Nyheder

13.02.2009

To Guide or not to Guide

Lige nu overvejer mange at skære ned på den hidtidige guidance til offentligheden, også kaldet “Forventninger til den økonomiske udvikling”. Det er der mange grunde til…

Af: Henning Rostung

Af Henning Rostung
13. februar 2009

To Guide or Not to Guide…

Mange grunde til at stoppe guidance… men flere til at fortsætte

Lige nu overvejer mange at skære ned på den hidtidige guidance til offentligheden, også kaldet “Forventninger til den økonomiske udvikling”. Det er der mange grunde til. Navnlig fem er i luften:

Fordi det er svært at sige, hvad fremtiden bringer.
Ja, det er det. Men hvem har bedst mulighed for at vurdere fremtiden: Selskabets ledelse, der arbejder i virksomheden og i markedet? Eller de aktionærer, som må nøjes med avisen og oplysninger fra selskabet. Man må håbe, at ledelsen er bedst i stand til at tegne et billede af fremtiden. Og at manglen på guidance ikke er udtryk for ledelsens usikkerhed.

Fordi krisen har gjort det ekstra svært at sige, hvad der vil ske – selv på kort sigt.
Ja, det har den. Men netop i krisetider er det vigtigt, at ledelsen deler sin vurdering med selskabets aktionærer, som med garanti er interesserede i at følge med. Og som rettelig har krav på det. Konsekvensen af ingen eller ringe information er åben plads til allehånde spekulationer. Og måske overdreven frygt.

Fordi det kan skade virksomheden.
Åbenhed kan skade virksomheden ved at give konkurrenterne oplysninger, som vi måske ikke får om konkurrenterne. Hvis det virkelig er tilfældet (det er det sjældent), skal man selvfølgelig passe lidt på. Det er sund fornuft. Men der kan tages hensyn til konkurrencen i den måde, guidance formuleres på.

Guidance kan få aktiemarkedet til at fokusere alt for kortsigtet, hævdes det ofte. Ja, det ses, men navnlig hvis selskabet ikke hjælper analytikere og investorer med guidance på lidt længere sigt.

Fordi andre ikke guider eller holder op med at guide.
Hvert selskabs ledelse må vurdere dette emne selvstændigt. På hvilke andre områder lader man de andre selskaber bestemme, hvad man selv skal gøre? Det vigtigste er, hvad bestyrelsen føler den bør gøre i forhold til egne nuværende og potentielle aktionærer. Den aktionærorienterede ledelse vil føle det som en naturlig pligt at betjene aktionærerne bedst muligt, også med guidance. “Vores aktionærer vil gerne have, at vi guider. Så det gør vi.”

I øvrigt er det sandsynligvis ikke rigtigt, at praksis bevæger sig væk fra guidance. USA’s IR-forening, NIRI, fandt i en undersøgelse i 2008, at to tredjedele af medlemmerne ydede guidance. Det var en stigning fra halvdelen året før. Som den vigtigste grund til at guide opgav deltagerne selskabets interesse i at sikre fornuftige forventninger blandt analytikere, investorer og markedet som helhed.

I øvrigt tyder nylig research på, at ophør af guidance oftest skyldes problemer, vigende resultater eller vanskeligheder med at leve op til forventningerne.

Fordi det ikke kræves mere.
Krav om guidance har været at finde i fondsbørsens Oplysningsforpligtelser og i Årsregnskabsloven.

Det er rigtigt, at Oplysningsforpligtelserne blev harmoniseret i OMX-regionen i 2008, og på ét punkt – guidance – betød det et skridt baglæns. Der er således ikke længere et krav om guidance i Oplysningsforpligtelserne. Ved høringen i november 2007 udtalte DIRF sig klart imod ændringen (se tekstboks).

Årsregnskabsloven gælder fortsat. Der står i § 99, at ledelsesberetningen skal beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til grund for beskrivelsen. Lovbemærkningerne pointerer, at oplysninger om ledelsens forventninger er særdeles relevante for regnskabsbrugerne, og at oplysninger om den forventede udvikling så vidt muligt skal indeholde en niveauangivelse for væsentlige hovedtal som omsætning og resultat.