsigt i beholdningsoplysninger, som fremkommer ad andre kanaler – det være sig møder, perception studies, shareholder ID reports, offentlige tilkendegivelser og lignende – og her er det altså ikke de åbne aktiebøger, der har indeholdt og givet oplysningerne.

Selskabslov-udvalget, som i 2007 og 2008 forberedte en ny selskabslovgivning og som afgav sin betænkning i december 2008, har beskæftiget sig indgående med spørgsmålet om åbne aktiebøger. Der er i udvalgets betænkning en fortrinlig diskussion af emnet, og der drages en – efter DIRFs opfattelse – fornuftig konklusion i form af en anbefaling om et åbent register over ejerposter over 5%. Udvalgets diskussion af emnekredsen er læseværdig. Se det ledsagende uddrag af betænkningen, og gå ikke glip af slutningen.

DIRF mener…
DIRF har tidligere udtalt, at det er anerkendelsværdigt, om en aktionær i et selskab ikke vil give sig til kende. Man kan som bekendt vælge end ikke at lade sig navnenotere i aktiebogen. DIRF har også – som led i foreningens generelle reguleringspolitik – pointeret, at dansk regulering bør være i harmoni med udlandets, med mindre der er tungtvejende grunde til at gå enegang, og at regulering bør være meningsfyldt og forståelig.

Foreløbig må DIRF derfor nå frem til at tilslutte sig Selskabslov-udvalgets argumentation – begge veje – og konklusion: Åbne aktiebøger er ikke en fornuftig vej frem, for ulemperne er større end fordelene.

Henning Rostung
Formand for DIRF’s Reguleringsudvalg